Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Ny lærerformand på svær opgave

Formandsvalg: En ny formand for Danmarks Lærerforening vil få de samme problemer, som den nuværende formand, forudser arbejdsmarkedsforsker. Anders Bondo Christensen, der i 1999 tabte formandsvalget til Anni Herfort Andersen, overvejer at genopstille. Han vil forsøge at påvirke KTO til at lytte mere til lærerne.

Baggrund

Han tabte måske første omgang, men han har nu chancen for at vinde anden omgang.

Formanden for den lokale lærerkreds i Sønderborg stillede ved Danmarks Lærerforenings kongres i 1999 op mod den siddende formand Anni Herfort Andersen og tabte med en smal margin.

Lige siden har hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening (DLF) været påvirket af uenigheden mellem Bondo- og Herfort-fløjen.

I går kastede Anni Herfort Andersen så håndklædet i ringen. Efter megen hård kritik af den overenskomst, hun netop har forhandlet hjem, meddelte hun i går på en ekstraordinær kongres i Bella Center, at hun går til oktober - et år før tiden.

»Der har været en vældig fokusering på min person, og det skal man naturligvis kunne stille op til som formand. Et massivt flertal af medlemmerne har sagt nej til overenskomsten, som jeg anbefalede dem at stemme nej til, og jeg har måttet tage imod mange af de frustrationer, medlemmerne føler ved at have fået presset en overenskomst ned over hovedet. Jeg går nu, så en kommende formand kan være med fra starten af forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale, som starter næste år,« siger Anni Herfort Andersen.

DLF er medlem af forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), som forhandler overenskomster for 638.000 ansatte i amter og kommuner. Lærerne sagde nej til den overenskomst, KTO forhandlede sig frem til, men et flertal i organisationen sagde ja, og så måtte lærerne bide i det sure æble. Det har de måttet gøre før - både under den nuværende og forhenværende formand.

»Fremtidsrettet«

Lærerne er særligt utilfredse med deres arbejdstidsaftale, som ikke tilstrækkeligt sikrer dem tid til forberedelse. De er heller ikke tilfredse med lønresultatet, og en gruppe på ca. 5.000 medlemmer har ikke fået indfriet den pension, de var stillet i udsigt, siger kritikerne.

Anders Bondo Christensen kalder Anni Herforts beslutning om at trække sig for »fremtidsrettet«. Han vil ikke sige, om han stiller op til valget på kongressen til oktober.

»Det kommer an på de signaler, jeg får,« siger han.

Hvis han stiller op og bliver valgt, så vil han arbejde offensivt på at få KTO til at arbejde mere for lærernes interesser.

»Både på møder i medlemskredsen og på debatsider på Nettet er der lærere, som er så utilfredse, at de overvejer at melde sig ud af DLF. Der er meget stor frustration på grund af overenskomstresultatet, og vi er nødt til at få sat en anden dagsorden i KTO,« siger Anders Bondo Christensen.

Det kan han få meget svært ved, vurderer arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, Københavns Universitet.

»Lærerne har selv valgt at være medlem af KTO. Både Anni Herfort og hendes forgænger har oplevet, at medlemmerne har sagt nej til et forhandlingsresultat, KTO har forhandlet hjem, og de har begge trukket sig fra formandsposten af den grund. Anders Bondo Christensen vil løbe ind i de samme problemer,« siger Jesper Due.

Han tror ikke, at Bondos taktik om at påvirke KTO vil være en sikker vej til succes.

»Det har Anni også prøvet, og hun har ikke gjort det dårligt vilkårne taget i betagtning. DLF er politisk isoleret både i forhold til den generelle skolepolitik og i forhold til KTO, så det er en vanskelig opgave,« siger Jesper Due.

Manddomsprøve

Andre med et nøje kendskab til DLF siger, at Anders Bondo Christensen i en periode formentlig vil være i stand til at samle kræfterne i foreningen, hvis han vinder et formandsvalg.

Hans manddomsprøve vil være at skaffe lærerne en ny og bedre arbejdstidsaftale - en vanskelig opgave, bl.a. fordi den nye og kritiserede overenskomst giver Kommunernes Landsforening mulighed for at forlænge den nuværende aftale et år frem til august 2005, hvis parterne ikke kan blive enige.

Mislykkes missionen for Bondo, risikerer han at stå i samme situation, som tidligere har kostet to formænd deres poster.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen