Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

Nye lån presser huspriser op

Nye lån presser huspriser op - 1
Effekten af de afdragsfrie lån har været større, end eksperterne på boligmarkedet havde forudset: Der er tale om markante prisstigninger ¿ især på sommerhuse og boliger i hovedstadsområdet. Arkivfoto: Bent Midstrup

Boligmarkedet holder skansen. Fra oktober til december steg huspriserne svagt, viser opgørelser fra realkreditinstitutter. En mæglerkæde mener endda, at priserne er steget kraftigt flere steder.

Efter en længere nedkøling er der igen ved at komme damp på boligmarkedet. Opgørelser fra realkreditinstitutter og ejendomsmæglerkæden Nybolig viser, at boligpriserne fra oktober til december sidste år holdt skansen - endda med små stigninger for villaer i hovedstadsområdet.

»Vi kan se rundt regnet uændrede priser på landsplan. Det dækker over stigninger på ejerlejligheder og villaer i hovedstadsområdet på omkring 1,5 procent og et mindre fald uden for hovedstaden,« siger Jens Christian Nielsen, cheføkonom i BRFkredit.

Jacob Nielsen, seniorøkonom i Realkredit Danmark, kan nikke genkendende til tendensen.

»Vi har set rimeligt afdæmpede prisstigninger i underkanten af én procent på landsplan. Trekantsområdet i Jylland er et sted, hvor jeg tror, at priserne er steget lidt mere. Området havde i forvejen et efterslæb, der er attraktive boliger og det går bedre for erhvervslivet i dette område,« siger Jacob Nielsen.

Lettere at sælge dyrt
Realkreditinstitutternes opgørelser stammer fra ejerskiftelån på faktisk gennemførte handler. Nybolig har et noget mere optimistisk bud på prisudviklingen. Ejendomsmæglerkædens oplysninger stammer fra ejendomsmæglernes egne indberetninger.

»Kontantpriserne er steget med 2,5 procent for villaer på landsplan, ejerlejligheder er blevet 4,5 procent dyrere på tre måneder, og sommerhuse er steget med 11 procent i pris,« siger Jesper Elle, pressechef i Nybolig.

Det markante prishop kommer bag på kæden, der kun havde regnet med svagt stigende priser.

»For villaerne er stigningstakten nærmest fordoblet. Jeg havde ikke troet, at det var så meget. Vi havde forventet en stagnation i priserne, men vi har set, at de afdragsfrie lån har gjort det nemmere at sælge de lidt dyrere villaer i København, og vi har set, at de yngre er kommet mere ud på markedet,« siger Jesper Elle.

I Danske Banks økonomiske afdeling følger man boligmarkedets prisudvikling tæt. Banken har hidtil forventet, at de afdragsfrie lån kun ville have en lille betydning for kontantpriserne på villaerne. Til gengæld var der grund til at regne med, at lejligheder, der ofte handles som forældrekøb, kunne stige mere i pris, da køberne jo i forvejen havde deres opsparing i egen bolig. Det samme kunne være tilfældet for sommerhusmarkedet.

Det er da også ejerlejligheder og sommerhuse, som har mærket effekten mest, men sammenlagt tyder de nye tal på, at gennemslagskraften har været væsentligt større.

»Hvis tallene holder, har afdragsfrie lån givet noget højere prisstigninger, end vi havde regnet med,« siger Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank.

2003 tegner desuden til at blive et gyldent år for realkreditinstitutterne. Ifølge Realkreditrådet gav institutterne i alt 606.865 lånetilbud, hvilket var godt 41 pct. flere end i 2002, da der blev givet 428.242 tilbud. Stigningen skyldes dog ikke introduktionen af afdragsfrie lån, der først kom på markedet i efteråret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen