Berlingske Business
11:49Europæisk PMI-indeks falder mere end ventet

Mystik om Carlsbergs salg af Harboe-aktier

Carlsberg har solgt sin 29 procent store, fjendtligtopfattede aktiepost i konkurrenten Harboe for en kvart mia. kr. Foreløbig er køberne ukendte, men et godt gæt er, at Harboe-familien har øget sin andel.

Familien Griese på Harboe-bryggeriet i Skælskør er endelig kommet af med sin onde ånd - konkurrenten fra Valby, Carlsberg.

Carlsberg har solgt sin ejerandel i Harboe på 29,07 procent til en pris på 252 mio. kr. Det blev meddelt i går efter børslukketid.

Men der hersker temmelig megen mystik omkring handelen.

Carlsberg siger, at Danske Bank er blevet bedt om at sælge aktierne, og det skulle angiveligt være sket over de seneste børsdage. Men kigger man på omsætningen af Harboe-aktier, så er der ikke foretaget ekstraordinært store handler. Carlsberg har solgt sine Harboe-aktier til en gennemsnitskurs på 1.450 kr., mens lukkekursen tirsdag var 1.525. I går - onsdag - var der ingen handel.

Hverken Carlsberg, Harboes navnkundige topchef og storaktionær Bernhard Griese, eller Danske Bank-manden, der har forestået handelen, Gustav Steuch, vil sige noget om den mystiske handel.

Efter lukketid
På det direkte spørgsmål til Bernhard Griese, om han selv har købt yderligere op i sin egen virksomhed svarer den ellers sjældent fåmælte Harboe-chef:

»Det kan jeg ikke sige noget om. Øhh, jeg kan ikke sige noget. Kun at vi er meget glade for, at Carlsberg har solgt sine aktier.

Det har ikke været rart at have en konkurrent så tæt på,« hedder det.

Handelen blev offentliggjort efter børstid i går og vil derfor først blive indberettet via Fondsbørsen her til morgen. Så vidt Berlingske Tidende erfarer, er aktieposten til en værdi af 252 mio. kr. placeret efter den såkaldt book-building metode, der typisk benyttes i forbindelse med børsnoteringer. Og sandsynligvis er en betydelig post afsat til familien Griese.

Tredoblet i værdi
I korthed går handel efter book-building metoden ud på, at sælgeren sætter en post aktier til salg hos en gruppe institutionelle investorer, som så viser sin interesse for aktien og indikerer til hvilken kurs, de er parate til at købe på.

Carlsberg skriver i en meddelelse, at der alene har været tale om en finansiel investering, og at Carlsberg nu sælger for at øge »den finansielle fleksibilitet« - læs: nedbringelse af gæld.

Carlsbergs kommunikationschef Margrethe Skov siger, at Carlsberg ikke har forsøgt at sælge aktieposten til et andet bryggeri. Harboe-aktien er næsten tredoblet i værdi det seneste år.

Harboe søgte i sin tid hjælp hos storebror Carlsberg tilbage i 1980 i forbindelse med et generationsskifte. Carlsberg kom med penge, fik en stor aktiepost og fik plads i Harboes bestyrelse.

Siden ændrede forholdet karakter, og Griese-familien opfattede Carlsberg som en fjendtligsindet investor, som sad med ved bestyrelsesbordet, og kiggede Harboe-folkene over skuldrene. Konkurrencestyrelsen har ved flere lejligheder anmodet Carlsberg om at sælge sin aktiepost i Harboe. Carlsberg trak sig fra bestyrelsen i Harboe for nogle år siden.

Herefter har Carlsberg ikke ejerinteresser i andre danske bryggerier.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen