Berlingske Business

Opbrud i den italienske familie

Opbrud i den italienske familie - 1
Modeskaberen Giorgio Armani godter sig over sin formue. Foto: Patrick Hertzog

Parmalat-skandalen sætter endnu en gang fokus på den italienske familiekapitalisme, men hvad er alternativet?

Mens de italienske myndigheder i går gik i gang med en ny serie indgående afhøringer af finanschefer, revisorer og bankfolk med formodet kendskab til Parmalat-skandalen, er der nu også ved at komme mere principiel diskussion om sagen.

Mange mener, at det er et udslag af »den særlige italienske familiekapitalisme«, at man kunne komme dertil, at et højt respekteret firma som Parmalat pludselig kunne vise sig at være bygget på falske papirer, og at der tilsyneladende ikke er klare forklaringer på, hvor mellem 60 og 100 mia. kr. er blevet af.

»Hvad der skete hos Parmalat, ville ikke være sket, hvis der havde været bare en enkelt eller to eksterne medlemmer i bestyrelsen,« siger f.eks. økonomen Francesco Giavazzi fra Bolognas Universitet i en udtalelse til telegrambureauet Assosiated Press, hvor han noterer, at bestyrelsen ikke havde et eneste medlem, der var uafhængig af stifteren, hovedaktionæren og bestyrelsesformanden Calisto Tanzis familie.

Udtalelsen kommer samtidig med, at Tanzis advokat Fabio Belloni har rystet den italienske offentlighed med en højst overraskende udtalelse om, at Tanzi »intet vidste om finanser«.

Private har respekt
Det har givet medvind til den italienske økonomiminister Giulio Tremonti, der vil stramme sanktionsmulighederne for det lokale finanstilsyn, Consob, som i dag ikke kan udstede bøder, undersøge insider-handel eller rejse kriminelle sigtelser. Problemet er bare, at hukommelsen er kort: Den italienske regering har selv for nylig med en anden hånd afkriminaliseret f.eks. reglerne for falsk bogføring, så maksimumstraffen er faldet fra fire et halvt års fængsel til nu tre.

Det er sket bl.a. på initiativ af premierminister Silvio Berlusconi, der i årevis har været storleverandør af økonomiske sager til de italienske domstole - i et land, hvor det private erhvervsliv er betydeligt mere respekteret end offentlig ledelse, som den f.eks. blev praktiseret af embedsmænd som EU-kommissionsformanden Romani Prodi, der har en fortid i de statslige selskaber .

Calesti Tanzi er langt fra den første, der pludselig kommer i uføre med sit familiefirma, og som nu pludselig må høre spørgsmål om, hvordan han i sin tid finansierede de store opkøb, der gjorde Parmalat til en gigant med 35.000 medarbejdere. Ingen har før for alvor spurgt, hvem han lånte pengene af, og hvad lånene kostede.

Der er skrevet tykke bøger om både Berlusconis og Agnelli-familiens skiftende held i medie- og automobilbranchen, og det hører til dagens uorden i Italien, at det sker, at der kommer folk som ingeniøren Carlos Benedetti, der samler et gammelt firma (kontorudstyrs- og computerfirmaet Olivetti) op, giver det nye vinger en halv snes år - og så pludselig kollapser med alverdens undskyldninger.

Uanset hvor mange penge de sætter til, så bliver de ved med at være populære. I Italien mener man stadig i fuldt alvor, at modevirksomheden Gucci er italiensk, selv om den nu er franskejet, og direktøren, der fik sparket for nylig, var amerikaner, og modehuset Versace kunne degenerere lige så meget, uden at det fik følger imagemæssigt.

Benetton og de andre
I et land, der har skiftet regering næsten hvert eneste år siden Anden Verdenskrig, er der ikke stor tillid til landets meget store statskontrollerede virksomheder, og når familieværdier i forvejen vejer tungt, så er det let at knytte store forhåbninger til iværksættere, der sammen med familien lægger verden for deres fødder som modefamilien Benetton - der endnu aldrig for alvor har mødt modgang.

Luciano Benetton, der i dag også har penge i bl.a. italienske motorvejsanlæg, er kun Italiens tredjerigeste efter Berlusconi og den mere ukendte, forældreløse Leonardo Del Vecchio, der på under 40 år har tjent over 30 mia. kr. på at omforme billigt plast til dyre modebrillestel med varemærkenavne som Ray-Ban.

Mode har også givet gigantformuer til bl.a. Giorgio Armani og Achille Maramotti med modehuset Max Mara, mens Michele Ferreros chokoladevirksomhed har mere industrielle rødder.

Agnelli kun nr. 7
Maramotti her dog spredt investeringerne, og han sidder f.eks. i bestyrelsen for den magtfulde bank Mediobanca, der over de seneste årtier har pillet megen indflydelse ud af den tidligere så stærke Agnelli-familie, der nu kun står for Italiens syvendestørste formue.

En formuetype, der mere ligner dem, der p.t. gør sig i USA og England, repræsenteres af selfmade-spekulanten Emilio Gnutti, der tjente styrtende med penge på en central rolle i afprivatiseringen af Telecom Italia i 1999.

Han solgte selv det meste fra til den gamle kabel- og dækfamilie Pirelli, og i dag er bl.a. Benetton-familien rig på Telecom Italia-aktier, mens Gnutti er i gang med at købe op i FIAT - og med at appellere en dom for insider-handel.

Han går for at være en meget nær forretningsforbindelse til Berlusconi, og det kunne koste omdømme andre steder, men i Italien er han endnu mest et eksempel, som unge forretningsfolk gerne vil efterfølge.

Sin egen lykkes smed - uden alt for megen indblanding fra myndigheder. Mere amerikanske end amerikanerne. Men ikke helt så rige og dygtige.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen