Berlingske Business
17:29Renterne kom op igen efter en tur i lavningen

Nye store ambitioner hos Bioscan

Kriseramte Bioscan A/S opgiver salg af gylleanlæg, og satser i stedet på salg af projekter. »Vi har et kæmpestort potentiale,« siger direktøren

Bioscan A/S, som løbende har været i krise som følge af manglende indtægter fra samarbejdspartnere, har droppet den ensidige satsning på licensindtægter fra ind- og udenlandske samarbejdspartnere.

Hertil kommer, at det fejlslagne salg af gylleanlæg til landbruget er lagt i mølposen. Bioscan overrasker dermed aktiemarkedet med et nyt påhit. For selskabets nye politik bliver salg af store projekter til industriaffald med anlæg til 50-60 mio. kr.

»Vi er ikke en produktionsvirksomhed. Jeg tror på, at vi kan få et ganske fornuftigt dækningsbidrag på almindeligt salg af projekter, rådgivning, ingeniørarbejde og projektledelse. Det er det, der skal til for, at vi kan slå vores navn fast på markedet,« siger adm. direktør Otto Eliassen.

Han gør dermed op med Bioscans hidtidige arbejde på at få licensindtægter fra udenlandske partnere. Partnere, som har vist sig knap så seriøse, som Bioscan har givet udtryk for over for sine aktionærer og investorer. Otto Eliassen erkender, at udeblevne betalinger på licensaftaler, bl.a. fra USA, Canada og det ukendte danske firma Efire, har givet Bioscan et meget dårligt renommé.

Industriaffald
Bioscan er siden starten i midten af 1990erne blevet kendt på sine avancerede gylleanlæg, som skulle udlejes. Men anlæggene blev en klokkeklar fiasko. Selskabet har indtil dato kun opført fem såkaldte Biorek-affaldsanlæg i Danmark, Holland, Tyskland og Japan.

»Alle snakker om vores gylleanlæg. Gylleanlæg udgør i dag kun fem procent af det, vi arbejder med. Vi arbejder med større afbehandlingsanlæg, bl.a. til behandling af slagteriafffald. Med håndtering af industriaffald og hvad, der måtte komme fra landmænd af gylle, kan vi lave økonomisk ansvarlige projekter, som almindelige investorer er interesseret i at købe,« siger Otto Eliassen.

Lige som forgængeren Poul Ejnar Rasmussen tager Bioscans nuværende direktør de store ord i sin mund om de økonomiske muligheder. Han mener, at Bioscans potentiale er »kæmpestort« og regner ligefrem med en femdobling af omsætningen i 2004 i forhold til 2003, hvor der kun blev omsat for godt 20 mio. kr.

Stribe af underskud
Siden Bioscans entre på Københavns Fondsbørs i midten af 1990erne har selskabet haft en stribe af underskud. I 2003 og 2004 venter direktøren et overskud før skat på henholdsvis 3-5 mio. og 10,5 mio. kr.

»Vi forventer en omsætning i år på omkring 115 mio. kr. Ekspanderer vi for voldsomt, knækker vi halsen. Inden for de næste tre til fire år går jeg efter en ekspansion på 50 procent om året. Vores aktionærer og investorerne er uinteresseret i at høre, om jeg mener, vi kan lave 100 mio. kr. i overskud om året. Investorerne er interesserede i at høre, at vi er gået fra røde til sorte tal, og at den trend fortsætter,« siger Otto Eliassen.

Trods stor interesse fra landbruget for Bioscans såkaldte gyllesepareringsanlæg er der kun opført to anlæg i Danmark. I dag er der kun et prøveanlæg på Fyn i funktion, mens et andet gylleanlæg er revet ned. Efter Bioscans fejlslagne satsning på projekter i EU, USA, Canada og Japan prøver selskabet for tiden at slå igennem i mere perifere yderområder.

»Skal Bioscan overleve og betragtes som en seriøs samarbejdspartner, er det gennem salg af projekter og rådgivning,« siger direktør Otto Eliassen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen