Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Myter om aktier bliver punkteret

På langt sigt er aktier bedre end obligationer, og rentefald gavner aktiekurserne - siger man. Men nu sætter en ekspert spørgsmålstegn ved disse myter.

Positive afkast på aktier kommer stort set aldrig jævnt og glidende. De kommer pludseligt og abrupt. Voldsomt, uventet og med stor styrke.

Investorer, der ryster bare lidt på hånden, og som er ude af markedet, når disse vilde ryk sætter ind, går dermed let glip af de største gevinster.

Derfor drages en af de mest indgroede og fasttømrede myter omkring aktier i tvivl. Nemlig, at aktier altid er bedre end obligationer på langt sigt.

Det gælder kun, hvis man er med, når aktierne rykker vildt og voldsomt i vejret.

Konklusionen kommer fra aktiestrateg Henrik Henriksen fra Jyske Bank.

»Ryster man bare lidt på hånden som aktieinvestor, så giver aktier ikke et højere afkast end obligationer,« siger han på baggrund af en undersøgelse af både danske og amerikanske aktier.

Den viser, at 100 kroner placeret i en KFX-portefølje 3. juli 1989, da KFX-indekset blev etableret, i dag ville være steget til 200 kroner. Det svarer til et afkast på seks procent årligt - før kurtage og andre omkostninger er talt med.

Men hvis man uheldigvis har været ude af markedet i de 12 bedste måneder i perioden siden 1989, ville værdien af de 100 kroner være faldet til 60 kroner.

Samme billede tegner sig med amerikanske aktier, og også hvis man ser på det lige siden 1926.

»Der er også et eller andet selvmodsigende i, at aktier på lang sigt altid er bedre end obligationer. For hvis alle var overbeviste om, at det var sådan, ville alle købe aktier, og dermed ville kurserne blive drevet alt for højt op. Det var lidt det, som skete i 1990erne,« siger Henrik Henriksen.

Stor frustration

Aktier er måske nok bedre end obligationer på det meget, meget lange sigt. Men kommer man ind i aktierne på forkerte tidspunkter, risikerer man at skulle vente 30 år eller mere, før aktier slår obligationer på afkast.

»Ofte er det både frustrerende, smerteligt og tabsgivende at ligge med aktier. Derfor skal de med mellemrum give nogle meget store gevinster. Ellers ville ingen jo købe dem.«

Generelt betegner Henrik Henriksen valget mellem aktier og obligationer som et valg mellem pest og kolera.

»Renterne er meget lave. Aktierne er derimod dyre, og dyrere end de eksempelvis var i 1980erne, når det måles på de særlige Price/Earning-værdier. Derfor står vi sandsynligvis i en situation, hvor vi over de næste 20 år må imødese lavere afkast på både aktier og obligationer, end vi har vænnet os til de seneste 20 år. Der er udsigt til lavere og ringere afkast fremover, hvilket kan få store konsekvenser eksempelvis for alle dem, der sparer op til en pension,« siger han.

Han peger også på en anden ny tendens på aktiemarkedet: Det er sammenhængen mellem renter og aktiekurser.

Før har lave og faldende renter været gode for aktierne. Fordi det lettede virksomhedernes udgifter til lån og trak overskuddet op. Lige som det også blev mere interessant at være i aktier end obligationer, hvis renten var meget lav.

Man har så at sige fået både i pose og sæk.

Men nu ses det modsatte. Aktierne falder, når renten falder. En gammel sammenhæng er brudt. Årsagen er følgende:

»Det er godt for aktierne, hvis renten falder fra 10 til fem procent. Men det er omvendt dårligt for aktierne, hvis renten falder fra fem til to procent, fordi så lave renter er et varsel om, at en lavkonjunktur venter forude. Det er frygt for aftagende vækst og måske faldende priser, der sender renten så langt ned, som vi ser nu. Og netop en lavkonjunktur er aktiemarkedets største fjende,« siger Henrik Henriksen.

Indeks skal eksplodere

Endnu mere kedeligt er dette budskab fra samme mand:

Hvis aktierne over de næste 20 år skal give lige så store afkast som de har gjort de seneste 20 år, skal Dow Jones-indekset, der ligger omkring 8.500, stige til pænt over indeks 100.000.

»Det er næppe realistisk. Men selv om afkastet bliver mindre fremover, vil der forstat være store udsving. Så der er både trusler og muligheder. I det marked gælder det om at købe, når markedet viser svaghedstegn, og tage gevinsten hjem, når markedet er stærkt,« siger aktiestrateg Henrik Henriksen fra Jyske Bank.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen