Berlingske Business

Murdoch køber New Yorks dyreste lejlighed

Murdoch køber New Yorks dyreste lejlighed - 1
Mange drømmer om at bo stort i hjertet af Manhattan, men de færreste har en økonomi, der kan bære adressen. Mediekongen Rupert Murdoch kunne dog uden problemer købe en lejlighed for 250 mio. kr. forleden. Foto: Reuters

Mediemagnaten Rupert Murdoch har betalt den hidtil højeste pris for en bolig i New York City. Rekorden er på 44 mio. dollar - ca. 250 mio. kr. - men så får man også 20 værelser.

NEW YORK: Det vakte opsigt selv på New York Citys hysteriske ejendomsmarked, da Rupert Murdoch for nylig besluttede at holde flyttedag.

For Murdoch har sat ny rekord på markedet med en cool pris på 44 mio. dollar - ca. 250 mio. kr.

Den tidligere rekord blev sat sidste år med 42,25 mio. dollar - i dag ca. 240 mio. kroner - for to lejligheder ved siden af hinanden i det splinternye glaspalads, Time Warner Center, som ligger lige ved Central Parks sydvestlige hjørne.

For sit millionbeløb får Murdoch en mere traditionel - men meget elegant - husfacade på den fashionable gade 5th Avenue og 20 værelser fordelt på de tre øverste etager i bygningen - 14., 15. og 16. sal skriver New York Times.

Alt i alt er der omkring 744 kvadratmeter og hele to terrasser - de er på 372 kvadratmeter.

Bygningen er fra 1931, designet af artitekt Rosario Candela, og lejlighedens tidligere beboer var et medlem af Rockefeller-familien - Laurance S. Rockefeller - som døde i sommer.

Murdoch skal nu godkendes af bestyrelsen for bygningens ejerforening, som skal gå potentielle nye naboers økonomiske forhold igennem med tættekam for at være sikre på, at de kan betale regningerne. Det ventes dog ikke at være noget stort problem - ifølge erhvervsbladet Forbes er Murdoch god for omkring 7,8 mia. dollar - ca. 44 mia. dollar.

Berømt og berygtet
Det har formentlig været tiltrækkende for Murdoch, at der fra det nye hjem også er ultrakort gåafstand til den lille zoologiske have i Central Park, som kan ventes at blive frekventeret hyppigt af de to små døtre, som Murdoch har med sin kone nummer tre, Wendy Deng.

Parrets nye kvarter - Upper East Side - er det bourgeois-New Yorks foretrukne tilholdssted. Byens eleganteste modestrøg ligger i området, adskillige af verdens førende kunstmuseer ligger her, og der er kun få blokke hen til det legendariske stormagasin Bloomingdale's. Hvis der er nogen bohèmer i området, skjuler de sig godt.

Det er oplagt her, man bor, hvis man er multimillardær, og Murdoch får sig da også nogle ganske prominente naboer. Ifølge New York Times bor en af New Yorks kendte finansmænd, John Gutfreund, f.eks. i bygningen.

Nogle af naboerne er dog ikke bare berømte men også berygtede. Det gælder således Alfred Taubman, tidligere formand for auktionshuset Sotheby's.

Han er nu tilbage i mere vante omgivelser efter at have afsonet en dom på ni måneder for at have lavet ulovlige prisaftaler i auktionsbranchen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen