Berlingske Business
17:16

Nyt ministerium kan skade landbrugseksporten

Flytningen af fødevaresikkerhed fra Fødevareministeriet til det nye ministerium for familie- og forbrugeranliggender kan komme til at påvirke eksportlandenes tillid til danske landbrugsvarer. Det frygter Landbrugsraadet.

For fremtiden skal Danmarks familie- og forbrugerminister Henriette Kjær (K) forsvare dansk landbrugs høje standard over for eksportmarkederne.

Det er konsekvensen af, at Fødevaredirektoratet og Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning nu overflyttes fra Fødevareministeriet til det nye ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender.

Det kan få vide konsekvenser for eksport af landbrugsprodukter, siger præsident for Landbrugsraadet Peter Gæmelke.

»Det, der skulle sikre forbrugerne, var den såkaldte jord-til-bord-sammenhæng, som vi hidtil har haft samlet under Fødevareministeriet. Den sammenhæng går nu i stykker,« siger Peter Gæmelke.

Instanser flyttes
Samtlige af de kontrolinstanser, som skal sikre dansk landbrug en troværdig og succesfuld profil, både indenlands og udenlands, bliver nu flyttet fra Fødevareministeriet. Det gælder bl.a. Plantedirektoratet, som har ansvar for foderstofkontrol og Veterinærdirektoratet, som håndterer husdyrssygdomme.

»Vi mister bl.a. sammenhængen til Plantedirektoratet, der har ansvaret foderstof og foderstofkontrol, som er den ene tredjedel af hele fødevaresikkerheden. Det er en væsentlig forringelse af Fødevareministeriet,« siger Peter Gæmelke.

Det går ikke kun ud over overskueligheden og ansvarsområderne inden for de danske grænser.

Det kan også få store konsekvenser for det danske eksportmarked. Danmark eksporterer nemlig fødevarer for 60 mia. kroner årligt. En eksport, der er dybt afhængig af en troværdig og sikker kontrol af landbruget.

»Vi bruger jo ikke kun de her kontrolinstanser til at dokumentere ordentlige forhold over for de danske forbrugere. Vi skal også bruge det til eksporten. Og nu skal vi bruge familie- og forbrugerminister Henriette Kjer - og ikke et ondt ord om hende, til at forsvare vores eksport,« siger Peter Gæmelke.

Styr på BSE
Det kan få konsekvenser. For Veterinærdirektoratet er en af de kontrolinstanser, som i mange år også har dokumenteret over for både amerikanerne, japanerne og russerne, at Danmark har styr på sygdomsbekæmpelse bedre end nogen andre i hele verden. Et af eksemplerne er bekæmpelsen af den frygtede sygdom BSE.

»Der er ikke noget land i verden, hvor man så hurtigt opklarer sammenhængen fra jord-til-bord, og hvor man hurtigere end noget andet land har fået tilfældene af BSE så hurtigt ned. Så meget, at vi kan tro på, at vi slet ikke har BSE i det her land,« siger Peter Gæmelke.

Forbrugerrådet bakker op
Landbrugsraadet støttes af Forbrugerrådets formand Kirsten Jensen, der heller ikke kan se, hvad idéen skulle være i at opdele interesserne i to ministerier.

»Jeg har svært ved at forstå pointen ved at ligge det over til et familie- og forbrugsministerium. Det er jo enormt vigtigt område, både af hensyn til forbrugerne, men eksportmarkederne vil jo heller ikke have vores produkter, hvis ikke fødevaresikkerheden er i top,« siger Kirsten Jensen.

Begge peger de på, at oprettelsen af Fødevareministeriet, som afløser for det tidligere Landbrugs- og fiskeriministeriet, netop var at sikre både producenter og forbrugernes interesser.

Også Landbrugsraadets præsident frygter konsekvensen af, at to ministrer nu skal slås om området i to forskellige ministerier.

»Jeg er bekymret over, at vi i opklaringssituationer kan få konflikter mellem myndigheder og ministerier, og ikke lige så hurtigt skaffer os overblikket, som nu. En samlende minister var på alle måder et stærkere signal ud af til,« påpeger Peter Gæmelke.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen