Berlingske Business

Mindre gift giver naturen vinger

Fugle, planter og insekter vender tilbage til markerne i stor stil, når landmændene holder igen med giftsprøjten, viser stor markundersøgelse. Landbruget anser det for realistisk at sprøjte langt mindre end hidtil.

Landmændene kan give comeback til sanglærken, gulspurven og tornsangeren uden, at det koster dem en øre.

Hvis de bruger giftsprøjten mere intelligent mod insekter og markens ukrudt, vender naturen tilbage uden at forringe landmændenes udbytte.

Landmænd halverer brugen af gift

Danske landmænd er godt på vej til at halvere brugen af sprøjtemidler. I midten af firserne brugte landmændene i gennemsnit 3,65 normaldoser om året. Nu siger Landbrugets Rådgivningscenter, at forbruget er nede på 1,9 årlige doser. Med bedre rådgivning og ny teknologi kan forbruget reduceres yderligere de kommende år.

Det er den optimistiske konklusion på et omfattende forsøg udført i stor skala på fem sjællandske marker. Forskere fra en række institutioner har studeret, hvad der skete på markerne afhængigt af, hvor meget de blev sprøjtet med bekæmpelsesmidler.

Markerne blev opdelt i felter, der fik henholdsvis normal, halv og kvart dosis. Og resultaterne var overraskende klare. Insekterne, planterne og fuglene vendte tilbage ved nedsat brug af gift, og naturligvis var fremgangen størst på de arealer, hvor landmændene kun brugte en fjerdedel af den normale dosering.

Dertil kommer, at tabene i udbytte for landmændene ikke var større, end de stort set blev opvejet af lavere udgifter til sprøjtemidler.

Forskerne har længe vidst, at fuglene trives bedre på økologiske marker, der slet ikke sprøjtes. Men det er nyt, at også et nedsat forbrug på konventionelt dyrkede jorde kan give så markante resultater. Det giver håb om et meget udbredt natur-comeback til det danske landskab.

Forsøgsresultaterne er ikke kun forskerguf for feinschmeckere. Landbrugets egne rådgivere anser det for realistsik, at landmændene kan nedbringe sprøjtedoserne betydeligt uden at lide produktionstab.

Landskonsulent i Landbrugets Rådgivningscenter, Poul Henning Petersen, siger, at landmændene allerede er godt på vej til at overhale regerings mål for, hvor meget de skal begrænse brugen af bekæmpelsesmidler.

»Men vi kan komme endnu længere ned ved hjælp af viden og avanceret sprøjteudstyr. Tidligere var de normale doser angivet efter det sejeste ukrudt på marken, selvom det særligt sejlivede ukrudt måske kun fandtes få steder.

Nu ved vi for det første, at vi i stedet for at slå ukrudtet ihjel kan nøjes med at hæmme udbredelsen og væksten. For det andet betyder ny teknologi, at vi på længere sigt vil kunne sprøjte markerne langt mere målrettet og intelligent end hidtil,« siger Poul Henning Petersen.

Allerede i dag findes sprøjtemaskiner, der kan programmeres til at sprøjte markerne selektivt efter, hvor på marken ukrudtet findes. Målet er, at maskinerne med tiden kan forsynes med optisk udstyr, der betyder, at de kan læse behovet for sprøjtning under kørslen i marken

Poul Henning Petersen mener, at den stærke politiske og mediemæssige fokus på landbrugets anvendelse af sprøjtemidler og tendensen til stadig dyrere midler, motiverer landmændene til at sprøjte så lidt som muligt, uden at det går ud over udbyttet.

Undersøgelsen, der viser en markant naturfremgang ved reduceret brug af bekæmpelsesmidler, er udført i et samarbejde mellem Landbohøjskolen, Københavns Universitet, Ornis Consult og Landbrugets Rådgivningscenter. Professor Peter Esbjerg, Landbohøjskolen har stået i spidsen for projektet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen