Berlingske Business

Økonomiskolen - Lektion 1: De frie markedskræfters sejr

Drømmer du om at forstå nationaløkonomien og økonomernes verden meget bedre? Så er der hjælp at hente. Ti søndage i træk guider Berlingske Business' to økonomiske journalister Morten Bjørn Hansen og Las Olsen dig gennem alle økonomiens besværlige begreber.

Hvorfor er frihandel så godt? Hvorfor får vi økonomiske kriser? Hvorfor er det skidt med monopoler? Hvordan virker en finanspolitisk lempelse? Hvilken rolle spiller renten?

Følg med i Økonomiskolen hver søndag.

En økonomi er for indviklet til, at nogen kan overskue den. Derfor er økonomer så glade for markedet. Når det virker, kan vi være sikre på, at ressourcerne bliver udnyttet optimalt.

Historien er slut, lød overskrifterne i 1989. Efter kommunismens nedsmeltning var der ikke længere noget seriøst alternativ til det markedsbaserede, liberale og demokratiske system, der kendetegner Vesten.

Den idé, der blev lanceret af den japansk-amerikanske historiker Francis Fukuyama, er siden blevet latterliggjort. Historien er tydeligvis ikke slut, og verden er stadig fuld af krige og konflikter. Men på det økonomiske område er der nu alligevel noget om snakken. Kun en lille håndfuld af perifere regimer som Nordkorea, Laos og Cuba afviser i dag de grundlæggende kapitalistiske principper. Den en-kle forklaring er, at markedsøkonomien virker. Men hvor-dan?

Udgangspunktet, som blev taget allerede af Adam Smith, er grådighed. Bageren bager ikke brød for at mætte de sultne, men for at tjene penge på det, fastslog han. Men heldigvis sørger markedskræfterne for, at bagerens egeninteresse er den samme som samfundets: At fremstille brød så effektivt som muligt.

Hans grådighed tilsiger ham dernæst at tage så høj en pris som muligt, men konkurrencen sørger i den rendyrkede økonom-verden for at holde prisen nede. Sætter bager-en den væsentligt over udgifterne til mel, gær, arbejdsløn og ovn, vil en anden bager melde sig med et bedre tilbud og erobre alle kunderne.

For at forstå markedsmekanismens popularitet må man overveje alternativet. Man kunne jo for eksempel have et centralt Brøddirektorat, der fastsatte tildelingen af råvarer, maskiner og arbejdskraft, udstak et produktionskrav til den enkelte bager og fordelte brødet til befolkningen. Problemet er bare, at dette direktorat ville være nødt til at besidde en ufattelig stor viden. Dels måtte det kende alle detaljer inden for bagerteknik for at kunne sætte kvoterne rigtigt. Og dels måtte det have et fuldstændigt overblik over, hvor meget og hvilken slags brød, der er brug for.

Knappe ressourcer

Dette »brug for« er for en økonom et udflydende begreb. I princippet kan vi altid bruge mere af næsten hvad som helst. Men økonomi er læren om knappe ressourcer. Man kan ikke dyrke æbler og pærer på den samme jord. Hvor mange ressourcer, man skal anvende på det ene frem for det andet, må afhænge af, hvad der skaber mest glæde hos befolkningen. Eller nytte hos forbrugerne, som det hedder i økonom-jargon.

Problemet er bare, at nytte ikke kan måles, i hvert fald ikke ifølge den fremherskende økonomiske tankegang. Derfor er det i praksis umuligt for selv den mest perfekte centrale planlægger at have information nok til at fordele ressourcerne optimalt. Men man kan måle, hvor glade forbrugerne er for en vare. Det afspejler sig nemlig i, hvor meget de er villige til at betale for den.

Det er den ene halvdel af det geniale ved begrebet »pris«. Den anden halvdel kommer fra producentsiden. Hvor meget, et firma forlanger for en vare, er en afspejling af, hvad det koster at lave den. Og det er igen en afspejling af, hvor megen anden produktion, der må opgives for at frembringe netop denne vare.

Prissignalerne

Det betyder, at bageren kun behøver at kende sin egen gesjæft samt markedsprisen på råvarer, arbejdskraft og brød for at kunne tilrettelægge sit arbejde. Priserne »kommuni-kerer« information om hvor megen nytte, brød skaber, og hvor megen alternativ efterspørgsel, der er efter ressourcerne. Der er derfor ikke brug for en central alvidende planlægger. Og det er en af hovedårsagerne til, at de fleste økonomer som udgangspunkt foretrækker at lade det frie marked fungere.

En anden årsag er, at med et frit marked undgår man en bestemt form for tåbelighed i fordelingen. Nemlig den, hvor det kan lade sig gøre at stille nogen bedre, uden samtidig at stille nogen andre ringere. Man kan for eksempel forestille sig, at man uddelte al frugt i lige mængder til forbrugerne, selv om nogen foretrækker pærer frem for æbler, mens andre har det omvendt. Så er det muligt at stille alle bedre ved at bytte.

Den slags bytten rundt er markedsøkonomien perfekt til. Det kan faktisk bevises matematisk, at under bestemte forudsætninger vil et frit marked altid levere en løsning, hvor det ikke er muligt at gøre det bedre for nogen uden at gøre det dårligere for nogen andre. Når det er tilfældet, siger man, at situationen er Pareto-optimal, efter den italienske økonom Vilfredo Pareto.

Uambitiøst

Man kan mene, at det ikke er nogen særlig ambitiøs form for optimalitet at stræbe efter. Det er for eksempel Pareto-optimalt, hvis én person besidder alle ressourcer. Så kan man jo ikke stille nogen bedre, uden at stille den ene person ringere. Men teoretiske økonomer beskæftiger sig lige så lidt med fordelingen af goderne, som jurister beskæftiger sig med retfærdighed. Det er simpelthen svært at sige noget objektivt om, hvordan samfundets goder bør fordeles. Økonomerne overlader den opgave til politikerne.

Men de fleste kan blive enige om Pareto-optimalitet som et minimumskrav. Og det er et interessant resultat af den matematiske økonomiforskning, at langt de fleste måder at indrette samfundet på faktisk ikke vil resultere i en Pareto-optimal tilstand. Det er ensbetydende med, at ressourcer bliver spildt. Og det er endnu en grund til, at de fleste økonomer som udgangspunkt er glade for markedsøkonomien.

Når det alligevel kun er i udgangspunktet, skyldes det, at virkeligheden har det med at afvige fra skrivebordsmodellerne. For eksempel er det jo kun en lille del af vores brød, der i dag kommer fra de omtalte bagere. Det meste fremstilles af en lille håndfuld brødfabrikker, og derfor er konkurrencen måske ikke helt så fri, som teorien forudsætter. Det vender vi tilbage til i næste måned, når vi ser nærmere på monopoler og konkurrence.

Markedet fejler

Et af de største problemer for teorien er de såkaldte eksternaliteter. Hvis en produktion for eksempel medfører forurening, er den reelt et større træk på samfundets ressourcer end det blotte forbrug af råvarer og arbejdskraft. Hvis markedet er overladt til sig selv, vil resultatet være en større produktion af den vare, end det er optimalt for samfundet. Problemet er, at prisernes kommunikation omkring behovene ikke afspejler det fulde billede.

Her kan de fleste se behov for regulering af markedet. Det økonomiske instinkt siger nej til forbud og påbud, der er i familie med den centrale planlægning. Derimod kan afgifter på forurening sørge for, at priserne igen kommer til at afspejle virkeligheden. På den måde kan markedsmekanismens fordele bevares og oven i købet sættes til at arbejde for mindre forurening.

For få fyrtårne

Også på andre områder slår markedet fejl, hvis det er overladt til sig selv. Et klassisk eksempel er fyrtårne. De gavner alle skibe, men det er ikke sikkert, at de gavner et enkelt rederi nok til, at det vil finansiere konstruktionen og driften. Derfor har fyrtårne traditionelt været en statslig opgave. Og samme argument kan bruges om for eksempel forskning, veje, TV-udsendel-ser eller militært forsvar. Overladt til sig selv vil markedet frembringe mindre af disse goder, end det optimale for samfundets borgere.

Det er et godt argument for offentlig indblanding. Alligevel ser de fleste økonomer i dag med skepsis på planlagt økonomi og forsøger hele tiden at give markedet så frit et spillerum som muligt.

Teorien kan ganske vist forudse, at der er tilfælde, hvor markedet ikke er optimalt. Men bevisbyrden er så at sige placeret hos dem, der vil have indgreb: Det skal være sikkert, at indgrebet giver en bedre løsning end markedet.

For i økonom-optik er det markedsøkonomien, der har gjort os så helt ufatteligt rige i løbet af de sidste par hundrede år. Den udvikling ser vi nærmere på næste søndag.

Læs lektion 2 næste søndag om Økonomisk vækst.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen