Berlingske Business
17:16

Nye jobtal ryster amerikansk økonomi

Nye jobtal ryster amerikansk økonomi - 1

Den er helt gal med jobskabelsen i USA. Det betyder sløvere opsving i dansk økonomi, men også lavere renter for danske låntagere.

USAs økonomiske opsving har på det nærmeste ikke skabt nogen nye job i løbet af sommeren. Økonomer og kommentatorer har svært ved at finde ord for deres skuffelse, og udsigten til rentestigninger er aftaget gevaldigt.

Ifølge det amerikanske arbejdsministerium blev der kun skabt 32.000 nye job i juli. Økonomerne havde på forhånd vurderet, at væksten var 240.000. Og udviklingen i juni viser sig nu at have været endnu mere skuffende end først antaget.

»Det er et næsten ufatteligt dårligt tal,« siger afdelingsdirektør Carsten Valgreen fra Danske Bank.

Det var mange investorer enige i. I USA og det meste af Europa faldt de toneangivende aktieindeks med omkring en procent oven på nyheden.

Amerikanerne har længe klaget over, at deres opsving ikke rigtig skabte nye job. Klagen er blandt andet blevet rettet mod præsident George Bush, i hvis regeringstid der er blevet 1,1 million færre arbejdspladser.

100.000 job om måneden
Befolkningsvæksten i USA gør, at der skal skabes cirka 100.000 nye job om måneden bare for at holde trit.

»Præsidenten bliver ved med at sige, at vi har rundet hjørnet. Men desværre demonstrerer dagens jobtal, at vores økonomi laver en U-vending i stedet,« siger Demokraternes præsidentkandidat John Kerry i en kommentar til de nye tal.

Både regeringen, nationalbanken og langt de fleste analytikere har taget en pæn jobvækst i foråret som udtryk for, at der nu endelig var gang i jobskabelsen. Og at renten derfor kunne stige.

Med de nye tal er situationen ændret. Det fik i går renterne på obligationslån til at styrtdykke over hele verden. Herhjemme faldt renten på et typisk realkreditlån således fra 5,04 til 4,97 procent, og renten på statsobligationer faldt endnu mere.

Danskerne kan glæde sig
Dermed kan mange danskere faktisk glæde sig over den triste udvikling i USA. Og selv om amerikanske krisetegn også kan tage pynten af det hjemlige opsving, er der ikke grund til bekymring, mener chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea.

»Hvis det viser sig, at væksten i USA bliver svagere end beregnet, vil det også smitte af på Danmark. Men vi er om ikke immune så beskyttede fra de værste konsekvenser, fordi det hjemlige forbrug udvikler sig så fint, som det gør,« siger han.

Til trods for skuffelsen regner både Danske Bank og Nordea med, at nationalbankdirektør Alan Greenspan vil hæve den officielle amerikanske rente på tirsdag. Det er også fortsat, hvad der er indregnet i kurserne på pengemarkedet.

Men det er blevet betydeligt mere usikkert, hvor mange gange renten bliver hævet i de kommende måneder.

»Vi kan blive nødt til at genoverveje hele vores finansielle prognose,« siger Johnny Bo Jakobsen.

Lige som Carsten Valgreen peger han dog på, at de nye jobtal ikke nødvendigvis fortæller hele sandheden. I årets første måneder viste tallene også meget lav jobvækst, men det viste sig senere, at væksten faktisk var ganske pæne.

Afdæmpet opsving
Jobtallet er baseret på en rundspørge blandt virksomheder. En alternativ måling, som Arbejdsministeriet også står bag, baserer sig på en rundspørge blandt husholdninger. Og den viser faktisk, at hele 629.000 flere fik et arbejde i juli, og at arbejdsløshedsprocenten derfor faldt fra 5,6 til 5,5. Det kunne tyde på, at det officielle jobtal undervurderer beskæftigelsen også denne gang.

Ifølge statistikken skuffede beskæftigelsen især i den finansielle sektor og i detailhandlen. Carsten Valgreen har tidligere peget på, at de høje benzinpriser sandsynligvis har fået amerikanerne til at skære ned på indkøbet af andre varer.

»Der har været svaghed i detailhandlen hen over sommeren. Det spiller i hvert fald ind her, men det kan ikke være hele forklaringen,« siger han.

Både Carsten Valgreen og Johnny Bo Jakobsen mente også før de nye tal, at der er udsigt til et noget mere afdæmpet opsving i USA hen under vinteren. De nye jobtal understreger, at væksten nok har toppet.

»Vi får ikke seks procents vækst igen. Det er mere sandsynligt med et niveau omkring 3,5. Vi har set det bedste af det amerikanske opsving, men derfor vil det stadig være ganske godt alligevel,« siger Carsten Valgreen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen