Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Mistanke om talfusk hos vikargigant

Schweiziske Adecco, som er verdens førende vikarbureau, melder om uregelmæssigheder i firmaets nordamerikanske division. Frygt for en ny skandale fik kursen til at styrtdykke.

NEW YORK: Adeccos årsregnskab for 2003 bliver forsinket, meddelte verdens største vikarbureau i går. Det skyldes, at firmaet har fundet »betydelige svagheder i den interne kontrol« i en af dets nordamerikanske afdelinger, Adecco Staffing, ligesom der er »mulige spørgsmål i forbindelse med regnskaber, kontrol og lovmæssighed« i visse lande, meddelte virksomheden.

Meldingen fik øjeblikkelig Adeccos aktier til at falde på børsen i Zürich, hvor det schweiziske firma har hovedkvarter. Ved handelsslut var de faldet med ca. 35 pct. og en lignende udvikling tegnede sig i USA, hvor Adecco er noteret på New York Stock Exchange.

Firmaet har nu udpeget en uvildig advokat til at gennemføre en undersøgelse, men ingen kunne i går sige noget om, hvornår Adecco vil kunne præsentere sit regnskab. Ifølge schweiziske regler skal det ske inden udgangen af juni.

Markederne frygter en ny megaskandale. Det er set før - f.eks. med hollandske Ahold - at afdelinger i USA har skabt ravage i moderselskabet på grund af uregelmæssigheder med regnskaberne eller ligefrem svindel.

Det amerikanske marked stod for 24 pct. af Adeccos driftsoverskud i første halvdel af 2003, men divisionen Adecco Staffing menes kun at hente fire-fem pct. ind. Meget af markedernes videre reaktion vil således afhænge af, om problemerne viser sig at være koncentreret i den enkelte division eller er mere udbredte.

En mulig storskandale i Adecco vil i givet fald komme hovedkuls efter genvordighederne med Parmalat i Italien, som er blevet kaldt Europas Enron efter genvordighederne i USA med den nu krakkede energivirksomhed.

»Det er alvorligt, og det vil tage tid at finde ud af, om firmaet er værd at investere i igen. Men jeg vil nu ikke kalde det et nyt Parmalat,« sagde Ronald Wildmand, analytiker i Bank Leu, til Financial Times.

Dresdner Kleinwort Wasserstein skrev i en analyse, at Adeccos udmelding var »så slemt som det kan blive«, og den ene analytiker efter den anden anbefalede deres kunder enten at sælge eller i det mindste ikke at købe flere Adecco-aktier lige i øjeblikket.

Men så længe det skorter på konkrete oplysninger om uregelmæssighedernes omfang - herunder om der er tale om svindel - vil det være svært for både analytikere og aktiehandlere at vurdere, hvordan de skal forholde sig til aktien.

»Vi er juridisk afskåret fra at oplyse yderligere. Men vi vil informere markederne så hurtigt som muligt,« sagde Adeccos talsmand, Francois Vassard, i går.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen