Berlingske Business

Mindre stress og flere i arbejde

Århusskraldemændene viste vej i 1980erne, og nu lægger statsministeren op til det igen. Akademikerledigheden kan afhjælpes ved at lade unge og ældre arbejdsløse akademikere passe jobbet for kolleger på orlov.

Dag for dag stiger akademikerarbejdsløsheden. Regeringens svar er mere aktivering og flere penge til privat forbrug. Ingen af disse initiativer vil have nogen stor effekt på arbejdsløsheden. Der er brug for en helt anderledes målrettet indsats.

Her kan hentes inspiration fra 1993-94, hvor vi stod i en nogenlunde tilsvarende situation. Arbejdsløsheden blandt stort set alle grupper af akademikere steg og steg. Dengang besluttede Dansk Magisterforening at forsøge at gøre noget effektivt ved problemerne.

Inspirationen kom fra skraldemændene i Århus, som havde indført en arbejdsfordeling, hvor fire gik ned i tid, og der hermed blev plads til at ansætte en femte. De daværende regler gjorde det muligt, at de fem udover de fires løn også kunne bruge den femtes dagpenge.

Med udgangspunkt i skraldemandsmodellen udarbejdede foreningen den såkaldte magistermodel. Modellen skulle gøre det muligt for magistre at gå ned i tid eller holde orlov i kortere eller længere tid og blive erstattet af en arbejdsløs magister.Modellen blev rost af ledende politikere og det lykkedes at få opbakning til modellen fra en lang række andre akademiske fagforeninger.

Ved de efterfølgende overenskomstforhandlinger, hvor der var gode muligheder for at få forbedrede orlovsmuligheder igennem, valgte Akademikernes Centralorganisation i stedet at prioritere lønstigninger - særligt til cheferne. Hermed gik en enestående mulighed for at få indført fleksible muligheder for de ansatte til at tage fri til uddannelse efter eget valg og andre formål og skabe nye muligheder for arbejdsløse til at få arbejde tabt.

I resten af 90erne faldt arbejdsløsheden, og der bredte sig den myte, at der nærmest var mangel på arbejdskraft. Den myte hoppede Dansk Magisterforening aldrig på, men mulighederne for at komme igennem med forbedrede orlovsmuligheder var forpasset.Nu er der imidlertid igen opstået politiske muligheder. I sin nytårstale talte statsministeren om den pressede hverdag for ikke mindst børnefamilierne. Der burde være bedre mulighed for at arbejde mindre i perioder af livet, mod at man arbejdede længere i en anden periode. Denne mulighed kan sikres med en enkel og ubureaukratisk model.

Umiddelbart er der to politiske forudsætninger, der skal være opfyldt. De dagpenge, som staten sparer, skal kunne inddrages i ordningen, og vi må ved de kommende overenskomstforhandlinger sikre, at der bliver mulighed for at tilføre yderligere midler til et lønmæssigt supplement.Samfundsmæssigt er forslaget genialt. Det vil give børnefamilierne bedre mulighed for i perioder at arbejde på nedsat arbejdstid. Det vil give ældre magistre mulighed for at få efteruddannelse efter eget valg, hvilket gør, at de kan kvalificere sig yderligere til andre jobs og jobs inden for andre områder. Det betyder yderligere fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Unge arbejdsløse får mulighed for at komme i relevant akademisk arbejde hurtigt, efter at de er dimitteret. Ældre arbejdsløse får forbedret deres mulighed for at komme i arbejde, hvor de kan udnytte deres kvalifikationer og udvikle disse i forbindelse med et job.Konsekvensen vil blive, at akademikerne får forbedret deres kvalifikationer og at Danmarks konkurrenceevne på vidensarbejdsmarkedet forbedres. Både for de arbejdende og de arbejdsløse skaber dette forslag muligheder for en langt bedre balance mellem arbejde og fritid. Og samfundet bliver den store vinder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen