Berlingske Business

Navision-handel blev afsluttet på seks uger

Navisions ledelse har gjort sit hjemmearbejde men kunne ikke finde en bedre løsning for virksomheden end at sælge til Microsoft, forsikrer bestyrelsesformand Waldemar Schmidt.

Det tog bare seks uger for verdens største software-firma Microsoft at opsluge danske Navision - men Navisions ledelse har gjort sit hjemmearbejde og skaffet den bedst mulige handel, forsikrer bestyrelsesformanden, den tidligere ISS-chef Waldemar Schmidt.

For seks uger siden fik Navisions to administrerende direktører, Jesper Balser og Preben Damgaard, hver en opringning på mobiltelefonen fra »nogen hos Microsoft«. Om de ville deltage i en samtale om branchens fremtid?

»Gerne,« svarede de, og meget snart udviklede det sig til overtagelsesforhandlinger.

Søndag aften ved 22-tiden var Navisions fem danske stiftere og bestyrelsen klar til at sælge.

Waldemar Schmidt fik mandat til at gøre forhandlingerne færdige, og i går morges klokken 6 var kontrakten underskrevet.

»Der var ikke nogle særlig vigtige udeståender. Det er jo bare sådan, at når to advokater mødes, så har de tre meninger,« siger Waldemar Schmidt smilende.

Hjemmearbejde

I løbet af de seks uger har både Microsoft og Navision haft utallige rådgivere på både den finansielle og den juridiske side inde over handelen.

»Vi har gjort vores hjemmearbejde og også både nu og før undersøgt, om der var andre løsninger, som kunne være bedre for Navision. Vi har haft kontakt til andre, men vi mener, at det her er den bedste løsning,« siger Waldemar Schmidt, der ikke vil give nærmere detaler om det i dag.

Han vil dog gerne aflive det mest sejlivede af alle fusionsrygter, siden det nuværende Navision blev til ved en fusion mellem danske Navision og Damgaard for halvandet år siden:

Det nye Navision blev bare en uge efter sin stiftelse ramt af kraftige kursfald ikke mindst som følge af, at Microsoft købte den amerikanske konkurrent Great Plains, som Navision nu bliver slået sammen med.

Mange så det som en ulempe for Navision, at konkurrenten fik direkte adgang til branchens teknologileder. Rygtet ville, at Navision derefter forsøgte at sælge sig til tyske SAP.

»Det har intet på sig. Intet,« siger Waldemar Schmidt.

Lækagen

Nyheden om Microsofts ønske om at købe Navision blev offentliggjort sidste tirsdag i britiske Financial Times internetavis.

Forhandlingerne blev omgående bekræftet i en lidt kryptisk fondsbørsmeddelelse, hvori Navision meddelte, at man havde indledt »overvejelser om en potentiel strategisk transaktion«.

Der blev gættet på, at vendingen dækkede over, at Navision selv havde spredt nyheden med det formål at fremkalde bedre tilbud fra anden side.

»Det var en lækage om forhandlingerne. Det var både en fordel og en ulempe for os, at den kom. Det lagde et vis pres på os for at blive færdige med overvejelserne,« siger Waldemar Schmidt, der i går afviste at deltage i gråd over, at endnu en dansk virksomhed sælges til udlandet.

»Man kan diskutere om globalisering er godt eller skidt. Men den er en kendsgerning, og vi synes, at det var vigtigt for os at deltage i den konsolidering, der sker i branchen,« siger han.

Gamle bekendte

De nye Microsoft-chefer fra Navision, Damgaard Data og Great Plains har kendt hinanden gennem flere år, fordi de startede næsten samtidig omkring 1984 og har jagtet stort set det samme marked for økonomi-software til små- og mellemstore virksomheder. De har ofte mødt hinanden på kongresser, messer og lignende, og da Microsoft købte Great Plains, var det en streg i regningen for Navisions ledelse: Den drømte om selv at sluge Great Plains.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen