Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Opgør i kølvandet på dom

Bank: Dommen over Klaus Riskær vil udløse et eller flere voldsomme slagsmål om hundredvis af millioner. Et af dem er om lovligheden af, at fire danske banker har modtaget 700 mio. kr. fra Riskærs tidligere franske ejendomsselskab.

Det indviklede økonomiske cirkus omkring den dømte finansmand Klaus Riskær Pedersen er nu parat til at levere endnu en forestilling.

Riskær er dømt for skyldnersvig for 1,4 mia. kr., da han for elleve år siden trak hundredvis af millioner tilbage fra det franske ejendomsselskab CIF, og før tid indfriede lån for 700 mio. kr. i fire danske banker.

Nu er der lagt op til et slagsmål mellem konkursboet efter CIF og de danske banker.

»Som jeg ser det, er hele transaktionen ulovlig, og jeg kan derfor nemt forestille mig, at der kommer et efterspil, hvor de franske kreditorer retsforfølger de danske banker,« siger Klaus Riskær.

Han ser frem til at læse dommen fra retten i Paris nøje.

De fire banker, som fik penge fremfor de franske kreditorer, er Varde Bank, Sydbank, Forstædernes Bank og BG Bank.

Advokat John Korsø Jensen er kurator i Klaus Riskærs konkursbo efter sammenbruddet i Accumulator Invest og Krepco Holding i starten af 90erne.

Ifølge ham er spørgsmålet tidligere behandlet. Han har som kreditorernes repræsentant i konkursboet fået udarbejdet et juridisk responsum om netop dette spørgsmål.

»Det har ikke spor med hinanden at gøre. Jeg kender ikke dommen udover, hvad jeg har fået læst op i telefonen, men det er helt forskellige problemstillinger. Vi har lavet en lang redegørelse for år tilbage omkring det der, og vi mener ikke, at det får indflydelse,« siger John Korsø Jensen.

Så nemt er verden ikke skruet sammen for Klaus Riskær:

»Jeg har fået en fængselsdom for noget, der er begået for elleve år siden. Når dommen er så hård og så klar, må den være ganske klar. I og med, at jeg har udført pengene ulovligt, må de også være modtaget ulovligt, og så starter hele »festen« igen.«

Siden foråret 2000 har den såkaldte Riskær-fond med de hundredvis af millioner fra salget af Cybercity forhandlet med advokat John Korsø Jensen om en såkaldt kreditorordning, så de fire banker kan få lidt mere end 100 mio. kr. mod at opgive deres samlede krav.

Endnu er den ikke kommet på plads, og dommen er en hæmsko, konstaterer Klaus Riskær:

»Dommen kan også blive problem for kreditorordningen, hvor der er tale om nøjagtig de samme banker. Når jeg nu må tage et ansvar og gå i fængsel, så kan man ikke udelukke, at det synspunkt kunne opstå, at der ikke er grund til at betale bankerne penge fra et forhold, som overhovedet ikke vedrører min konkurs og konkursen i mine tidligere selskaber. Meget tyder på, at det skib med penge til bankerne sejler fra dem nu.«

abild@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen