Berlingske Business

Om 46 dage er det slut med papir

Regeringen regner med årlige besparelser på 900 millioner ved at afskaffe papirfakturaerne. De kommuner, der ikke er klar, må finde pengene andre steder.

Små 18 millioner fakturaer lander hvert år hos det offentlige. Om 46 dage må ikke en eneste af dem komme på papir.

Enten melder virksomhederne sig til hos de fem »posthuse«, som fremover modtager alle regninger til det offentlige, eller også får de deres papirregninger scannet ind hos to autoriserede såkaldte læs ind-bureauer.

»Principielt er det et rigtigt godt projekt, men det burde have en tidsramme, der sagde: Indførsel samtidig med kommunesammenlægningerne. Tingene er ikke realistisk sat op og er foreløbig kun til gavn for EDB-konsulenterne. Og det kan da ikke være rigtigt, at det er regeringens opgave at styrke dem til belastning for os andre,« siger direktør Niels Fjelsborg fra firmaet HMN, som har et stort salg af hjælpemidler til ældre og handicappede til det offentlige.

Erhvervslivets organisationer forudser at skulle bruge 262 millioner kroner for at kunne leve op til de nye fakturaregler og har tidligere fået udskudt overgangsdatoen med en måned til nu 1. februar.

Selv om mange kommuner stadig ikke er klar, skal det nok lykkes at have selve modtagelsen af regningen på plads 1. februar.

»Intet tyder på, at der bliver de store problemer i kommunerne med at være klar til at modtage elektroniske fakturaer 1. februar. Min hovednervøsitet er næste runde - at høste effektiviseringsgevinsten. Hvis man bare printer regningen ud, når den kommer, og fortsætter som hidtil, opnår man jo ikke den store gevinst.

Integration
Derfor er den store opgave at få især faktureringssystemet integreret med økonomisystemet, og her går det lidt langsommere. En lang række kommuner vil ikke være klar til at høste den gevinst. Vi havde gerne set, at vi kunne vente i f.eks. et halvt år,« siger chefkonsulent Jakob Harder, Kommunernes Landsforening.

Den tabte effektiviseringsgevinst rammer kommunerne selv. Staten har nemlig allerede disponeret med den.

Roskilde Kommune indførte for et år siden - før Folketinget besluttede sig - at kræve elektroniske fakturaer af store leverandører i takt med, at indkøbsaftaler blev fornyet. Det er begyndt at kunne mærkes i bogholderiet og har ikke voldt kvaler.

Kommunen vil også være klar til at håndtere de ekstra oplysninger, som nu skal på de elektroniske fakturaer fra 1. februar.

»Vi mener ikke, at vi som kommune får problemer. Men den lokale håndværker, som f.eks. skal have 10.000 kroner for at male et kontor, og andre mindre leverandører får nok en brat opvågnen, når vi sender papirfakturaen tilbage med besked om, at de ikke kan få penge uden at aflevere en elektronisk faktura. Og den besked skal vi give. Der venter os derfor en kommunikationsopgave af format,« siger vicekommunaldirektør Mogens Raun Andersen fra Roskilde Kommune.

Sen udmelding
Vicedirektør i Økonomistyrelsen, Henrik Pinholt, forstår godt kritikken af, at styrelsen først i november sendte 511.000 danske virksomheder den endelige besked om de tekniske krav til afregningen.

»Du har da ret i, at det ville være bedre, hvis det var sket tidligere, men standarderne skal først godkendes. Man har i øvrigt kunnet forberede sig en del, selv om de sidste søm først blev slået i i november. Og læs ind-bureauerne kan netop bruges, indtil leverandørerne selv har løsninger på plads,« siger Henrik Pinholt.

Store dele af staten anvender IT-systemet Navision Stat. Inden jul sender Økonomistyrelsen et computerprogram rundt, så elektroniske fakturaer kan læses direkte ind i dette bogføringssystem.

Der er sat en fast grænse på fem dage, fra fakturaer kommer ind til læs ind-bureauerne, til de er ekspederet på plads, og Henrik Pinholt forventer ikke, at leverandørerne fremover får deres penge senere end i dag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen