Berlingske Business
17:07Lille kursfald til regnskabsaktuel bank

Nye lederroller gav voldsom vækst

Nye lederroller gav voldsom vækst - 1
Benny Rhe Hansen<br>Foto: Erik Refner

Turnaround Fra den ene til den anden dag mistede det nordiske pakkeselskab Pan Nordic Logistics halvdelen af sin omsætning. Benhård fokusering på medarbejdernes potentiale og ressourcer har fået omsætningen op på samme niveau på kun et år.

Pakkegiganten Pan Nordic Logistics, som er ejet af Post Danmark og Posten Norge, mistede halvdelen af sin milliardstore omsætning, da den tidligere medejer, Posten Sverige, i 2002 trak sig ud af selskabet. Men et rationaliseringsprogram, en standardisering af IT-strukturen og ikke mindst coaching af ledelsen har fik det nordiske pakkeselskab op på samme omsætningsniveau på kun et år.

Samtlige otte i ledelsen har været på skolebænken i The Coaching Company, hvor de skulle tage deres lederrolle op til revision, og deres evne til at lede virksomheden skulle fordobles, så det kunne ses på bundlinien. Coaching går bl.a. ud på, at lederen bliver bedre til at spørge ind til medarbejdernes mål og potentiale og får dem at se det hele i et helikopterperspektiv i stedet for, at man bare går i det vante spor.

Coaching og resultater
»I en moderne ledelsesfilosofi skal man spørge mere ind til individet - for medarbejderne ved meget mere om, hvad der skal gøres, end man faktisk tror.

Man skal have dyb respekt for det knowhow, der ligger i organisationen,« siger administrerende direktør i Pan Nordic Logistics, Benny Rhe Hansen.

De tidligere medarbejdersamtaler hos Pan Nordic Logistic er nu skiftet ud med »accelerationsmuligheder«, hvor lederen coacher medarbejderen til at finde ud af, hvad der skal til for, at han eller hun kan accelerere resultater.

»Vi er blevet bedre til at bryde barrierene, fordi vi i ledelsen føler os mere sikre, når vi har et sæt værktøjer at gå ud fra. Men man skal huske løbende at følge samtalerne op, så de bliver resultatorienterede,« siger Benny Rhe Hansen.

Åbenheden i virksomheden har også medført, at direktionen ifølge Benny Rhe Hansen er blevet mere effektiv.

»Vi er blevet bedre til arbejde på tværs i ledelsen. Det betyder, at ansvaret kan ligges hos den, der har tid, så enkelte ledelsesmedlemmer ikke er tungt belastede,« siger Benny Rhe Hansen.

Der har været pres på mange medarbejdere i virksomhedens turnaround - og det har ifølge Benny Rhe Hansen ikke altid været sjovt. Specielt produktionsafdelingen i Pan Nordic Logistics var i en periode tungt belastet.

»Stemningen i direktionen er blevet meget mere afslappet, fordi vi er blevet mere åbne og nu kan sige, hvis vi ikke har tid til noget. Det har lært os at arbejde på kryds i direktionen, og vi kan derfor komme hurtigere i gang med projekter i stedet for, de ligger og venter til den enkelte leder har tid,« siger Benny Rhe hansen.

Individuel coaching
Benny Rhe Hansen gik i individuel coaching i et halvt år, og samtidig blev hele direktionen coachet sammen som et team. Det har givet Benny Rhe Hansen en mere homogen ledelse, som han bedre kan udnytte, men han føler også selv, at han er blevet en mere opmærksom chef.

»Jeg er blevet en bedre leder, og jeg er f.eks. blevet bedre til at lytte til folk. Hvis en leder har et ansvar, må man have så meget respekt som direktør, at man lytter til ham - ellers kan man jo lige så godt selv gøre det, men så går man glip af nye ideer og tanker,« siger Benny Rhe Hansen.

Via coaching lærte direktionen bl.a., hvordan man kommer ind i en problemstilling og sætter mål for sig selv. Stramme deadlines og en konstant fokuseringen på mål og resultater har også sat fart på ledelsens arbejdstempo.

Mere målrettet
»Alt, hvad vi gør nu, er meget målrettet. Vi laver hele tiden lister om, hvad vi skal opnå, hvornår og hvem der skal gøre det . Listerne bliver sendt ud til ledelsen, og hvis man ikke har rapporteret til det tidspunkt, man skulle, så lyser de røde lamper,« siger Benny Rhe Hansen.

Coaching har for alvor bidt sig fast i Pan Nordic Logistics, og derfor er virksomhedens personaledirektør blevet certificeret coach, så hun selv kan lære resten af den 150 mand store nordiske medarbejderskare at udnytte deres potentialle og skabe hurtigere resultater.

»Vi kan accelerere meget mere, end vi troede både i form af resultat og i form af ledelse - det er noget vi skal arbejde med fremover,« siger Benny Rhe Hansen.

Sidste år omsatte pan Nordic Logistics for 928 mio. kr., og målet om en omsætningsvækst på 15 pct. i løbet af to år er nået.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen