Berlingske Business

Nordeas tvivlsomme lakseeventyr i Norge

Nordeas tvivlsomme lakseeventyr i Norge - 1
Driftsleder Kurt Myrvang skuer ud over de 400.000 sprællevende laks i lakseopdrættet Pan Fish, der er indehaver af en af de 840 licenser, som den norske regering har udstedt. Men økonomien er blevet mere og mere trængt i takt med, at der opdrættes alt for mange laks i forhold til efterspørgslen på verdensmarkedet. Og priserne er halveret. <br>Foto: Tomas Kristiansen <p><br>

Danske bankkunder er uden at ville det blevet ejer af verdens næststørste lakseopdræt. Hvad der tegnede til et eventyr med luksusfisk er endt i en stor økonomisk bet.

ÅLESUND/KØBENHAVN: Driftsleder Kurt Myrvang går rundt i gummistøvler oven på flere end 400.000 sprællevende, glinsende laks.

Midt ude i Vigra-fjorden, der leder Golfstrømmen ind til den maleriske by Ålesund på den norske vestkyst, sørger han for, at fiskene får mad, men frem for alt at de ikke får for meget.

Den første sne er begyndt at krybe ned fra fjeldtoppene rundt om fjorden, og vinden er blevet kølig, men furerne i ansigtet på den djærve nordmand ser ud til at have oplevet både lavere temperaturer og mere blæst end i dag.

Han kender sin arbejdsplads godt. Lakseopdrættet Licens M/SM0015 har 12 kvadratiske bure med net, der stikker ned i 25 meters dybde med plads til ca. 35.000 laks i hvert. Og Kurt Myrvang skal bare trykke på en knap, så triller der tusindvis af små foderpiller af fiskemel og olie ud gennem de lange rør, der omgiver det flydende laksebrug og ned i de ventende fiskemunde.

Laks på licens
Lakseopdrættet er en af 840 licenser, som den norske stat har tildelt fiskere og fiskefabrikker op og ned af vestkysten og inde i de mange norske fjorde. Pan Fish, der er verdens næststørste opdrætter af laks, har de 45 af licenserne, som ligger på en fin række fra Molde i nord til Sognefjord.

Ideen om laksebrugene er egentlig meget ligetil. Norge har masser af frisk havvand, som har en god temperatur til lakseopdræt. Havtemperaturen kommer pga. Golfstrømmen sjældent under fire-fem grader og ligger som regel omkring ti grader, selv om temperaturen i luften nærmer sig frysepunktet. Og laksene hader faktisk kulde, for så bliver de sløve, og der skal ikke meget til, før de i det hele taget trives dårligt. Rent mentalt er laksen vel, hvad grisen er for Danmark. Ligesom andelsvægelsen samlede gårdene til store enheder og senere til store industrier er det gået samme vej for laksen. Småfiskere fiskede laks. Gik sammen med andre. Byggede havbrug og dannede storindustrier som Pan Fish.

Efterspørgslen efter laks tydede også engang på at være umættelig. Flyselskaberne serverede små laksemadder i luften, japanerne spiste det råt, og laksebøffer, røget laks, gravad laks røg over disken.

Og industrierne kunne det hele. Opdrætte. Fiske. Slagte. Sælge.

Egentlig meget ligetil.

Alligevel er der noget, der slet ikke går op i det endelige regnestykke. For de 400.000 livlige laks nede i det noget kolde vand har deres del af skylden for, at Pan Fish i dag slæber rundt med en gæld på 3,7 milliarder norske kroner. Og at Kurt Myrvang og de to kolleger, der deles om tjansen ude på Licens M/SM0015, ikke rigtigt ved, om de er købt eller solgt.

For der er ganske enkelt blevet for mange laks i verden.

Forleden blev der pumpet 190 ton laks op fra farmen i Vigra-bugten og sendt ind til Pan Fish-slagteriet ved Ålesund, hvorfra en stor del ekspres er sendt med lastvogn ned gennem Jylland og til Schipol-lufthavnen ved Amsterdam i Holland og direkte til de japanske fiske-aficionados middagsborde.

Sådan et billede vil Pan Fish gerne have af laksen, men der er også et andet.

Det findes i den flade plasticpakke til 13,95 i Fakta på Nørrebrogade i København, hvor røget vildlaks ligger side om side med knaldtilbud på marineret sild.

På de gode dage kan supermarkederne sælge to pakker til 17,95, for der er rigeligt af det.

Lakseimportøren Saga Lax i Hjørring er et af de firmaer, der kan mærke laksens nedtur, og at det i dag er den danske virksomhed, der render kunderne på dørene for at sælge fisk i modsætning til for bare et par år siden.

Prisen styrtdykket
I februar 2000 kostede et kilo laks 46 kroner på fiskebørsen, men i dag er den nede i omkring 20 kr, som betyder, at producenterne sætter to-tre kroner til, hver gang der hives et kilo laks i land.

»Laksens renommé er faldet betydeligt. Du kan få en pakke laks, der koster det samme som et lag rullepølse i dag, så det er ikke længere så luksuspræget at spise laks, som det var engang,« siger direktør i Saga Lax, Kim Brodersen.

Men hvad der gør godt hos forbrugerne, gør ondt i Nordens største bank, Nordea. For banken har lånt mange penge ud til Pan Fish og andre lakseopdrættere i Norge, som nu må erkende, at økonomien ikke kan holde. Alene i år har 14 farme drejet nøglen om.

I slutnignen af 1990erne var bankerne ellers mere end villige til at låne penge ud til lakseindustrien, som levede højt på frygten for salmonella og kogalskab. Fisk var i det hele taget ved at indtage middagsbordene igen i en tid, hvor sund og slankende mad blev in.

Men problemerne viste sig hurtigt. Produktionen af laks i lande som Norge, Canada, Chile, men også på Færøerne var ganske enkelt meget højere end efterspørgslen. Sygdom gjorde det af med hele besætninger af laks. Og fisken fik aldrig det indtog i fast food-sektoren, som man havde håbet på. Der blev gjort et forsøg, men efter de første få klager fra kunder, som mente, de havde fået dårlig fisk i burgeren, gled laksen hurtigt ud igen.

»Vi var for optimistiske og undervurderede risikoen. Det, vi er optaget af nu, er at tilpasse produktionen til efterspørgslen og få lønsomhed i forretningen igen,« siger bankchef Odd Kristian Stavaas, Nordea, som har nedskrevet sine aktier i Pan Fish til nul.

I Ålesund gør det ondt, at lakseproduktionen ikke kaster penge af sig. Byen med de 6.000 indbyggere er hjemsted for Norges største flåde af fisketrawlere, der arbejder på Atlanterhavet og det iskolde Barentshav.

En vej frem
Men administrerende direktør Øyvind Tørlen er godt klar over, at bankforbindelsen hellere havde være lakseeventyret foruden, og at producenterne kun har sig selv at takke for udviklingen.

»Til trods for at markedet for laks har vist en fantastisk udvikling i rigtig mange år, er produktionen øget endnu hurtigere, end efterspørgslen er vokset. Det skyldes, at det er relativt enkelt at øge produktionen, så længe det er nemt af få adgang til gode lokaliteter. Der har manglet vilje og evne blandt producenterne til at begrænse væksten i egen produktion, selv om man burde forstå, at stigningen medfører pres på priserne,« siger Øyvind Tørlen.

Han ser kun en vej frem for den pressede lakseindustri: Der må sættes færre laks i verden. Og det skal samtidig gøres billigere at opdrætte laks, så selskaberne får flere penge at stå imod med.

Den norske lakseindustri har selv forsøgt at gribe overproduktionen mere utraditionelt an. Først blev selskaberne enige om at lægge 30.000 ton laks i fryseren for at se, om det ville få priserne i vejret. Så forsøgte man at sætte laksen på slankekur, så der blev mindre laks og forhåbentligt højere priser.

Men lige meget hjalp det.

Øyvind Tørlen er godt klar over, at den massive produktion af laks har undermineret fiskens status som en fin spise;

»Det er efter min opfattelse længe siden, laks blev opfattet som et luksusprodukt på de store, vigtige markeder. Dertil er volumen for stor og priserne nok for lave, og det har de været længe,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen