Berlingske Business

Milliardplaner i elsektoren

Et nationalt transmissionsselskab i elsektoren kan blive en del af det store el-forlig, der er på vej.

Den kommende uge byder på politiske forhandlinger om elsektoren, hvor store perspektiver og planer for voldsomme milliardbeløb er i støbeskeen.

Regeringen og oppositionen skal sammen med elselskaberne blandt andet forsøge at nå til enighed om et nyt samfundsejet transmissionsselskab og tillige have løst en indviklet problemstilling om såvel bunden som ubunden kapital i elselskaberne. I et kommende forlig kan der også indgå opførelse af flere store havvindmølleparker.

Flere af de involverede politikere giver overfor Berlingske Tidende udtryk for, at det er nu de nye store linjer tegnes i elsektoren, men at det sker i en sektor præget af mange forhold, som griber ind i hinanden på kryds og tværs.

Skitse på plads
Elselskabernes brancheforening ELFOR afholdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde torsdag i sidste uge. Årsagen var, at foreningens formand Mogens Baltzer i løbet af efteråret har ført drøftelser med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) med henblik på, at der kan indgås en aftale med regeringen om en række af de grundlæggende problemer på elmarkedet.

Ifølge foreningens hjemmeside har drøftelserne ført til en skitse med en løsning af en række kardinalpunkter på elmarkedet.

Da en aftale skal baseres på frivillighed, er det efter princippet noget for noget. For foreningen er tre vigtige punkter, at netselskaberne overdrager deres ejerandele i Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission til staten, som så etablerer et nyt systemansvarligt transmissionsselskab, der også omfatter naturgastransmissionssystemet. Her er der tale om ejerandele på 3,1 mia. kr. ifølge ELFOR.

Et andet vigtigt forhold er, at elloven ændres så reglerne om såkaldt bundet og ubunden kapital i elselskaberne ophæves. Samlet set er der tale om kapital for 22 mia. kr.

Tillige at der gennemføres en ny prisregulering, så elpriserne ikke stiger som følge af ophævelsen af den bundne kapital.

Bredt forlig ønskes
De seks partier Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne er formentlig de, som på et tidspunkt kommer til at stå bag el-forliget.

Venstre har allerede rost det udspil, Bendt Bendtsen, er kommet med og den radikale energiordfører Martin Lidegaard siger:

»Som jeg kan se det, ønsker alle et bredt forlig. Jeg så gerne, at vi fik dannet et transmissionsselskab i samarbejde med elselskaberne, så staten ikke havde flertallet af aktierne, men hvor ejerandelene balancerede med en tredjedel til staten, en til elselskaberne og en tredjedel til kommunerne med deres varmeforsyning. Derved kunne vi også få meget mere net med ind i et sådan selskab.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen