Berlingske Business

NESA-handel afgøres tæt på målstregen

NESA-handel afgøres tæt på målstregen - 1
Elsams adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen tager det helt roligt, at Konkurrencerådet først behandler Elsams køb af NESA tre dage før tidsfristen i købsaftalen udløber. <br>Foto: Morten Juhl

Elsams køb af NESA bliver behandlet i Konkurrencerådet i slutningen af februar blot tre dage før tidsfristen i salgsaftalen udløber.

Borgerne i Gentofte må holde vejret og bide negle i spænding til det sidste. Først i slutningen af februar behandler Konkurrencerådet Elsams køb af NESA, et køb der vil udløse en milliardgevinst til velhaverforstaden.

Dermed er der spænding om salget til det sidste. Aftalen om Gentofte Kommune og Københavns Amt salg af deres aktier i NESA til Elsam faldt på plads 5. oktober sidste år. Handlen med en samlet værdi på 10,5 mia. kr. var blandt andet betinget af Konkurrencemyndighedernes godkendelse. Af aftalen fremgår det, at man forventer, at detaljerne vil være på plads inden udgangen af februar, men det bliver altså først på Konkurrencerådets møde 25. februar, blot tre dage før denne tidsfrist, at sagen bliver behandlet.

Konkurrencestyrelsen og Elsam er langt fra færdige med gennemgangen af sagen.

»Vi forsøger at nå frem til et sammenfald i markedsforståelsen,« siger Elsams adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen.

Med udtalelsen henviser han til, at Elsam mener, at opkøbet skal ses i en større nordeuropæisk sammenhæng. Dermed vil det være urimeligt, hvis konkurrencemyndigheder kræver frasalg af bestemte aktiviteter, alene fordi Elsam med købet får en dominerende stilling i Danmark.

Tager det roligt
Elsams køb af NESA er også betinget af Energistyrelsens godkendelse. Ifølge elforsyningsloven kan kraftværksselskaber som Elsam ikke eje netselskaber. Denne bestemmelse mener Elsam imidlertid at have omgået ved at etablere en ny struktur med et holdingselskab i toppen af koncernen. Det er tvivlsomt om Energistyrelsen er af samme opfattelse, men her vil Peter Høstgaard-Jensen ikke afvise muligheden for, at Elsam trods manglende godkendelse gennemfører købet og så går rettens vej, hvis Energistyrelsen ikke vil acceptere Elsams fortolkning af lovteksten.

At Konkurrencerådet først får sagen på dagsordenen, tre dage før tidsfristen i salgsaftalen udløber har ikke fået Peter Høstgaard-Jensen til at sondere mulighederne for en forlængelse af tidsfristen.

»Jeg er et rimeligt roligt gemyt,« siger Elsam-direktøren.

I Konkurrencestyrelsen vil man ikke kommentere sagen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen