Berlingske Business
13:12Jutlander Bank venter markant lavere resultat i 2018

Milliardrederi styrker sin danske profil

På blot 10 år har det danske Clipper-rederi vokset sig op blandt de førende i verden. Efter mange års udenlandsk eksil styrkes nu den danske profil.

Danmarks største bulkrederi Clipper rider med på den rekordbølge, der i disse år sender milliarder af kroner ned i lommerne på de danske rederier.

Selv om Clipper hører til blandt verdens mest betydende bulkrederier, er der i den brede offentlighed meget stille om selskabet, som styres af skibsreder Torben G. Jensen fra domicilet på Bahamas.

Men nu styrkes den danske profil. Et nyt kommercielt hovedkontor med plads til op mod 150 medarbejdere opføres ved havnefronten i København, og Clipper overvejer derudover medlemsskab af Danmarks Rederiforening, selv om Clipper ikke har skibe under dansk flag.

»Det er rigtigt, at vi i øjeblikket sammen med Rederiforeningen foretager sonderinger med henblik på en tilknytning til brancheforeningen,« siger direktør Søren Halsted, Clipper Denmark.

På trods af frygt for udflagning af danske virksomheder og dermed danske arbejdspladser er det danske shippingmiljø så unikt, at rederiet Clipper opprioritere sin danske tilknytning. Det er herfra ideer skabes og herfra mange rederier rekrutterer medarbejdere.

Trods anonymiteten ejer og opererer det verdensomspændende firma med omkring 240 skibe, hvoraf 84 ejes helt eller delvist. Der er 24 nye skibe for over tre mia. kr. i ordre.

Omsætningen ligger på omkring en mia. dollar (seks mia. kr.), og dermed er Clipper på størrelse med de to børsnoterede selskaber Torm og Norden - tilsammen.

Vækst står øverst på selskabets dagsorden, og bulkfart - skibsfarter med flydende laster af stål, kul, korn, soyabønner og lignende - er kernen. For nogle år siden har selskabet også kastet sig over tankfart, bl.a. med indkøb af højteknologiske kemikalietankere.

Med oprejste hænder
Clipper er ikke børsnoteret som kollegerne A.P. Møller, primært containerrederidrift, samt Torm og Norden.

Flerdoblinger af fragtraterne, først og fremmest bulkraterne, og kraftigt øgede mængder har betydet, at aktionærerne i disse børsnoterede rederier de seneste år er blevet forgyldt som aldrig nogensinde før. Og sådan er det også gået i Clipper.

»Det er da rigtigt. Vi går med oprejste hænder og har et smil på læben,« siger direktør Søren Halsted, Clipper Denmark, i et interview med Berlingske Tidende i det danske hovedkontor ved Sletten Strand i den maleriske Øresundsby Humlebæk.

Ligesom storebror A.P. Møller og rederibranchen generelt foretrækker også Clipper den ydmyge, underspillede holdning til omgivelserne.

»Vi betragter os selv som en konservativ virksomhed, som ikke ultimativt går efter at udnytte toppene og bundene. Det er for risikabelt i en branche, hvor markedet kommer og går som en tyv om natten. Men du har da ret, alt flasker sig i øjeblikket,« siger Søren Halsted.

Dårligere tider kommer igen
Clipper fik for alvor vind i sejlene for blot 10 år siden, da selskabet efter et strategiskifte supplerede sine omfattende timecharter-operatør aktiviteter med skibe i egentligt ejerskab.

»Vi har kørt fornuftigt, og altid haft overskud, også i de svære år, hvor raterne var helt anderledes end i dag,« siger Søren Halsted.

»Og der er jo ingen tvivl om, at der igen kommer ubalancer. Som jeg ser det, kan forholdene på bulkområdet ændre sig væsentligt igen i 2006. Vi kan allerede nu se, at der på det tidspunkt kommer mange nye bulkcarriers i drift, og lidt afhængig af udviklingen i Asien, ikke mindst Kina, kan det sætte fragtraterne under pres.«

En meget stor del af Clippers aktivitet er at købe og sælge skibe. Det er primært second-hand skibe, der sælges ud af, men ind i mellem sælges et nykontraheret skib, inden det er bygget færdigt. »Det er en meget integreret del af vores forretning,« siger Søren Halsted.

Clipper har kontraheret 94 nybygninger, heraf skal der leveres 21 over de næste år frem til 2008. Men kontraheringsiveren er ved at toppe. I hvert fald siger Søren Halsted:

»Over de næste seks måneder er vi nok i højere grad sælgere end købere af skibe,« lyder vurderingen. jha@berlingske.dk

mcr@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen