Berlingske Business

Midtbank-top på luksusrestaurant efter nederlag

Midtbank-top på luksusrestaurant efter nederlag - 1
Midtbanks direktør Steen Hove og bestyrelsesformand Ib Schmidt Hansen blev uenige om førstnævntes løn midt under forhandlingerne med Svenska Handelsbanken ¿ dog ikke mere end at de i fællesskab gik på Kong Hans i København for at sunde sig efter en mislykket forhandling med de svenske bankfolk. Arkivfoto: Bo Amstrup

Efter mislykket forhandling med Svenska Handelsbanken gik Midtbanks forhandlere på Kong Hans i København og bestilte »det allerdyreste«.

Retssager kan være meget langvarige med oplæsning af talrige dokumenter. Omvendt har retssager også den fordel, at de giver et detaljeret indblik i forhold, som erhvervslivet normalt holder for sig selv.

Det er således nyt, at Midtbanks direktør, Steen Hove, var på kant med bankens bestyrelsesformand, Ib Schmidt Hansen, i en længere periode i 2001 - netop det tidspunkt, da kontakten med Svenska Handelsbanken for alvor begyndte at blive hed.

Steen Hoves aflønning var et tema på flere bestyrelsesmøder. Og bestyrelsen mødtes, uden at Steen Hove var tilstede.

Aftrædelsesordning
Steen Hove ønskede bl.a., at hvis der kom et købstilbud fra et pengeinstitut, som aktionærerne ikke ønskede at acceptere, ville direktionen kunne få en aftrædelsesordning på to års løn og en form for belønning/bonus, såfremt der blev tale om en vellykket fusion.

»Vi var gået skævt af hinanden. Det må vi erkende. Men det påvirkede absolut ikke det professionelle arbejde i banken,« sagde Steen Hove i retten.

Mislykket forhandling
Forholdet mellem de to blev tilsyneladende repareret så meget, at de sammen med to medlemmer af bestyrelsen umiddelbart efter en mislykket forhandling med Svenska Handelsbanken i København besluttede sig for at gå på restaurant.

»Normalt er vi meget påpasselige med omkostningerne i banken, men her tog vi ind på Kong Hans (en af de dyreste restauranter i København, red.). Bestyrelsesformanden sagde til tjeneren, at vi ikke engang behøvede at kigge på menukortet, fordi vi skulle bare have det allerdyreste,« sagde Steen Hove.

Anklager Jens Madsen havde et mere alternativt spørgsmål, da han pludselig spurgte Steen Hove om dennes private beholdning af Midtbank-aktier.

Irriteret svar
»Jeg havde for omkring nominelt 400.000 kr. Midtbank-aktier. Men hvis du selv sidder med listen, kunne du så ikke læse det op? Det er vel nemmere,« lød det vredt fra Steen Hove.

»Prøver anklagemyndigheden at etablere et motiv ?« spurgte advokat Mads Berendt spidst, fordi Steen Hove har tjent omkring et par millioner kr. på sine aktier ved fusionen.

Det er imidlertid ikke forbudt at tjene penge på aktier, men med det lidt provokerende spørgsmål ønskede Jens Madsen at vise, at Steen Hove havde et incitament til at få gennemført fusionen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen