Berlingske Business

Ny gratisavis i københavnsområdet

Ny gratisavis i københavnsområdet - 1
Tidligere chefredaktør for B.T., Kristian Lund, satser med Aftenposten på læsere i et af Berlingske Tidendes kerneområder nord for København. Foto: Bent Midstrup

Det gik ikke med Dagen. Nu kommer Aftenposten, en ny daglig gratisavis, som går til angreb på de store morgenblades kerneområder. B.T.s tidligere chefredaktør, Kristian Lund står bag.

175.000 mennesker i landets rigeste område nord for København får en ny postomdelt gratisavis i løbet af foråret. Aftenposten hedder det nye dagblad i tabloidformat, i erkendelse af at langt de fleste af højtlønnede og højtuddannede for længst er på gået på arbejde, når posten kommer op ad formiddagen.

Det er den, tidligere chefredaktør for B.T., Kristian Lund, der står bag. Han blev i sommeren 2003 afskediget fra Det Berlingske Officin efter uoverensstemmelser med ledelsen og satser nu på læsere i et af Berlingske Tidendes kerneområder. Foreløbig får alle husstande i Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Søllerød og Hørsholm kommuner avisen gratis, men derudover er det hensigten at opbygge et abonnementssalg udenfor regionen.

»Avisen har fra sin første udgivelsesdag et oplag på 80.000 og udkommer alle ugens dage på nær søndag,« siger Kristian Lund.

Primære konkurrenter
I sin pressemeddelelse skriver han, at Berlingske Tidende samt Politiken, der ejer regionens distriktsblade, er de primære konkurrenter, foruden en lang række annoncefinansierede blade.

Tilsammen har de i følge Kristian Lund et annoncemarked på de trykte medier på omkring 300 mio.kr..

»Men borgerne i området er storforbrugere af aviser, og de vil have deres morgenavis. Vi har et produkt, som er afgørende anderledes,« tilføjer han og regner med, at de andre gratisaviser er de primære konkurrenter.

»De kommer kun en gang og midt i ugen, hvor vi regner med, at annoncørerne vil have fordel af at annoncere op til en weekend og tilmed til fornuftige annoncepriser.«

Lund afviser, at der er tale om dumpning af priserne.

»Det er fornuftige priser, og det er jo ingen hemmelighed, at distriktsbladene er de eneste blade, der tjener penge i øjeblikket.«

Endnu ligger der ingen faste aftaler med annoncører, fortæller Kristian Lund. Der er forhandlinger i gang, men han vil ikke sige med hvilke. I Lyngby Storcenter, som er en af de store annoncører i området, har de endnu ikke hørt om det nye dagblad, så hvordan Aftenposten når op på sin skønnede årlige omsætning på 40 mio.kr. er foreløbig uklart.

Outsourcing
Driften er tilrettelagt sådan, at mange funktioner er outsourcet, fortæller Kristian Lund. Redaktionen kommer til at bestå af ti mere eller mindre fast tilknyttede journalister samt freelancere for at undgå for store faste udgifter fra starten. Det samme gælder mange af de tekniske funktioner.

Dagspressen Finansieringsinstitut, der giver økonomisk støtte til bl.a. planlægning og etablering af nye dagblade, har ikke fået en ansøgning fra Kristian Lund - endnu, siger han.

»Jeg har ikke søgt Finansieringsinstituttet om penge, men kun haft et enkelt møde med administrationen. Endelig er der også den mulighed, at man kan søge også efter man er gået i gang.«

Noget med kutyme
Bestyrelsesformand for Finansieringsinstituttet, Anders Kronborg, siger, at der aldrig tidligere er givet støtte til en gratispublikation.

»Men der er ikke noget nedfældet om, at det kan man ikke, så vi er ude i noget med kutyme,« siger han og afventer, hvordan en given ansøgning fra Aftenposten ser ud og til hvad.

Samtidig er Anders Kronborg også administrerende direktør for Berlingske Tidende, og han ser ikke med bekymring på at Aftenposten begynder at udkomme i Berlingskes kerneområde.

»Formelt er det altid godt med konkurrence, men hverken med hensyn til læserne eller annoncørerne ser jeg den store konkurrence. Jeg tror nok, at jeg ville være væsentligt mere bekymret, hvis jeg sad på lokalaviserne i området.«

»Hvis Aftenposten var en reel trussel over for Berlingske Tidende har avisen andre og langt større problemer, end jeg ved af.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen