Berlingske Business

Nedgang for NESA før lukketid

Faldende afkast fra Energi E2 rammer NESA, hvor både omsætning og overskud faldt i det sidste regnskab, inden Elsam overtager. NESA-direktionen har med salget nået loftet på 15 millioner kroner på deres bonusordning.

Det er et NESA med faldende omsætning og overskud, det jyske kraftværksselskab Elsam overtager aktiemajoriteten i.

2003 blev det dårligste år i tre år for NESA, der med Elsams overtagelse har aflagt sit sidste regnskab som selvstændig virksomhed.

Elsam har dog ikke købt katten i sækken, for selv om 2003 sluttede en anelse under 2002-niveauet, holder NESAs årsregnskab sig inden for de tidligere udmeldte forventninger. Nettoomsætningen uden de afgifter, som elselskaber opkræver for staten, lå i 2003 på 3,994 millarder kroner, og året endte med et overskud på 293 mio. kr. efter skat. Det er godt 30 mio. kr. mindre end 2002-resultatet.

Administrerende direktør Poul Lind finder dog resulatet tilfredsstillende. Det lidt ringere resultat skyldes blandt andet, at NESAs ejerandel på 36 procent i Energi E2 kastede 18 mio. kr. mindre af sig i 2003, først og fremmest fordi Energi E2 fik store ekstraudgifter oven på strømsvigtet i septemer.

»Hvis du ser på NESAs kerneforretning er vi gået en anelse frem, men i 2002 solgte vi NESA Kabel-TV, og det overskud har vi ikke med i 2003-resultatet, og hvis du trækker det ud og sammenholder det med, at afkastet fra Energi E2 er faldet, så er vi gået frem, hvis du alene alene ser på NESAs kerneforretning,« siger han.

Bonus til medarbejderne
For de NESA-ansatte er det absulut ikke lige meget, hvordan man regner. Den positive udvikling på selskabets kerneaktiviteter udløser en bonus til de ansatte i NESA på 11 mio. kroner. Modsat medarbejderordningen har afkastet fra Energi E2 indflydelse på direktionens bonus, så derfor får NESA-toppen ingen bonus for 2003.

Poul Lind og koncerndirektør Hans Simonsen kommer dog næppe til at lide nød. De to udgør til sammen den selskabsretlige direktion i NESA, som har en særlig bonusordning, der i årene 2001-2004 kan udløse i alt 15 millioner kroner. Med salget til Elsam har de to NESA-direktører nået dette loft med en bonusudbetaling på ni millioner kroner til Poul Lind og seks millioner kroner til Hans Simonsen.

2004 bliver formentlig ikke året, som giver en vending på den faldende bundlinje for NESA. NESA forventer selv en stigende omsætning, men resultatet vil falde 210-240 mio. kroner. Det faldende overskud skyldes primært forventningerne til Energi E2, som forventes at påvirke NESAs resultat negativt med omkring 50 mio. kroner.

Med regnskabet på plads og Konkurrencestyrelsens godkendelse af Elsams køb af aktiemajoriteten ligger der en kæmpe opgave foran NESA. Der er endnu ikke truffet beslutning om en køreplan for fusionen. Elsams aktiepost på 78 procent er ikke nok til at gennemtvinge en afnotering og tvangsindløsning. DONG ejer 13 procent af aktierne i NESA, og DONG har tilkendegivet, at man ikke ønsker at afhænde sine aktier.

På den baggrund ser en fusion, hvor DONG får ombyttet sine NESA-aktier til Elsam-aktier ud til at være den mest sandsynlige vej frem for NESAs nye ejere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen