Berlingske Business
17:42

Offentlig projektledelse halter

Den københavnske metro er færdig. Den kører med halv hastighed, er flere år forsinket og adskillige milliarder dyrere end beregnet. For nogle år siden var det skandalerne omkring offentlige IT-projekter, der prægede forsiderne. Det offentlige bruger adskillige milliarder kroner om året på projekter, der ikke styres tilfredsstillende, og hvad er det egentlig, der er galt? Det kunne være en række årsager i selve måden, det offentlige igangsætter og styrer sine projekterne på.

Ethvert større projekt bør starte med en analyse af, hvad der i erhvervslivet kaldes en »business case«. Formålet er at dokumentere berettigelsen af overhovedet at starte projektet baseret på estimerede omkostninger til udvikling og implementering vejet op imod forventede besparelser og rationaliseringsgevinster.

Analysen bør inkludere »kundernes«, altså blandt andre borgernes meromkostninger eller besparelser. Dette sker stort set aldrig i dag i offentlige EDB-projekter. Der er mange offentlige IT-projekter, som ikke var blevet ført ud i livet, hvis der havde været en grundigere analyse af berettigelsen af overhovedet at starte op.

Mange statsinstitutioner har en række ledelsesmæssige mål, der ofte konkretiseres hen i retning af, at ledelsen udøves situationsbestemt, det vil sige varierer under hensyn til de opgaver, der skal løses, og de medarbejdere, der deltager.

Det er en styreform der fungerer udmærket i det daglige arbejde, men som ikke holder, når der er tale om at styre et større IT-projekt sikkert i havn. Her kræves under hele projektperioden en mere fast styringsmekanisme og afrapportering.

Det er erfaringsmæssigt ofte vanskeligt for projektledere, der i det daglige har andet arbejde, at forstå denne ledelsesstil, og det er i alle tilfælde vanskeligt at omstille sig i den periode, projektet varer.

Der skal i et projekt være faste retningslinier, og det er vigtigt at indføre en model at køre projekterne efter, så alle ved hvilke pligter og opgaver, man har som projektdeltager.

Det kunne være både hensigtsmæssigt og betryggende, hvis staten havde et entydigt metodeapparat, et sæt af vedtagne regler og standarder med en ensartet nomenklatur omkring, hvordan projekter skal gennemføres.

De enkelte ministerområder har i forvejen meget detaljerede og tekniske standarder omhandlende kontorautomationssystem, databaser, kommunikationsprotokoller, email-system med videre. Det vil være lige så relevant - hvis ikke mere - at have en fastlagt metode for, hvordan man gennemfører et projekt med foranalyse, ansvarsfordeling, faseopdeling, afrapportering, kvalitetssikring, risikoanalyse med mere.

Det kan gøres på flere måder, men der er nogle helt grundlæggende spilleregler, som skal overholdes.

En fælles, offentlig projektstyringsmetode er én som, ud over at bygge på »best practice«, også:

· kan bruges i mange forskellige miljøer

· kan indlæres og undervises i

· tilpasser sig andre styringsmekanismer i den offentlige forvaltning

· sikrer at alle deltagere ved, hvad der forventes, samt hvornår og hvor

· på et tidligt tidspunkt giver advarsler

· er proaktiv, ikke reaktiv, men stadig kunne tilpasse uventede hændelser

· fungerer effektivt som kommunikationsmedie mellem ledelse og deltagere

Hvis store dele af den offentlige administration blev enige om at anvende samme metodeapparat ved projektstyring, ville man have mulighed for at løse en del af problemerne med mangelen på kompetente projektledere. Der ville blive opbygget en projektkultur med fælles referencerammer, og det ligger helt i tråd med de bestræbelser, som er aktuelle omkring en fælles IT-arkitektur i staten.

Man kunne eksempelvis se på, hvordan man griber tingene an i England. Her kender man også til mislykkede IT-projekter, og derfor besluttede regeringens Central Computer and Telecommunications Agency så tidligt som i 1979 at standardisere en metode til at styre projekter med. Den er siden blevet udviklet og opdateret således, at den i dag kan anvendes til alle typer projekter, ikke kun IT projekter. Den er blevet en succes, og er nu en de facto standard, der stort set altid benyttes. Ikke alene ved gennemførelse af offentlige projekter, men også af store dele af erhvervslivet, da man har lagt den ud som public domain.

For at fungere som projektleder i England i dag, skal man som hovedregel altid være certificeret inden for UK Government's projektmetoder. Det er et lige så stort »must«, som det er at være uddannet jurist eller økonom i Finansministeriet.

I både den tidligere og nuværende regerings handlingsplaner ligger der en række forslag, som for de flestes vedkommende har et større fremtidigt IT-projekt som underlag for at kunne realiseres, så der er i høj grad brug for en projektkultur og standardiserede metoder i det offentlige. Set i lyset af tidligere, dyrekøbte erfaringer og de mange kommende projekter, hvis gennemførelse ligger som en forudsætning for at have Danmark som IT-foregangsland - det digitale Danmark - burde der være retningslinier og standardisering omkring offentlig projektstyring.

Forslag til erhvervskronik skal være ca. 5.000 anslag. Send gerne print med diskette til:

Berlingske Tidende

Erhvervsredaktionen

Pilestræde 34

1147 København K,

eller som email til:

erhverv@berlingske.dk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen