Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Momscirkus kulegraves

Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) iværksætter kulegravning af momstrick, som koster statskassen store summer. Efter Berlingske Tidendes afdækning af trickets udbredelse vil ministeren også have undersøgt, om grænsehandelstallene overhovedet er til at stole på.

Regeringen iværksætter nu en kulegravning af danske forretninger og kunders optræden i et fuldt lovligt momscirkus, som årligt medfører, at staten går glip af store trecifrede millionbeløb.

Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) kræver omfanget af den vidt udbredte momsrabat, hvor danske forretninger sælger dyre varer med lav tysk moms til danskere, som selv henter varene i Tyskland, undersøgt.

»Jeg har netop iværksat en undersøgelse af problemets omfang, så vi kan få belyst alle sider og aspekter af det, og hvilke led, der er involveret,« siger han.

Som beskrevet i Berlingske Tidende er statistikken om grænsehandlens omfang præget af mørke tal. Primært er det traditionelle varegrupper som cigaretter og spiritus, der optræder i statistikken, og som udgør fundamentet i politikernes arbejde med sagerne. Danskeres millionindkøb af såkaldte formuegoder som sejl- og speedbåde, møbler, hvidevarer, køkkener og campingvogne, som momsbelægges i Tyskland, er kun i meget begrænset omfang med i statistikken.

Svend Erik Hovmand oplyser, at også den statistiske metode, hvormed grænsehandlen opgøres, vil indgå i kulegravningen, som ventes færdig inden der er gået et halvt år.

Sagen på vej til EU

Ministeren iværksætter undersøgelsen på trods af, at Skatteministeriet hidtil har oplyst, at momseksporten til Tyskland på ingen måde udgør et problem. Samtidig mener eksperter, at momseksporten meget vel kan betyde, at statskassen årligt går glip af et stort trecifret millionbeløb.

Det er Told og Skat, som på linie med ministeriet hidtil har fastslået, at momseksporten ikke er et problem, der skal undersøge sagen. Told og Skat skal undersøge sagen i samarbejde med embedsmænd fra ministeriet.

Sagen er på vej til behandling af EU-kommissær for det indre marked, hollænderen Frits Bolkestein, der i går blev orienteret om sagen af den danske EU-parlamentariker Freddy Blak, som lægger op til debat om en harmonisering af skatter og moms mellem EU-landene.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen