Berlingske Business

Millionerne venter på Chr. Hansens direktion

Millionerne venter på  Chr. Hansens  direktion - 1

Optioner Opturen i Chr. Hansen aktien banker værdien af direktionens optioner i vejret. Dagsværdien af direktionens tre optionsprogrammer er knap 60 mio.

Ikke kun aktionærerne i Chr. Hansen er blevet forgyldt af selskabets massive kursstigning i de seneste år. Opturen trækker også værdien af direktionens tre optionsprogrammer i vejret. Programmernes dagsværdi i alt knap 60 mio. kr. Heraf er værdien af koncernchef Erik Sørensens optionsprogrammer 13,6 mio. kr.

Lige nu kan blot det ældste af optionsprogrammerne - et program fra 30. april 2003 til en samlet dagsværdi af 25,4 mio. kr. - benyttes af direktørerne. I løbet af de næste to år får direktionen adgang til de to andre programmer. Derfor betragter Erik Sørensen alle andre beløb end pengene i det første optionsprogram som »fugle på taget«.

»Jeg forholder mig til værdien af det program, som er åbent for mig. Det er 5,8 mio. kr. Heraf skal staten have 65 procent. At forholde sig til andre beløb er ren spekulation«.

Hvordan påvirker optionsordningen dig i det daglige?

»Hvis en direktør får en anden adfærd pga. et optionsprogram, så hører direktøren ikke hjemme i en virksomhed, for så er der noget galt med direktørens integritet. At tro, at penge påvirker, hvordan anstændige mennesker tænker, ville være forrykt. Den eneste store vinder er det offentlige, og det kan da godt gøre mig sur. Hvis noget i forbindelse med optioner er umoralsk, er det beskatningen på 65 procent«.

Jobbet skal være færdigt
Vil du time din pension med muligheden for at benytte dig af et optionsprogram?

»Jeg går, når jobbet er færdigt«.

Hvad nu hvis du kan score et millionbeløb ved at vente nogle få måneder?

»Så ville jeg blive led ved mig selv. Det er ikke min mentalitet,« siger Erik Sørensen.

Det program, som Erik Sørensen i øjeblikket har adgang til, blev oprettet i april 2003. Alt efter hvornår Erik Sørensen går på pension, kunne han i princippet godt nå at få adgang til også at benytte sig af optionsprogrammet fra 1. september 2003, inden han bliver pensioneret. Det har en dagsværdi på 21 mio. kr., hvoraf Erik Sørensens andel er 4,9 mio. kr. før skat.

»Men hvem ved, hvordan aktiekursen er til den tid. Det er ikke engang sikkert, at jeg får mulighed for at bruge den. Måske er jeg slet ikke i virksomheden til den tid«.

»Jeg er tilhænger af, at hvis ledelsen arbejder godt og beriger aktionærerne, så drypper der også noget af på ledelsen. Det er fair«.

Jørgen Worning, bestyrelsesformand for Chr. Hansen Gruppen, mener, at direktionen har leveret varen og derfor fortjener at blive belønnet.

»Chr. Hansens markedsværdi er fordoblet og steget med tre mia. kr. Set ud fra et aktionærsynspunkt er det svært at komme med en stærk kritik af, at en direktion bliver belønnet for at have ledet en virksomhed, hvor aktiekursen er steget så markant, som det har været tilfældet i det seneste år,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen