Berlingske Business

Milliardinvestering i trådløse højhastighedsnet

Det største teleselskab i USA, Verizon, investerer i trådløs dækning af storbyerne.

Otte mia. kr. bliver nu investeret i at bygge trådløse højhastighedsnet i større amerikanske byer, så der allerede til sommer er lynhurtig adgang til internet. Verizon Wireless, en afdeling af det største amerikanske telefonselskab, Verizon, vil bruge en milliard dollar på at give bredbåndsadgang uden ledning.

Forretningsfolk og privatpersoner kan så med en bærbar eller håndholdt computer samt et trådløst modemkort få en netadgang, der er hurtig nok til at hente video og musik hjem og til at sende videobeskeder. Dermed vil man også på ganske kort tid kunne hente og sende selv store mængder data til og fra folk på farten.

Den trådløse adgang sker ved at tegne et abonnement til 470 kr. om måneden og med et års binding. Hastighederne er fra 300 til 500 kilobit/sek. Det er som en ny 3G-telefon og væsentligt hurtigere end et »gammeldags« computermodem, der typisk har forbindelse med 56 kilobit i sekundet.

Verizon, der har 35 millioner kunder, har samtidig indgået aftale med netværksproducenten Nortel om at levere telefoni via internet.

Herved skiftes de traditionelle centraler ud med Nortels såkaldte »voice-over-IP«-teknologi (stemme-via-internet-protokoller). Den udnytter internet-teknologi til at omdanne tale til hurtigtbevægelige datapakker, som så »skydes« af sted på telefonselskabets net og samles hos modtageren, ganske som når man sender en e-post. Teknologien gør det muligt at sende tale og data over det samme net, hvor traditionel telefoni under et opkald lægger beslag på hele linien. Aftalen med Nortel gør det muligt at omstilleVerizons net til at håndtere tale, data og videotransmissioner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen