Berlingske Business

Milliardaftale ruster IBM til statsopgaver

Overtagelsen af Mærsk Data og DMdata hev milliardaftale hjem til IBM, som samtidig står bedre rustet, når stat og kommuner skal til at udlicitere.

IBMs milliardaftale om at overtage og drive IT for Danske Bank og Mærsk-koncernen er blandt de fem største aftaler, som IBM har indgået i Norden. Samtidig sikrer den IT-giganten fodfæste til kommende udliciteringsaftaler fra staten og kommunerne.

Administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen vil ikke være mere konkret om den en milliard dollar store aftale, end at »den er oppe blandt de fem største i Norden«.

Den tiårige aftale er et resultat af, at IBM i august købte Mærsk Data og DMdata - sidstnævnte fra Danske Bank. Over 3.000 medarbejdere kom i forgårs under IBM-paraplyen, efter at EU havde sagt god for købet.

IBM står stærkere nu
»Vi får nu adgang til kompetencer inden for meget vigtige vækstområder IT-mæssigt som f.eks. transportsektoren, især søtransport, og vi får nu kritisk masse på f.eks. sundheds-IT-området,« siger Lars Mikkelgaard-Jensen. I de overtagne firmaer er der desuden en betydelig ekspertise om det tyske økonomistyringssystem SAP, som flere og flere virksomheder anvender.

Derved står IBM som et langt stærkere modspil til konkurrenterne CSC, der sidder godt på udliciterede statsopgaver, og KMD (det tidligere Kommunedata), som har godt fat i kommunerne.

»Den offentlige sektor er meget vigtig, og vi får nu virkeligt gode muligheder,« mener IBM-direktøren.

Senioranalytiker Mette Ahorlu fra analysehuset IDC i Danmark forventer som omtalt i avisen i går, at både stat og kommuner vil udlicitere markant, så snart diskussionerne om kommunegrænser er faldet på plads.

Internationalt arbejde
Lars Mikkelgaard-Jensen frygter ikke, at IBM får renommé som en mastodont, og at det kan skræmme potentielle kunder fra at vælge IBM.

»IBM har altid været en betydelig spiller i Danmark, og vi er vant til at splitte opgaverne op. Så, nej, det frygter jeg ikke,« siger han og understreger, at en betydelig del af de nye medarbejdere godt nok fysisk arbejder i Danmark, men de skal arbejde på det internationale marked med bl.a. at få hele Mærsk-koncernens IT til at arbejde tættere sammen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen