Berlingske Business

Mols-Linien i nyt stormvejr

Mols-Linien i nyt stormvejr - 1
Efter en massiv stigning på fondsbørsen gennem hele året, kostede Socialdemokraternes og regeringens udmelding om fald i brotaksterne over Storebælt Mols-Linien dyrt. Arkivfoto: Bjarke Øsrted

Mols-Liniens direktør, Preben Wolf, har skabt en god forretning ved at æde konkurrenterne, tugte fagforeningerne og tænke logistik før noget andet. Tirsdag 4. januar skal han i kamp for virksomheden igen, når han skal til møde i Trafikministeriet og kæmpe for et tilskud på 85 mio. kroner.

Interview

Mols-Liniens administrerende direktør, Preben Wolf, ser sig selv og sin virksomhed som offer for »en politisk studehandel og total valgpanik«. Priserne på den eneste konkurrent, Storebæltsbroen, tager efter alt at dømme et dyk med 20 procent i starten af det ny år.

Men hvis politiske storme havde samme effekt som naturens, ville Preben Wolf være en vejrbidt mand.

Mols-Liniens 61-årige administrerende direktør har siden sin ansættelse i 1992 kæmpet med ejere, fagforeningsfolk og ikke mindst politikere for at skabe positive resultater i virksomheden.

4. januar skal Preben Wolf igen kæmpe for, hvad han selv kalder »en god balance i den nationale infrastruktur«.

Den første tirsdag i det ny år møder han op i Trafikministeriet. I lokalerne med udsigt over Frederiksholms Kanal vil Preben Wolf give trafikministeren og hans embedsmænd en række forslag til »målrettede tilskud« på 85 mio. kroner om året til Mols-Liniens drift. Et plaster på det sår, som et dyk i brotaksterne - ifølge Preben Wolf - vil give Mols-Linien.

Men det kan være et farligt spil, hvor selv rederidirektørens gode kontakt til Venstres trafikordfører, Svend Heiselberg, og den konservative formand for Folketingets Trafikudvalg, Kaj Ikast, måske ikke kan redde ham. For i sidste ende har partierne bag Storebæltsforliget ikke forpligtet sig til at opretholde mere end én færgeforbindelse over Kattegat. Preben Wolfs forretningsmodel bygger på tre.

Derfor er det ikke kun infrastrukturens, men også Mols-Liniens balance, der skal beskyttes på mødet 4. januar. Der skal værnes om de positive resultater, der er høstet af rederiets turn-around fra 1999. Dengang var underskuddet 280 mio. kroner.

I 2004 forventer Mols-Linien et resultat efter skat på mellem 40 og 50 mio. kroner. Direktøren forventer et frit cashflow på mindst 160 mio. kr. næste år. Det har været med til at trække aktiekursen mere end 200 procent op i år. Det vil sige indtil sidste fredag, hvor den politiske storm om en takstnedsættelse på Storebæltsbroen brød ud.

Allerede tre dage efter, om mandagen, stod det klart, at regeringen havde vendt på en tallerken med sin holdning til brotaksterne. Samme dag fik Mols-Linien kappet en femtedel af markedsværdien, så den landede blødt på kurs 222.

Men Preben Wolf tager det roligt. Han har set mørkere skyer true Mols-Liniens langsommelige turn-around.

Hård kamp
I starten af 1999 så det sortest ud for Mols-Linien. Ganske vist havde rederiet trukket det længste strå i en intens priskrig udløst af de lave takster på Storebæltsbroen.

Mols-Linien havde overtaget overfarterne fra Scandlines og Cat-Link og sad alene på færgefarten over Kattegat. Men oliepriserne og dollarkursen steg kraftigt, samtidig med at afskrivningerne på færger og landudstyr var enorme. Storrederiet startede med et underskud på 280 mio. kroner. Samtidig indførte regeringen yderligere rabatter på Storebæltsbroen. Derfor satte Preben Wolf en voldsom turn-around i gang.

»Vi havde alvorlige problemer. Derfor mente jeg, at vi var nødt til at frigøre os fra alle branchetankegange og kutymer, som stammede helt tilbage fra 1930erne,« siger Preben Wolf.

Det skulle blive en fire år lang kamp med fagforeningerne, som kostede over 200 mennesker deres arbejde.

Men først skulle Wolf selv have mere magt. Han fjernede lagene af mellemledere og underdirektører i rederiet.

»Du kan kalde det oplyst enevælde,« siger Preben Wolf.

Med en entydig kommandovej gik Preben Wolf i klinch med fagforeningerne. Han ville først og fremmest nedbryde de faggrænser, der fyldte færgerne med unødigt meget personale. Det var uhørt i branchen.

»Vi blev udråbt til de sorte får i rederibranchen. Men hvis vi ikke havde nedbrudt de faggrænser mellem for eksempel sømænd og landpersonale, så var det aldrig gået,« siger Preben Wolf.

Men lavere personaleomkostninger var ikke nok. Udfordringen fra Storebæltsbroen var mere grundlæggende.

»Tidligere konkurrerede vi på præcision, frekvens og pris. Men broen har jo en evig frekvens, uendelig høj præcision og lav pris. Derfor valgte jeg at satse på service som konkurrenceparameter,« siger Preben Wolf.

Mols-Linien sejlede rederibranchen ind i oplevelsesøkonomien med gourmetmad og dyre vine. Men Wolf har også forstået at tage sig betalt for servicen.

»For hver gang vi laver en serviceforbedring, hæver vi gennemsnitspriserne på overfarterne,« siger han.

I dag er en bilbillet til Odden-Århus dobbelt så dyr som taksten på Storebæltbroen.

»Folk vil gerne betale ekstra for at få en oplevelse i den time, de bruger på færgen. Samtidig er der balance i økonomien, når man holder det op imod en ekstra 200 kilometers køretur neden om broen,« siger Wolf. Samtidig indrømmer han, at geografien er et andet væsentligt konkurrenceparameter.

»Selvfølgelig er den det. Jeg placerede den tunge del af transporten i Århus af samme grund. Da broen åbnede, flyttede de store operatører ned i trekantsområdet. Vi flyttede med,« siger Wolf.

De to overfarter fra Odden til Århus og Ebeltoft er også blevet justeret efter de nye forhold. Væsentligt færre færger lægger til havn i Ebeltoft i dag. Alligevel mener rederidirektøren, at ruten har en fremtid.

»Der er stadig en meget stor loyalitet hos nordjyder og midtjyder, der gerne ville slippe for at køre gennem Århus,« siger Preben Wolf.

God likviditet
Samtidig med, at omlægningen af arbejdsområder og færgeruter gav sorte tal på bundlinjen i 2002, fik rederiet en gave fra daværende skatteminister Svend Erik Hovmand, der indførte tonnageskatten efter stort pres fra Danmarks Rederiforening.

Ved at indtræde i de nye regler slap Mols-Linien med en skattebetaling på 100.000 kr. pr. år i de kommende ti år. Det betød også, at rederiet kunne tilbageføre tidligere aktiveret udskudt skat på godt 21 mio. kr. Preben Wolf regner selv med at have sparet 10-15 mio. på den bekostning.

»Det er blandt andet derfor, at vi har den gode likviditet, som er blevet vort varemærke,« siger Preben Wolf.

Det varemærke og udsigten til at slippe af med en overskydende færge, har fået aktien til at stige med 208 procent i 2004 fra kurs 96 til 304, da den var på sit højeste midt i denne måned. Regeringens faste holdning mod prisfald på Storebæltsbroen har formodentlig også hjulpet.

Men den del af aktieplejen er ovre. Til Preben Wolfs store forundring.

»Regeringens udmelding i mandags overraskede mig meget. Jeg har haft direkte dialog med Svend Heiselberg og Kaj Ikast, men pludselig trak Socialdemokraterne brotaksterne ind i valgkampen. Regeringen har efterfølgende lavet en panikløsning som modspil. Vi ryger så med som gidsel i valgkampen. Det er ren politik,« siger Preben Wolf.

Han mener ikke, at der ligger nogen rationelle økonomiske analyser bag en sænkning af brotaksterne. Han møder dog heller ikke selv op hos trafikministeren 4. januar med analyser at konsekvenserne. Og måske kan pris-elasticiteten afbøde de værste følger.

»Vi har da gjort os mindre prisafhængige. Det prisgab, der er mellem broen og os, har eksisteret i de sidste tre år. Alligevel er trafikken i år steget med cirka fem procent i år. Det er jo også, fordi vi tilbyder et bedre produkt,« siger Preben Wolf.

Rederidirektøren vil for alt i verden undgå, at ruterne på Kattegat ryger i EU-udbud på grund af nye statstilskud. Og det vil han manøvrere udenom 4. januar.

»Jeg mener godt, man kan give os direkte målrettede tilskud til for eksempel weekendrabatter, uden at man skal blande EU ind i det,« siger Preben Wolf.

Når han tager til København 4. januar bliver det uden tvivl med færgen.

»Der uddeles bøder til medarbejdere, som tager broen. Selv tager jeg kun broen, når der skal foretages markedsanalyser,« siger Preben Wolf.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen