Berlingske Business

Millionrøveri rammer ikke Danske Bank

Millionrøveri rammer ikke Danske Bank - 1
Northern Banks hovedsæde i Wellington Street i Belfast blev natten til tirsdag udsat for et gigantisk røveri, da to bevæbnede røvere slap væk med ca. 325 millioner kr. <br>Foto: AFP

Et røveri på 325 mio. kr. mod Danske Banks nyerhvervelse i Nordirland vil ikke kunne aflæses på bundlinjen i den danske storbank.

Et usædvanligt stort røveri mod Danske Banks nye nordirske investering - Northern Bank - får ingen indflydelse på bundlinjen for Danske Bank.

Ukendte bankrøvere har stjålet ikke mindre end ca. 30 mio. pund (omkring 325 mio. danske kr.) i kontanter fra Northern Banks afdeling i Wellington Street i Belfast, Nordirland.

Røveriet skete natten mellem mandag og tirsdag, men ifølge Bloomberg News ønsker politiet ikke på nuværende tidspunkt at give flere oplysninger om det opsigtsvækkende store kup.

Årsagen til det meget store beløb skyldes, at Wellington-afdelingen fungerer som distrubitionscenter for alle Northern Bank afdelinger i Nordirland.

»Det vigtigste for os er først og fremmest, at der ikke er kommet nogen personer til skade ved røveriet. Efterfølgende kan vi konstatere, at røveriet ikke får nogen økonomisk betydning for os. Jeg har i dag været i dialog med Northern Bank, og vi er helt enige om, at konsekvenserne af røveriet ikke på nogen måde kan henføres til Danske Bank,« siger Tonny Thiery Andersen, der er økonomidirektør i Danske Bank.

Danske Bank meddelte i sidste uge, at banken vil købe Northern Bank i Nordirland og National Irish Bank fra australske National Australia Bank for 10,4 milliarder kr. - en handel, som foreløbig har fået en negativ modtagelse på Københavns Fondsbørs.

Ikke overtaget endnu
Ifølge Tonny Thiery Andersen overtager Danske Bank formelt først Northern Bank og National Irish Bank, når de respektive myndigheder i Nordirland, Irland og Isle of Man - hvor Northern Bank har en mindre filial - har godkendt Danske Banks køb af de to banker.

»Den godkendelse falder sandsynligvis på plads i løbet af første kvartal næste år,« siger Tonny Thiery Andersen.

Et røveri på 325 mio. kr. i kontanter er selv med en konservativ målestok et yderst højt beløb. Men selv om Danske Bank formelt havde overtaget de to banker, ville den danske storbank under ingen omstændigheder havde kommet til at dække for det stjålne beløb fuldt ud.

»Som andre banker har vi en form for forsikringsordning, der dækker for røverier. Den er typisk placeret hos Lloyds i London, hvor der er en mindre selvrisiko,« siger Tonny Thiery Andersen. Læs mere om Danske Banks køb af de to banker på: www.danskebank.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen