Berlingske Business

NESA-handel godkendt på skrappe vilkår

En af danmarkshistoriens største virksomhedshandler er efter et halvt års sagsbehandling endelig ved at nå målstregen. Elsam får lov til at købe NESA, men Konkurrencerådet har stillet skrappe betingelser og trukket en streg i sandet for Elsams ekspansionplaner.

Efter næsten et halvt år sagsbehandling ser Elsams køb af NESA nu ud til endelig at blive en realitet. Konkurrencerådet godkendte i går handlen ud fra de betingelser, som Konkurrencestyrelsen og Elsam har forhandlet sig til rette om. Det endelige punktum for handlen sættes i dag, når Elsams bestyrelse mødes.

Elsams bestyrelsesformand Jens Bahne Jørgensen anser det dog for givet, at bestyrelsen nikker til resultatet.

Hos Gentoftes borgmester Hans Toft, der med salget af Gentoftes aktiepost på 57 procent af NESA får 3,6 mia. kr. i kommunekassen, kan man selv gennem et telefonrør høre tilfredsheden ved, at handlen omsider er ved at være på plads.

»Jeg har det princip, at man ikke disponerer penge, man ikke har. Og vi kan sagtens vente, til sagen er helt på plads,« siger han.

Næsten enighed
Bortset fra et enkelt medlem, der undlod at stemme, var det et enigt Konkurrenceråd, som i går godkendte en af danmarkshistoriens største virksomhedshandler.

Konkurrencerådets blå stempel til handlen er, trods de mange betingelser som Elsam har måttet acceptere, en sejr for Elsam-ledelsen i den forstand, at Elsam har fået handlen hjem uden direkte krav om frasalg af ejerandele i det sjællandske kraftværksselskab Energi E2.

Nærlæser man Konkurrencestyrelsens rapport om fusionen står det dog krystalklart, at NESAs aktiepost på 36 procent af Energi E2 har været den helt store torn i øjet på Konkurrencestyrelsen. Elsams dobbeltrolle som dominerende elproducent i Vestdanmark og storaktionær i Energi E2, svækker konkurrencen. De mange betingelser, som Elsam skal opfylde er netop opstillet for at neutralisere de negative konkurrencemæssige konsekvenser af denne dobbeltrolle.

Med afgørelsen har konkurrencemyndighederne trukket en streg i sandet. Beskeden til Elsam er klar: Hertil og ikke længere.

Ny sag i vente
»Hvis Elsam via nye opkøb opnår majoritetsindflydelse i Energi E2, vil det være en ny konkurrencesag, som vi så må behandle. Her kan jeg ikke på forhånd tage hul på, hvordan en sådan sag kan falde ud,« lyder det diplomatisk fra kontorchef Jacob Schaumburg-Müller fra Konkurrencestyrelsen.

Den mere direkte tolkning kommer fra konkurrenceretseksperten, professor Peter Møllgaard, Handelshøjskolen i København

»Når jeg ser på afgørelsen, vil det overraske mig meget, hvis Elsam eksempelvis kan få lov til at købe Københavns Energi, som ejer 34 procent af Energi E2, uden at der bliver så skrappe betingelser, så det reelt ikke er acceptabelt for Elsam,« siger han.

Generelt er Peter Møllgaard ikke begejstret for afgørelsen. Godkendelsen af handlen med de mange betingelser er efter hans mening kun den »tredjebedste løsning«. Såvel et krav om frasalg af Energi E2-aktierne, som et krav om at Elsam skulle etablere bedre transmissionsforbindelser til udlandet, ville efter Peter Møllgaards mening være en mere effektiv måde at sikre konkurrencen.

Elsams adm. dir. Peter Høstgaard-Jensen erkender, at der er tale om skrappe krav, men det får ham ikke til at droppe Elsams ekspansionplaner.

»Jeg kan godt se, at der er trukket en streg i sandet, men jeg kan ikke forstå hvorfor, og jeg kan heller ikke acceptere det. Vi vil fortsætte vores bestræbelser på at købe yderlige op i Energi E2. Derfor sagde jeg heller ikke farvel til Konkurrencestyrelsens direktør Finn Lauritzen. Jeg sagde »På gensyn«,« siger Elsam-direktøren.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen