Berlingske Business
10:31Dansk fond sortlister israelske banker - norsk fond investerer løs 

Ny guide til private investorer

Et nyt karaktersystem og en omfattende database skal gøre Berlingske Tidendes læsere lidt klogere på investeringsforeninger. Ikke mindst måle dem i forhold til europæiske konkurrenter.

Der er desværre ingen sikre staldtips om, hvor pengene kommer til at yngle mest i fremtiden. Men det skulle gøre det lidt nemmere at finde ud af, hvem der i de seneste år har været bedst til at forvalte pengene.

Det drejer sig om analyse-firmaet Morningstar, som ved hjælp af en international database over investeringsforeninger forsøger at hjælpe den private investor gennem pengejunglen - også den danske.

»Det er ikke nogen krystalkugle, som kan fortælle, hvor man vil tjene flest penge i de kommende år. Den slags er umuligt at spå om. Men baseret på historiske data kan vores karaktersystem fortælle brugeren, hvor man kan få det bedste produkt, når man først har besluttet, hvad man vil investere i,« forklarer salgs- og markedschef Torben Bruun fra Morningstar.

Fra i dag kan Berlingske Tidendes læsere få adgang til Morningstars omfattende analysemateriale og karaktersystem, hvor investeringsforeninger tildeles mellem en og fem stjerner alt efter, hvor dygtige de har været til at hente et afkast hjem til medlemmerne.

Udover afkastets størrelse i de sidste tre år afhænger karakteren af, hvor stor en risiko investeringsstrategien påfører medlemmerne, og hvor dyrt det er at komme med i foreningen.

Internationalt tjek

Morningstars karaktersystem adskiller sig fra andre af de hjemlige sammenligninger af afkast på investeringsforeninger. Det er det eneste internationale firma med en enorm database, der dækker investeringsforeninger over hele verden.

Så fremfor at give danske investeringsforeninger karakter efter, hvordan de klarer sig i den nationale konkurrence, vil de så vidt muligt blive målt i forhold til det europæiske marked.

»En dansk investeringsafdeling, der specialiserer sig i f.eks. japanske aktier, måler vi i forhold til alle de investeringsforeninger i Europa, der har samme investeringsstrategi. I alt er der 29.000 europæiske investeringsforeningsafdelinger, som indgår i vores database. Heraf 10.000 som er blevet tildelt en karakter. De lever op til vores krav om, at de har mindst tre års afkast-historik, og at de er kategoriseret, så vi kan sammenligne dem med andre,« forklarer Torben Bruun.

Den højeste karakter en afdeling kan få er fem stjerner, det får den, når den har klaret sig rigtig godt i forhold til de investeringsafdelinger, den skal sammenlignes med.

Stabilitet belønnes

Det betyder så også, at en høj karakter ikke nødvendigvis fortæller, at her er der mange penge at tjene.

»Man kan ikke tage stjernerne som en købsanbefaling i sig selv. Men hvis man som investor har valgt at købe en bestemt kategori af investeringsbeviser, så kan man inden for den kategori se, hvem der har den største kvalitet. Det er ingen garanti for, at de så vil klare sig godt næste år også, men i hvert fald har de vist over en periode, at de har haft bedst afkast i forhold til risiko og omkostninger,« siger Torben Bruun.

Desuden bliver investeringsafdelinger belønnet efter, hvor stabil en udvikling de har haft. Det sker ud fra en teori om, at et stabilt afkast i en længere periode giver en øget sandsynlighed for, at afdelingen også fremover vil klare sig godt i forhold til sammenlignelige kolleger.

»Vi måler afkastet i forhold til den risiko, du som investor bærer. Man kan f.eks. godt have to afdelinger, der over en tre årig horisont hver har givet 30 pct. Men den ene har måske fremvist en meget stabil udvikling, og det honorerer vi i karaktersystemet frem for en anden forening, som har fået de 30 pct. i afkast efter meget store udsving,« forklarer Torben Bruun.

Morningstar har valgt alene at bruge en objektiv vurdering, når karakteren skal uddeles. Selskabet lægger altså ingen subjektiv vurdering, men baserer sig kun på, hvordan afdelingen har klaret sig, målt på de historiske data.

Simulator

Udover karakteren får brugerne adgang til et enormt datamateriale på hjemmesiden. Her kan man taste ind, hvilke investeringsbeviser man har, og så foretager databasen en lang række beregninger, der kortlægger investorens formue.

Man kan se, hvordan man samlet har spredt sine penge geografisk, om pengene primært er lagt i store selskaber eller små virksomheder, om de pågældende investeringsforeninger fokuserer meget på vækst-aktier, hvilke sektorer porteføljen spreder sig over og meget mere.

De detaljerede oplysninger kommer fra investeringsforeningerne selv, som jævnligt indberetter til Morningstar, hvordan den enkelte afdeling har fordelt sine investeringer.

Derudover kan den private investor på hjemmesiden også eksperimentere med alternative investeringer i en simuleringsportefølje.

Endelig er der på hjemmesiden adgang til Morningstars nyhedsbreve, hvor selskabets analytikere og journalister bringer interviews med eksperter fra hele verden. Men udgangsunktet er det samme som ved karaktersystemet.

»Vi leverer ingen anbefalinger, hverken på enkelte investeringsafdelinger, på sektorer eller på lande. Vores ambition er alene at give et analyseværktøj til investoren, som så selv må træffe de endelige beslutninger,« siger Torben Bruun. loa

Hvis De vil videre:

www.berlingske.morningstar.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen