Berlingske Business
17:40Det sker tirsdag: Sidste store bankregnskaber

Økonomiskolen - Lektion 3: Derfor er det svært at være økonom

Dagligdagens økonomarbejde handler meget om at konstatere, om konjunkturerne nu går op eller ned. Desværre ved vi for lidt om, hvad der udløser svingningerne. Og det bliver ikke nemmere af, at økonomisk statistik er en tvetydig og upræcis størrelse.

De fleste kender nok til problemet med at lægge et realistisk budget for næste år. Men det er for intet at regne i forhold til problemet med at forudsige, hvordan det vil gå for verdensøkonomien. Den præges af opsving og lavkonjunkturer, der er svære at forklare og forstå. Og den belyses af statistik, der er forsinket og upræcis.

Ingen kan være i tvivl om, at det går op og ned. Perioder af fremgang og optimisme afløses af mismod, arbejdsløshed og krav om politiske indgreb.

Men mange økonomer har svært ved at acceptere, at det skal være sådan, for det passer ikke ret godt med den grundlæggende teori om markedsligevægt. En udbredt forklaring er, at priser og især lønninger i den virkelige verden har svært ved at ændre sig og navnlig svært ved at falde.

Teorien siger, at hvis der af en eller anden grund sker et fald i efterspørgslen efter en vare, så skal prisen også falde, så ligevægten kan genoprettes. Hvis det er arbejdskraft, der pludselig er mindre efterspørgsel efter, er det lønnen, der skal falde.

Men priser ligger tit fast i kontrakter og aftaler. Lønninger er sikret af overenskomster og af, at lønmodtagere tit har en stor modvilje mod at gå ned i løn. Derfor kan markedet komme ud af balance i en periode. Den forklaring har en indbygget undskyldning for, hvorfor det er svært at forudse de store konjunkturvendinger. Så skal man nemlig kunne forudse grunden til, at efterspørgslen pludselig ændrer sig. Et klassisk eksempel på en uforudsigelig ændring er oliekrisen i begyndelsen af 70erne, der var udløst af politikere i Mellemøsten.

Gamle tal

I princippet skulle det til gengæld være muligt at forudse, hvordan og hvornår ligevægten bliver genoprettet. Ud over en korrekt teori kræver det sådan set bare en tilstrækkelig stor viden om, hvordan økonomien ser ud her og nu.

Men selv en lille økonomi som den danske består af millioner af daglige transaktioner, som det er meget vanskeligt at få et overblik over. Det bedste forsøg er det såkaldte nationalregnskab, der blandt andet indeholder bruttonationalproduktet (BNP) - vel nok det tætteste, man kan komme på at opsummere et helt land i et enkelt tal.

Problemet er bare, at nationalregnskabet kun er tilgængeligt for et helt kvartal ad gangen, og at det tager lang tid at gøre op. Et såkaldt flash-estimat sendes på gaden små 30 dage efter, at kvartalet er slut, men det er kun et skøn. Det rigtige nationalregnskab kommer efter 60 dage, og selv det tal er meget usikkert. Det bliver revideret i årevis, efter at det er offentliggjort første gang.

Hvordan er vejret?

I december 2003 kunne Danmarks Statistik for eksempel oplyse, at den økonomiske vækst i 2002 var en procent og ikke 2,1 procent, som det ellers fremgik af tidligere opgørelser.

Der er milevid forskel på de to tal. En procents vækst er ensbetydende med, at det var et rigtig dårligt år for dansk økonomi. Men det kunne man altså først vide et helt år efter, at det var slut.

Derfor hører man tit økonomiske prognosemagere jamre over deres urimelige arbejdsvilkår. Meteorologer ved da i det mindste, hvordan vejret er i dag, når de skal forudsige det for i morgen, lyder en almindelig undskyldning.

Helt så hjælpeløse er økonomerne dog ikke. Efterhånden er der opbygget en lang række indikatorer, der kan sige noget om, i hvilken retning konjunkturerne går. Tal for detailsalg, industriproduktion, arbejdsløshed og udenrigshandel er for eksempel alle tilgængelige før det samlede overblik i nationalregnskabet.

Der bliver også indsamlet et stort antal såkaldte tillidsindikatorer, som er en slags meningsmålinger blandt forbrugere og virksomheder om deres syn på økonomien. De kan jo i princippet give en strømpil for, hvordan udviklingen vil blive.

Det har dog ofte vist sig ikke at holde. For eksempel udløste både terrorangrebet i 2001 og Irakkrigen i år store fald i den amerikanske forbrugertillid, men ikke noget fald i det faktiske forbrug. Blandt de bedste indikatorer er de månedlige målinger, hvor indkøbscheferne i amerikansk industri bliver spurgt om, hvordan det går. Det har simpelt hen vist sig, at de chefer har fingeren på pulsen, og meget tit er de første til at mærke et omslag.

Herhjemme laver Dansk Indkøbs- og Logistikforum (DILF) en tilsvarende måling, men den har ikke haft helt samme succes som konjunkturindikator. Det kan hænge sammen med, at Danmark er for lille et land til at lave ordentlige stikprøveundersøgelser blandt virksomheder.

Mange om budet

I praksis vil det som regel være muligt at finde argumenter for vidt forskellige økonomiske prognoser i junglen af nøgletal og indikatorer. Derfor oplever man ofte, at teksten bliver udlagt meget forskelligt af forskellige økonomer.

Som oftest vil det sige de økonomer, der er ansat af de større banker. Det er som regel dem, der mest intensivt overvåger udviklingen fra dag til dag, fordi ethvert tegn på ændringer i udviklingen kan få stor betydning for kurserne på finansmarkederne.

Også Finansministeriet og interesseorganisationer som LO, Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd overvåger konjunkturerne og laver prognoser - om end mindre intensivt end bankerne. Ofte beskylder de dog hinanden for at lade prognoserne påvirke af politiske hensyn.

Helt uafhængige økonomiske prognoser kommer fra institutioner som Det Økonomiske Råd - bedre kendt som vismændene - og OECD. Men for begges vedkommende sker det kun to gange om året. Og der er ikke noget, der tyder på, at den ene type prognose er bedre end den anden.

Alle laver fejl

Faktisk viser en undersøgelse fra den svenske nationalbank, at organisationer som OECD klarer sig relativt dårligt, når det gælder skøn for f.eks. BNP-væksten, selv om kvaliteten af den økonomiske analyse er høj. Forklaringen er, at produktionstiden fra dataindsamling til færdig prognose er meget lang i de store organisationer. Undersøgelsen viser også, at man generelt må forvente et fejlskøn i størrelsesordenen et procentpoint, når det drejer sig om væksten - men at prognoserne trods alt er bedre end et rent gæt.

Der, hvor det går mest galt med forudsigelserne, er, når konjunkturen vender. Hvadenten det nu skyldes chok udefra eller selvskabte ubalancer i økonomien kommer det stadig bag på os, når tingene tager en ny drejning. Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i, når netop konjunkturvendingerne er så dårligt forklarede af den økonomiske teori.

Hvis man ikke ved, hvad der udløser dem, er de selvfølgelig svære at forudse. Men så kan man da glæde sig over, at økonomierne er blevet mindre turbulente. Selv om det ikke altid er det billede, der tegner sig i overskrifterne, er den økonomiske udvikling blevet gradvist mere stabil i løbet af de sidste 100 år.

Forklaringerne er mange. Omskiftelige brancher som industri og landbrug spiller ikke længere så stor en rolle. Lavkonjunkturer bliver værre, når der er store varelagre at tære på, fordi det udskyder ny produktion. Men man kan ikke lægge tjenesteydelser på lager, og lagrene er blevet mindre i industrien, takket være moderne produktionsstyring.

Specielt den offentlige sektor er meget lidt påvirket af konjunkturudsving. Og den bliver stadig større. Det offentliges rolle som udjævner af høj- og lavkonjunkturer har været et af de mest omdiskuterede økonomiske emner de sidste 70 år. Det ser vi nærmere på i næste uge.

Send spørgsmål pr. mail til Økonomiskolens forfattere:

Morten Bjørn Hansen og Las Olsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen