Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Ministerudspil om dyretransport uden effekt

Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) får næppe held med at sætte en stopper for lange transporter af levende slagtedyr, bl.a. svin, kvæg og heste, på kryds og tværs i Europa, mener landbruget.

Fischer Boel vil foreslå EUs øvrige fødevare- og landbrugsministre, at det er nødvendigt med nye skrappe regler for at sikre, at dyr ikke transporteres mere end 500 km og højst i otte timer.

»Jeg anser det for at være urealistisk at få en sådan aftale på EU-niveau, fordi der er forskellige interesser i landene. Bl.a. vil landmænd og slagterier i Syderuopa være imod det. Jeg synes hellere, at myndighederne skulle sørge for, at transporterne sker under ordnede forhold. Gør de det, er der ingen problemer med transporter på mere end 500 km, « siger administrerende direktør Ove Thejls fra Tican-slagteriet i Nordjylland.

Ifølge de nuværende EU-regler er der ingen øvre grænse for, hvor langt levende dyr må transporteres i lastbil. Bliver Mariann Fischer Boels forslag gennemført, kommer Ticans andelshavere alvorligt i klemme. Hver uge sender disse svineproducenter 100-150 søer, der har udtjent deres rolle som »smågriseproduktionsmaskiner«, ud på en cirka 800 km lang tur til slagtning i Ruhr-distriktet. En tur på cirka et halvt døgn.

I forgårs afslørede DR1-TV et eksempel på mishandling af danske heste under en transport til et slagteri i Syditalien. Chaufføren overtrådte groft reglerne og lod hestene stå tæt sammen på en lastbil i flere døgn uden vand.

»Det var horribelt. Der er ikke tilstrækkelig kontrol fra myndighederne med overholdelse af reglerne, for der skal være stop undervejs, så dyrene får vand. For os er det vigtigt, at dyretransporter foregår i velegnede vogne, og at dyrevelfærden er i orden. Men vi skal være forsigtige med at sætte et maksimalt kilometerantal og timer på transporterne,« siger formand for landbrugets veterinærudvalg, viceformand i Landboforeningerne, Gert Karkov.

Også spædkalve og smågrise bliver eksporteret. På trods af, at de meget omfattende kalvetransporter til Holland gentagne gange er blevet kritiseret, sender danske landmænd pr. lastbil hvert år 60.000 kalve, der blot er mellem tre til og fem uger gamle, til opfedning og efterfølgende slagtning i Holland. Transporttiden er knap et halvt døgn.

»Vi vil meget gerne beholde så mange af kalvene som muligt til en dansk kødproduktion. Men det skal være lønsomt,« siger underdirektør Erhardt Franzen fra Kødbranchens Fællesråd.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen