Berlingske Business

OMD vippet væk fra førsteplads

Mediaedge:cia og MindShare, der udgør WPP Media Group, er igen Danmarks største mediebureau-gruppe med en omsætning på en mia. kr. i 2003. Det viser en opgørelse, som Berlingske har foretaget. Carat taber trods opkøb.

Efter et år på toppen blandt de danske mediebureauer er OMD Danmark atter vippet af førstepladsen. Tilbage i førertrøjen er for anden gang i nyere tid WPP Media Group, der består af Mediaedge:cia og Mindshare.

Det viser en opgørelse over omsætningen i 2003 blandt landets fem største mediebureau-grupper, som Berlingske Tidende har indsamlet.

WPP Media Group kan oven i købet fremvise en omsætningsfremgang på godt 130 mio. kr og runder dermed atter den magiske en mia. kr. i 2003. Fremgangen skyldes især Mediaedge:cia, som sidste år vandt Dansk Supermarked fra MediaBureauet til en pris på mellem 50 og 100 mio. kr. Dertil kommer en række new biz, der er med til at give løftet.

»WPP bliver klart nummer et. Det fortæller noget om, at vi er tilbage på beatet, og at virksomheden er attraktiv. Men vi kommer ikke til at hvile på laurbærerne. Der bliver en evig kamp,« lyder vurderingen fra adm. direktør i Mediaedge:cia, Claus Gilbert Clausen.

Førstepladsen har intet med indtjeningen at gøre, og her vurderer flere konkurrenter, at volumen i sig selv har være vigtig for Mediaedge:cia.

Adm. direktør for OMD Nordic, Hermann Haraldsson, begræder heller ikke tabet af den gule førertrøje, men bemærker, at OMD Danmark stadig har titlen som Danmarks bedste mediebureau:

»Det, der er interessant, er, at vores indtjening er steget markant fra 74 til godt 80 mio. kr. Og det ud af en omsætning, der stort set er uændret i forhold til 2002. Så vi har haft et rigtigt godt år,« siger Hermann Haraldsson.

Han bemærker samtidig, at kun OMD, Mediaedge:cia samt Mediacom havde overskud i 2002 og tvivler på, at det er blevet bedre i 2003.

»Men vi kan se tegn på, at det vender nu. Vi tror på, at fremgangen kommer,« siger han.

Adm. direktør for Initiative Unversal Media (IUM), Michael Thim, kan glæde sig over en omsætningsstigning på 22 pct - og det oven i købet efter at have skilt sig af med MediaBureauet til Carat Danmark.

»Målt i omsætning rykker Carat nu forbi os, men vi vil hellere tjene penge end være store,« siger Michael Thim, der påpeger, at IUMs driftsresultet er gået frem fra en pct. i 2002 til 19 pct. i 2003.

»Så det er svært at klage...«

Carat Danmark ligger altså ikke længere nederst på top fem-listen, men det strategiske opkøb i august af det århusianske MediaBureauet, som året før præsterede en omsætning nær 250 mio. kr., har ikke hjulpet meget. Lagt oven i Carats hidtidige forretninger er den samlede omsætning nemlig alligevel ringere i 2003 end året før.

Ifølge adm. direktør, Henrik Jensen, bliver der tale om »et lille fald« for Carat Danmark fra 558 mio. kr. til omkring 530 mio. kr.

»Men jeg ser til gengæld en vækst i 2004 på minimum 35-40 pct., så vi i år får den højeste markedsandel, vi nogensinde har haft. 2004 bliver turn-around-året for os,« erklærer Henrik Jensen.

Hos Mediacom Danmark Gruppen estimerer adm. direktør Lars Willumsen væksten til at blive 10 pct., så gruppen samlet går frem til godt 900 mio. kr. sidste år. Lars Willumsen bemærker i øvrigt, at mediemarket gik 500-600 mio. kr. tilbage i årene 2000 til 2002.

»Det har ført til, at mediebureaerne er blevet klart bedre til at sælge analyser, fortolkninger og beregninger samt effektmålinger. Men branchen tjener stadig ikke kassen, som det ellers har lydt.«

De officielle regnskabstal for 2003 er endnu ikke tilgængelige. Dagens opgørelse baserer sig på oplysninger leveret af mediebureauerne selv.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen