Berlingske Business

Mobergs magiske verden

Mobergs magiske verden - 1
Jens Moberg står op kl. fem hver dag. »Det er en illusion at tro, at jeg kan have sådan et job og kun arbejde 40 timer om ugen. Og når jeg har en ambition om også at være en god far, en god partner for Inge og have lidt plads til mig selv, må jeg finde timerne et sted,« siger han.

Microsoft-direktøren kobler af og holder liv i barnet i sig selv, når han hver sjette uge river seks timer ud af kalenderen for at udkæmpe drabelige Warhammer-slag med sine lige så voksne legekammerater.

Jens Moberg er den højest placerede dansker i Microsoft. Han er direktør for Microsoft i Holland, Belgien, Østrig. Luxemburg, Schweiz, Italien, Portugal og Spanien, ansvarlig for en omsætning i omegnen af 20 mia. kr. og for 3.000 ansatte.

Men han er også meget andet. For eksempel passioneret Warhammer-spiller, handyman til husbehov, og familiemenneske med stort F. For at få alt det til at hænge sammen, står han op kl. fem hver dag.

»Det er en illusion at tro, at jeg kan have sådan et job og kun arbejde 40 timer om ugen. Og når jeg har en ambition om også at være en god far, en god partner for Inge og have lidt plads til mig selv, må jeg finde timerne et sted. Jeg har det fint nok med kun at sove seks timer. Det er ikke sådan, at jeg jubler, når vækkeuret ringer kl. fem, men jeg kan godt stå op, og jeg gør det. Så tager jeg et par cowboybukser og en T-shirt på, sætter mig ind på kontoret og ordner mails og læser dokumenter indtil kvart i syv, hvor Inge og ungerne står op, og vi spiser morgenmad sammen. Det giver mig to timers forspring på dagen,« fortæller Jens Moberg.

Familien Moberg/Sandager (Inge har beholdt sit eget navn og vandt i øvrigt også kampen om, hvad drengene skulle hedde til efternavn. Moberg Sandager) bor i et hyggeligt gammelt, men nyrestaureret hus i Lyngby.

Her er småsprossede vinduer, bløde lyse sofaer, grøn te i Wedgewood-kopperne, blød pop på B&O-anlægget og levende lys overalt.

Når det kommer til baglandet, som Inge Sandager bestyrer, har Microsoft-direktøren ikke noget at klage over. Og det gør han så sandelig heller ikke. Han kan stadig huske, hvad Inge spiste på deres første date (en tête-a-tête-dessert beregnet til to personer) og i detaljer hvordan hun så ud, da han mødte hende første gang på Diskotek Club 16 i Lyngby i 1984 (»en hvid hørdragt, hjemmesyet,« indføjer Inge), og sin scorereplik.

»Inge stod og dansede med en fyr, og så gik jeg over og sagde: »Jeg tror hellere, du vil danse med mig!« Fyren kiggede på mig, og så daffede han af. Dengang var jeg en stor bodybuilder. Jeg vejede 97 kg og var vældig stærk. Jeg brugte størrelse 45 i skjorte, og nu bruger jeg 42!«

Det er sådan lidt bøvet?

»Ja, det kan du sige. Det var da dumt af mig. Det var noget ævl at sige. Jeg har været ret provokerende i gymnasiet. I Blå Bog skrev de, at Mobergs motto var »Hvorfor være flink, når man kan være kvajet!« Jeg er heldigvis blevet klogere og mere moden siden. Sarkasme og ironi bruger jeg aldrig i min kommunikation i dag.«

Kan kun danse grimt?
Men scorereplikken må have været effektiv, for efter et par måneder flyttede Inge ind på Jens Mobergs værelse nr. 28 på Kampsax-kollegiet, og de har været sammen lige siden. Fået to drenge, Jacob på 10 år og Jesper på 7 år, som Jens Moberg gør sig umage med at være en god far for. Han henter dem i fritidsordningen et par gange om ugen, når han ikke er på rejse, tilbringer de fleste aftner med dem, introducerer dem til vigtige ting i tilværelsen så som Ringenes Herre og Warhammers eventyrunivers, og han har bygget en hule i et træ til dem. Noget, der til hans beklagelse ikke har været den store succes.

»Jeg havde regnet med, at drengene ville være helt vilde med den, men den har ikke solgt mange billetter - heller ikke hos kammeraterne. Jeg havde egentligt tænkt, at jeg også skulle bygge en sæbekassebil. Jeg har gemt hjulene fra vores gamle barnevogn til det, men jeg tror ikke, interessen vil være så stor, så det projekt ligger stille.«

Er du en handyman?

»Nogenlunde«. Det er ikke sådan, at jeg render rundt med et værktøjsbælte hele tiden. Mure kan jeg ikke. Jeg er ok til tømrerarbejde, men bedst til elektrikerarbejde. Jeg kan da lave en korrespondancekontakt! Men som regel outsourcer vi håndværksarbejde, for jeg har ikke tid.«

Hvad betyder hjem for dig. Er det, som Søs Fenger siger i reklamen »et sted, man kan danse grimt«?

»Jamen, jeg kan kun danse grimt! Selvom jeg kommer fra et meget musikalsk hjem med en far, der var jazzguitarist, har jeg ikke rytme i kroppen. Så jeg danser ikke gerne, men hvis jeg gør, så er det grimt.«

Hvad er det første du gør, når du kommer hjem?

»Jeg kysser Inge og siger hej til drengene, og så går jeg op og skifter til cowboybukser og en hyggelig skjorte. Jeg tror, jeg er forholdsvis god til at adskille hjem og arbejde, men på en måde lever jeg hele tiden med mit arbejde. I eftermiddags f.eks. er jeg både blevet glad over noget og møgirriteret over noget. De følelser har man selvfølgelig med hjem. Og en dag, hvor jeg har ordnet tusind ting, fixet fire kriser og pulsen hele tiden har været 180, så kan man nemt tage det med hjem og sige: »Hvad skal vi fixe her«. Der er noget stress, der akkumulerer i kroppen. Så er man lidt overgearet, og det vil være urealistisk at sige, at jeg bare hænger det af mig sammen med jakkesættet.«

»Så er det en af de dage, hvor Inge er klar over, at det er bedst, hvis Jens får lov til at være i fred og tulre lidt rundt.


Hotelværelser = Ensomhed

Jobbet som direktør i otte forskellige lande kræver en del rejseaktivitet. To-tre dage om ugen er Jens Moberg væk hjemmefra.

»Det er da ikke på nogen måde perfekt for familien, men man må prøve at gøre det så godt, man kan, og være så nærværende som muligt, når jeg er hjemme. Men det har da omkostninger.«

Hvad er omkostningen for dig?

»Det er, at det sted i verden, man kan føle sig mest ensom, er på et hotelværelse. Når man har ringet hjem og kan mærke, at familien savner en. Børn udtrykker det meget tydeligt med lidt gråd i stemmen: »Far, jeg savner dig!« Hvis man så sidder på et hotelværelse i Seattle med jetlag, så tænker man: »Hvad fanden laver du her mand?«

Men hvis det vigtigste er din familie, hvorfor bruger du så ikke al din tid på den?

»Det er et godt spørgsmål. Det er vel fordi, jeg også er nødt til at være respektfuld over for mig selv. Jeg har et behov for at være stimuleret, lave noget sjovt og skabe nogle resultater. Det må jeg være loyal overfor. Og jeg har åbenbart nogle evner, der gør, at jeg kan udføre det her job, og det vil være ærgerligt ikke at udnytte dem. Og så har jeg også et ansvar for at udfylde det job, jeg har påtaget mig. Vi kunne sagtens leve godt med en langt mindre indtægt, så det er ikke kun pengene, der er drivkraften for mig.«

Det må være svært at sige, at »jeg skal gå nu, for jeg skal hente mine børn«?

»Det kan være meget charmerende første gang, men der kan være dem, der synes, det er en kedelig vane for en direktør. Ja, men det er ligesom i den første Ringenes herre, hvor Frodo spørger Gandalf: »Hvordan kan vi egentligt styre den her verden?«. Så siger Gandalf: »Det eneste, vi kan styre i den her verden, er, hvordan vi bruger vores tid«. Det er den eneste ressource, vi har fået. Vi ved ikke hvor meget, men vi afgør, hvordan vi bruger den. Det er utrolig rigtigt. Man må prioritere.«

Jens? Teclis? Moberg
Det er ikke spor tilfældigt, at Jens Moberg har hentet lidt visdom og livsfilosofi fra Gandalf. Troldmanden og hans hans eventyrlige verden står nemlig Microsoft-direktøren ret nær. Ikke så meget på grund af bøgerne og filmene, mere fordi han gennem 15 år jævnligt har tilbragt rigtig mange timer dybt begravet i et parallelt univers, nemlig det klassiske strategispil, Warhammer. Her udkæmper fantasifigurer som orker, giganter, enhjørninger, drager, gobliner og troldmænd som Gandalf-pendanten Teclis der er Jens Mobergs alter ego i spillet, drabelige krige. Hver sjette uge pakker han de mange kasser med sine håndmalede hære sammen og mødes med nogle gamle kammerater for at spille i seks timer.

»Det startede en gang for mange år siden, hvor Inge og jeg skulle i sommerhus, men hun skulle lave en HD-opgave, og så måtte jeg finde på noget, jeg kunne lave. Jeg købte et spil, der hedder Hero Quest og gav mig til at male de her figurer, og det var vældig hyggeligt. Jeg spillede med et par af mine gode venner, men efterhånden groede vi ud af det spil. Engang jeg så var syg, fik jeg Inge til at købe Warhammer-grundsættet til mig, og så lå jeg der og læste alle reglerne. Det er en hel bog, og siden fik jeg lokket mine kammerater med på det.«

Jens Mobergs hær er de høje elver, som han valgte, fordi de er gode og ridderlige, hvad man langt fra kan sige om den nye Ork-hær, han er ved at opbygge.

»De høje elver gør, hvad man beder dem om. Det er pålidelige tropper. Orkerne kan godt finde på at gå helt bersærk, men jeg syntes, det kunne være sjovt at have noget, der var anderledes. Også fordi jeg stort set aldrig har tabt, så det skal blive interessant at finde ud af, om det er elverne, der er gode, eller om det mig.«

Fritiden skal være offline
Hvad er det sjove?

»Dels er det at male figurerne en skabelsesproces, som jeg ville ønske, jeg havde mere tid til. Det kan tage op til ti timer bare at lave en. Og så er der selve spillet, som er meget socialt. Det sjove er vel, at man kommer ind i en anden verden. Det er en slags virkelighedsflugt. Det er meget afstressende, selvom man bruger meget energi, skal tænke hurtigt og tage store beslutninger.«

Man skal have en ret god fantasi?

»Man skal kunne acceptere, at i det her spil, FINDES det univers. Der FINDES orker, ikke-døde og troldmænd. Man skal acceptere, at det er præmisserne for det spil. Nogle vil sige, det er helt åndsvagt, og andre synes, det er fantastisk. Jeg synes, det er vigtigt, at man bevarer barnet i sig selv og stadig husker at lege.«

Skærper det din strategiske sans?

»Det kræver i hvert fald, at man har en strategisk sans. Men den største værdi arbejdsmæssigt er, at man kobler helt af og tænker på noget andet. Man kan flygte ind i den verden og glemme den virkelige for et øjeblik. Det er en effektiv måde at koble af på.«

Spiller du med dine drenge?

»De er for små endnu, men jeg håber da, at Jacob om et par år vil kunne spille lidt sammen med mig. Det er kedeligt for børn, hvis de bevæger sig for meget i den virtuelle verden. Den er så tillokkende, tilbyder sig på en nem måde og bliver hurtigt spændende, men man danner ikke så mange billeder selv. I Warhammer skal man selv danne sig billederne af det slag, der foregår mellem høje elver og gobliner, for figurerne står altså hele tiden på samme måde. Det bliver ikke serveret som et computerspil. Det er mere kreativt. Det er en glæde, jeg gerne vil give videre til mine drenge, hvis de får lyst. De har fascinationen nu, men ikke tålmodigheden.«

Warhammer er altså sådan en slags computerspil, bare live. Han spiller også gerne X-box - både med drengene og Inge - men rigtige computerspil dyrker Microsoft-direktøren ikke meget, for når han har fri, vil han gerne væk fra skærmen og for alvor være offline.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen