Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Offentlig IT ned i gear

Nogen skynder sig at blive færdige for at stå bedre i »kommunekrigen«, andre er gået i venteposition. Men der venter ingen pengepose til IT-indkøb - i stedet må det offentlige prioritere.

Det offentlige IT-forbrug skrues nu ned, mens stregerne tegnes færdigt på det nye danmarkskort med kommunesammenlægninger. Til gengæld er et årelangt og ofte udskældt IT-standardiseringsprojekt pludselig landet på et yderst strategisk tidspunkt.

»Mange vil prøve at positionere sig nu og sikre sig, at de IT-projekter, der er i gang, i hvert tilfælde er klar inden sammenlægningerne. Man står væsentligt bedre bagefter, hvis man har gennemført dem. Men en del af de IT-projekter, der lige nu er på tegnebordet eller får indflydelse på organisationen, er nok sat i bero. I mange små kommuner vil det blive politisk svært at komme igennem med større projekter,« mener Mikael Erthmann, partner i Unisys Danmarks afdeling til betjening af den offentlige sektor.

Det kommuneejede KMD (tidligere Kommunedata) er den store spiller på det kommunale marked.

»Der er ingen grund til højlydt smasken,« siger Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør i KMD, med henvisning til den radikale IT-ordfører Morten Helveg Petersens humoristiske bemærkning om, at IT-konsulenterne »smasker højlydt i det offentlige rum« ved udsigten til gode ordrer.

»I det kommende år eller to vil investeringerne gå lidt ned i gear, hvilket er meget naturligt ved en omlægning,« siger han.

Stordrift og standarder
Mængden af nystartede IT-projekter bliver mindre, til gengæld vil der blive fokuseret mere på arbejdsgange og effektiviseringer.

»Vi har ikke budgetteret med hverken positive eller negative effekter af Strukturkommissionens arbejde, men jeg tror, at branchen generelt skal forvente, at den offentlige sektor bliver en stor aftager af IT i de kommende år,« siger Lars Monrad-Gylling, som samtidig er formand for IT-Brancheforeningen. Den offentlige sektor bruger flere end ti milliarder på IT om året.

Ingelise Bogason, administrerende direktør for CSC, KMDs store konkurrent, opfordrer til at tænke i stordrift og standarder.

»Hele filosofien ved omlægningen er stordriftsfordele, ganske som i den private sektor, hvor store koncerner typisk lægger et femårigt perspektiv. Kommunerne får ikke en stor pose penge fra finansminister Thor Pedersen til at opskrive IT-budgetterne. Derfor må staten, regionerne og kommunerne prioritere, som det sker i det private,« mener hun.

I morgen, tirsdag, underskrives i Finansministeriet kontrakten om et fælles IT-system til elektronisk styring af dokumenter og sager i det offentlige (FESD).

»Dér er vi med som leverandør, og det bliver utroligt interessant, eftersom det netop er, hvad der har været talt om længe: fælles standarder, fælles snitflade og dermed nem integration både mellem kommunerne internt og mellem kommuner, amter og staten. De, der går i kast med FESD nu, vil vide sig sikret fremover,« siger Ingelise Bogason.

Lars Frelle-Petersen, projektleder på FESD, er svært glad for timingen på aftalen.

»Vi lander vist rimeligt godt,« siger han med jysk underdrivelse. »Det er den bedst tænkelige timing, og jeg tror, at der kommer en økonomisk attraktiv aftale ud af det.«

En vis konservatisme
Per Andersen, administrerende direktør for analysehuset IDC Norden, forventer en generel vækst i det danske IT-marked på to-fire procent i år.

»IT-væksten i 2003 var ikke helt så god men dog bedre end året før. Til gengæld har det været ret konsistent i vore analyser, at man venter større forbedringer i væksten i 2004, end man har haft i mange år,« siger Per Andersen.

IDCs prognose er - uafhængigt af Strukturkommissionen -, at den offentlige sektors IT-forbrug vokser hurtigere end andre sektorer i Danmark.

»Det offentlige er knap så følsomt over for korttidskonjunkturer. Den private sektor er derimod gået noget mere i stå. Med Strukturkommissionen kan der godt komme en vis konservatisme over det offentliges IT-forbrug, men over to-tre år vil det komme igen,« siger Per Andersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen