Berlingske Business
17:16

Nu skal Stelton have vind i sejlene

Nu skal Stelton have vind i sejlene - 1
Vinteren igennem i al slags vejr sejler Michael Ring sammen med sønnen Mads på Øresund i sin klassiske skønhed af en OK-jolle. »Hvis der er meget is i havnen, får vi fiskerne til at lave en kanal, så vi kan komme ud,« siger han. Foto: Jens Astrup

Michael Ring henter både energi og ideer, når han ræser af sted på Øresund i sin klassiske skønhed af en OK-jolle eller i sin store Luffe 43. Nu bruger han både energien og ideerne i den lille danske designperle, Stelton, som han købte for en måned siden. Egentlig var det helt uden for planen, at han blev selvstændig nu som 44-årig. En brutal fyring blev vendepunktet.

Interessen for design er ikke af nyere dato - så langtfra. Det afslører sig tydeligt, når man kaster et blik rundt i hjemmet hos Steltons ny ejer, Michael Ring.

Her er en godt brugt Wegner Y-stol, der er Kaare Klint-spisestuestole, som bestemt heller ikke er købt i går, på karmen står Henning Koppels verdensberømte sølvkande, teen drikkes af Grethe Meyers klassiske fajancekopper, Rød Pot, og serveres selvfølgelig fra Arne Jacobsens Cylinda Line stel i rustfrit stål.

Selvfølgelig, fordi Cylinda Line er fundamentet under kunstindustrivirksomheden Stelton, som Michael Ring for kun en måned siden købte og satte sig i spidsen for.

Interessen for skønhed er nærmest noget medfødt. Michael Ring kommer fra en familie af gode malere, bl.a. den kendte L.A. Ring. Selv kan han kun tegne til husbehov, men han kan »se« ting.

»Det er noget, man har inde i sig - et øje for design, som ikke alle har. Forskellen på godt og dårligt design er jo, at godt design bliver ved med at være en fryd for øjet og for sanserne. Hvad er det, der gør det? Det er nogle signaler, der opfanges i underbevidstheden om hvornår, der er harmoni. At kunne se det, er en evne, man enten har eller ikke har. Jeg kan f.eks. tydeligt huske det produktrådsmøde i Royal Scandinavia, hvor Mussel Mega blev præsenteret. Næsten alle rynkede på næsen. Jeg sagde, lad os nu for pokker lave 50 af dem og smide dem ind i Illums Bolighus og se, hvad der sker. Jeg tror, der gik en weekend - så var det væk. Det blev et hit.«

Hvornår blev det instinkt vækket hos dig?

»For mange år siden! Jeg begyndte at købe malerier, før alle andre jeg kendte. Mens de stadig havde plakaterne hængende, brugte jeg mine bonuspenge i ØK på at købe malerier og ting, man normalt ikke ville købe som ung mand. F.eks. det her Rød Pot porcelæn af Grethe Meyer og Georg Jensen-stålbestik. Det var, da var jeg i starten af 20'erne, og jeg købte det, fordi jeg syntes, det var smukt. Mit første store maleri købte jeg, da jeg var 24 år, og jeg betalte 10.000 dollars for det - det var hele min bonus det år.«

Brutal fyring
Kunne du dengang forestille dig, at du skulle komme til at arbejde med det professionelt?

»Overhovedet ikke. Men jeg havde arbejdet meget med ergonomi og design, da jeg var i Hilti, som laver højkvalitets værktøj. Så kom jeg til Royal Scandinavia og fik virkelig blod på tanden. Og da jeg pludselig stod i den situation, begyndte jeg at tale med Peter Holmblad om at overtage Stelton.«

Hvad var det for en situation?

»Jeg havde fået et dybt stød i august, og måtte forlade et job, som jeg syntes utrolig godt om, nemlig som adm. direktør for George Jensen. Det kom fuldstændig uventet, både for mig og, tror jeg, 99 procent af medarbejderne i Royal Scandinavia. Der havde slet ikke været nogle signaler i den retning, og jeg troede, jeg skulle til møde med bestyrelsesformanden og fortælle om alle vore aktiviteter og planer. I stedet skulle jeg fyres, og de ville have, at vi skulle sige, det var efter fælles overenskomst osv. - men sådan noget spil for galleriet, kan jeg ikke udstå.«

Du røg altså ud på røv og albuer fra Georg Jensen. Fik du nogle penge med dig?

»Nej, det gjorde jeg ikke - ikke andet end nogle månedslønninger.«

Hvad gjorde du så?

»Så løb jeg i skoven. Jeg var forbandet gal. Jeg tror, at jeg den første uge løb 100 kilometer - simpelthen bare for at få dampen af. Og så var jeg ude og sejle. Der var en kapsejlads, Ven rundt, med 120-130 både, og jeg har aldrig sejlet så godt. Vi vandt også.«

Hvad skete der så?

»Jeg løb Dyrehaven tynd og begyndte også at tale med nogle mennesker i mit gode netværk, som rådede mig til at tage det roligt. »Du er ikke klar endnu,« sagde de. Så jeg brugte den første måned på at løbe.«

Hvad havde du egentlig selv mest lyst til, da du løb rundt derude?

»Jeg syntes, det var utrolig sjovt at arbejde med design, og med produkter med designelementer. Så begyndte jeg at søge efter, hvad der var af muligheder, og i oktober startede jeg forhandlinger om at købe to virksomheder.«

Det var altså en beslutning om at blive selvstændig - hvordan kom den?

»Det kom af den konklusion, at corporate-verdenen nogle gange kan være meget unfair. Jeg syntes, det var en unfair behandling, jeg havde fået, og nu ville jeg prøve for mig selv.«

Hvad sagde familien, da I begyndte at tale om det her?

»Jeg har altid arbejdet meget, og det der med at have en far, der gik hjemme, det var ikke godt. Jeg var ligesom et rovdyr i et bur. Der er mange, der siger, at det er den bedste tid, de har haft, da de fik sådan en pause. Det var det ikke for mig. Det var det altså ikke. Selv om jeg syntes, det var dejligt at have tid til at løbe. Men jeg stod stadig op kl. 6, som jeg plejede, og når man så har læst avisen, så skal der ske noget.«

Forlod ØK for en MBA
Hvad sagde du til familien?

»Jeg sagde, at der var mulighed for at købe to virksomheder, forklarede, hvad det var, og hvorfor jeg troede på det. Det værste, der kan ske, er selvfølgelig, at jeg ikke har noget job, og vi mister vore penge. Hverken jeg eller Birgitte kommer fra en rig familie. Men hvo intet vover, intet vinder. Det andet er så, at vi kan være med til at bygge noget op, det vil jo være fantastisk. Hele familien har altid været meget engageret i de firmaer, jeg har været i.«

Det er noget af et vendepunkt - har der været andre?

»Da jeg satte mig på skolebænken et år - det har virkelig betydet meget. Det var, mens jeg var i ØK. Virksomheden gik støt ned ad bakke, og jeg tænkte, at nu skulle der prøves noget andet. Vi tog et år ud af kalenderen, og tog til Lausanne i Schweiz, hvor jeg tog en MBA.«

Hvordan havde du råd til det?

»Dels havde jeg tjent godt i Amerika, dels havde vi været heldige med nogle hushandler. Det var faktisk det, der finansierede det år sammen med nogle få legater. Budgettet var en halv million kr., og det er - indtil nu - den bedste investering, jeg nogensinde har gjort.«

Hvorfor?

»I ØK var akilleshælen, at vi ikke var uddannet godt nok. Mange gange gjorde vi tingene med højre hånd, mens vi holdt lærebogen i venstre. Der var en meget arrogant kultur i den virksomhed. Ledelsen syntes, at det var noget forbandet sludder, at man skulle uddanne sig - det blev sagt direkte, da jeg søgte orlov for at tage min MBA. Jeg fik den heller ikke, orloven, og så måtte jeg sige op.«

Hvad gav det dig?

»Jeg fik fyldt den her værktøjskasse op, som gør, at man kan køre en virksomhed. Alle kan jo bygge et hus. Det ville nok tage syv år for mig og ikke blive ret godt. En tømrer kan gøre det ordentligt på et halvt år. Man lærer altså et håndværk, og det gjorde jeg i Schweiz.«

Henter ideer på vandet
Hvor får du energien fra?

»Jeg henter meget ved at sejle. Om sommeren sejler jeg tre gange om ugen i min Luffe 43. Den er opkaldt efter en naturpark ved San Fransisco, som er det smukkeste sted i verden - Yosemite. Om vinteren sejler jeg en gang om ugen i en smuk gammel OK-jolle, Yose. Jeg har sejlet, siden jeg var dreng i Kolding og senere i Fåborg, og da min søn Mads begyndte at sejle optimistjolle for tre år siden, stod jeg bare der på havnen og kiggede og kedede mig. Så købte jeg OK-jollen, som er en klassisk skønhed. Man kan ikke lade være med at røre ved mahognidækket, fordi det er så lækkert. Ligesom man ikke kan lade være med at røre ved håndtaget på Arne Jacobsens Cylinda-tekanden - det indbyder til det.

På sådan en tur, som Mads og jeg tog i dag, får man meget energi sprøjtet ind på kort tid. Man er i harmoni med elementerne og føler sig som en del af dem. I dag var der en vind på 15-18 sekundmeter - det er meget, og man er fuldt koncentreret i sådan et vejr. I mere stille vejr kan man tænke og få gode ideer. F.eks. har jeg ude på vandet fået ideen til den ny Stelton-emballage - den kommer om to måneder.«

Hvorfor købte du lige Stelton?

»Fordi Stelton har et brand, der er langt større end virksomhedens størrelse. Det er et utroligt godt udgangspunkt.«

Der er meget at kapitalisere, kan man sige?

»Det er der, men man skal passe meget på ikke at ødelægge brandet. Der er ikke noget, der er lettere end at lave et eller andet billigt produkt, knalde brandet på, og så putte et eller andet marketing i rumpen på det - så skal man nok få noget hurtig omsætning. Det vil være synd. Vi har valgt, at vi vil udbygge Steltons formsprog. Det, der hedder Cylinda Line, som alle kender, er bygget over den samme stramme læst. Det skal vi puste nyt liv i ved at putte nogle flere produkter ind og tage nogle andre ud - det er det, jeg kalder en quick fix. Men derudover skal vi have tre nye produktlinjer med hver sit formsprog.«

Hvordan kan man så se, det er Stelton?

»Man vil kunne genkende markedsføringen, og der vil være et meget rigidt formsprog inden for den enkelte linje. På samme måde, som man umiskendeligt kan se, at en BMW er en BMW, selv om chefdesigner Chris Bangle har strammet bilmærkets tidligere så bløde formsprog kraftigt op. Vi skal gøre det modsatte - formsproget kan ikke blive mere stramt end Cylinda Line, så vi skal bløde op. Men fælles for alle Stelton linjer vil være, at de skal være forud for sin tid, nytænkende, overraskende, høj kvalitet og bedst i klassen. Som Kaare Klint-stolen derinde eller Y-stolen i mit arbejdsværelse. Når man sætter sig i dem og rører ved dem, kommer der hele tiden nogle nye facetter frem i designet, og man bliver aldrig træt i måsen af at sidde i de stole.«

Hvilke chancer har du ladet gå fra dig?

»Jeg synes, jeg har taget de fleste, men tre måneder, før jeg blev fyret fra Georg Jensen, sagde jeg nej tak til et job som adm. direktør for et stort børsnoteret selskab. På den anden side - hvis jeg havde sagt ja, havde jeg jo ikke haft Stelton i dag!«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen