Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Nybagt mor får bank

Samme år som Annika Bolin Falkengren som 42-årig blev mor for første gang, blev hun udnævnt til at blive øverste chef i den svenske storbank SEB - med tiltrædelse om 13 måneder.

Annika Bolin Falkengren glemmer næppe nogensinde 2004.

I den 42-årige, blonde bankkvindes familiealbum bliver der mulighed for at gemme billeder af hele to skelsættende begivenheder:

Først fra fødslen af hendes første barn - og så fra festlighederne i anledning af, at hun er blevet udpeget til at skulle lede den svenske storbank SEB fra 1. januar 2005.

Feminister må undskylde på forhånd, at dette portræt leger med begreber som nybagt mor og blondine, men vi synes ærligt talt selv, at det er en forfriskende variant i en finansverden, hvor det ene blå jakkesæt afløser det andet. Hvornår får Danske Bank så smuk en chef?

Mest magtfulde kvinde
Allerede i 2002 blev Annika Bolin Falkengren af det svenske erhvervsmagasin Veckans Affärer - inden hun også hed Falkengren - udpeget som den mest magtfulde kvinde i svensk erhvervsliv, og det er ikke utænkeligt, at hun snart kommer tæt på den samme titel - uden ekstrabetegnelsen »kvinde«.

Da hun gik til tops i Veckans Affärer, var det, fordi hun havde sat fart i Wallenberg-familiens merchantbank, som faktisk står for over halvdelen af indtægterne i SEB.

I Sverige spekuleres der voldsomt over, om hendes udnævnelse allerede nu er et venligt spark til Lars H. Thunell, som hun skal afløse, selv om han endnu »bare« er 56 år og først når den officielle pensionsalder på posten i efteråret 2006.

Fætrene kender hende
Det er velkendt, at Annika Bolin Falkengren i den meget bonusstyrede forretningsbank har tjent op mod dobbelt så meget som Thunell, og nu skal hun så lige skoles lidt inden for privatbankområdet, inden hun overtager ansvaret for hele banken, der lige har skiftet bestyrelsesformand: Fra én Wallenberg-fætter til en anden.

Fætrene kender hende godt, for de har selv begge været direktører i banken, hvor hun har arbejdet ti år længere end Thunell, og de har set, at hun går på enhver opgave med lige dele energi og perfektionisme - og dertil har hun udpræget tæft for gode forretninger og for, hvilke forretningsfolk man skal holde på afstand.

Sverige har haft sin store andel af skandaler de seneste år - også i Wallenberg-sfæren - og en af Falkengrens rivaler »faldt« på at pleje for tæt omgang med den omstridte norske forretningsmand Kjell Inge Røkke.

Annika Bolin Falkengren er også kendt for at skabe en god stemning omkring sig - det fornægter sig ikke, at hun er af diplomatfamilie, og endda af just den grund er født under internationale himmelstrøg i Thailand.

Lang barselsperiode
Annika Bolin Falkengren vil komme til at lede en bank med forholdsvis mange kvinder i ledelsen, og på forhånd har medierne kun fundet ét enkelt, blødt punkt hos hende, som de synes er en principiel diskussion værd: Er det godt, at den tidligere karrierekvinde - da hun endelig giftede sig - faldt for en kollega i banken?

Derimod er der almindelig beundring for, hvordan hun - den relativt høje alder til trods - klarede at blive mor til Louise, uden at det gik ud over arbejdet. Hun skaffede sig en aftale om, at hun i en periode overdrog sine daglige driftspligter til en souschef - og så passede hun strategisk planlægning hjemmefra - med få, men målrettede møder.

Nu har hun så en rigtig bankdirektørtitel i maven, og der er mange tegn på, at det bliver et smukt »barn«: En sidegevinst for hende selv, trods lønnedgangen, er, at en topchef i banken i hvert fald ikke har lige så mange rejsedage som chefen for merchantbanken.

Hvis det indgår i familiens planer, kan hun endda nå at føde nummer to, inden mor får sin bank.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen