Berlingske Business

Midnatstimen giver luft

Midnatstimen giver luft - 1
Claes Nilas, adm. direktør i HUR holder cirka fem minutters frokostpause til at spise fire madder og pløje et par aviser igennem. <br>Foto: Morten Juhl <p><br>

Som offentlig topchef haster Claes Nilas, adm. direktør i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) af sted til utallige møder i både amter, kommuner og ministerier. Dagligdagen hænger kun sammen, fordi de sene aftentimer er blevet inddraget til arbejde.

Tidligere var HURs adm. direktør Claes Nilas en klokkestrengs-arbejder, der punktligt var på kontoret fra halv ni om morgenen til halv syv om aftenen. Men sidste års nytårsfortsæt om at få motion, har nu vendt op og ned på dagligdagen. Claes Nilas lister nogle gange af sted til svømmehallen allerede klokken fem, men til gengæld må han nu sidde i de sene timer frem til midnat og lave det arbejde, som skal være færdigt, inden han møder næste dag.

Hvornår slår du øjnene op?

»Vores morgenrytme derhjemme begynder klokken halv syv. Min datter skal i skole, og min kone skal også på arbejde, så vi skal alle ud af døren klokken kvart i otte.«

En gylden regel
Hvordan starter din arbejdsdag?

»Jeg har som en gylden regel, at jeg ikke arrangerer nogen møder før klokken ni. Det er fantastisk rart lige at have en halv time om morgenen. Den tid bruger jeg til lige at tjekke alle de mails, der på en eller anden mærkelig måde er kommet, også selvom jeg først er gået hjem klokken halv syv aftenen inden.«

Hvordan håndterer du dine e-mails?

»Jeg får rigtig mange mails i løbet af en arbejdsdag, og jeg går selv alle mine mails igennem personligt. Jeg bruger meget diktafon, når jeg svarer på mails. Jeg indtaler et svar, som min sekretær skriver rent. Det sparer jeg meget tid på. Tidligere fik man kun post en gang om dagen, nu kommer der nye beskeder ind hele tiden, og det giver en mere stresset hverdag. Men det er et levevilkår, som jeg har vænnet mig til«

Hvordan strukturerer du din arbejdstid?

»Bare de helt obligatoriske møder, hvor jeg simpelthen skal være til stede fylder rigtig godt op i kalenderen. Jeg prøver at lave nogle huller i min kalender, hvor jeg har tid på kontoret, men de bliver stort set altid fyldt ud. Det betyder, at jeg nærmest hver dag bliver nødt til at tage arbejde med hjem for at nå at gøre det færdigt. Tidligere sad jeg hver dag fra halv ni til halv syv, men jeg har i det sidste års tid prøvet at variere det lidt mere. Det har jeg gjort, fordi mit nytårsfortsæt sidste år var at få noget motion. Jeg går derfor nogle dage allerede klokken fem for at nå forbi svømmehallen og svømme en time. I stedet arbejder jeg et par timer sent om aftenen, når min datter er lagt i seng.«

Underviser i Jura
Hvor lang er din arbejdsuge?

»Det er meget svært at sige. Jeg har ikke noget skarpt skel mellem fritid og arbejdstid. Det er stort set hver aften, jeg lige har nogle papirer med hjem, og jeg kan ikke huske en eneste weekend, hvor jeg ikke har arbejdet på en eller anden måde.

Min arbejdsuge bliver også længere af, at jeg ud over mit hovedjob i HUR samtidig underviser i jura på universitetet og er med i mange forskellige netværk - for eksempel en tænketank om offentlig topledelse. Jeg tør ikke lægge alle timerne sammen, men jeg når sikkert altid op på en 60-70 timer om ugen.«

Hvordan håndterer du stress?

»Det gør jeg ved altid kun at koncentrere mig om det, jeg er ved lige nu. De tilfælde, hvor jeg virkelig har været stresset, kan jeg mærke, at når jeg sidder i et møde, så er jeg allerede i gang med det næste møde oppe i hovedet.«

Holder du frokostpause?

»Ja, den tager cirka fem minutter. Min sekretær siger, at hun aldrig har set nogen spise fire madder så hurtigt. Jeg bruger tiden til lige at pløje et par aviser igennem. Det er lige sådan et mentalt frirum, men det er bare ultrakort, fordi jeg bare ikke har tid til at sidde en halv time over frokosten.«

Helt væk i ferien
Hvornår er du sammen med familien?

»Det er jeg i weekenderne, hvor vi gør meget ud af at cykle en tur eller lave noget andet sammen. Men ellers er det ferierne, hvor vi er sammen hele tiden. Vi skal snart på skiferie, og i sommer var vi tre uger i England, Skotland og Wales. Jeg har fundet ud af, at det virkelig gælder om at komme helt væk i ferien. Tidligere var jeg slem til lige at skulle ind forbi kontoret, eller jeg fik lige faxet nogle papirer.«

Har du nogle fritidsinteresser?

»Jeg er ekstremt sportsinteresset. Jeg ser alt, hvad jeg kan slippe af sted med af fodbold på TV. Jeg har tidligere selv spillet meget fodbold, men nu er jeg begyndt at svømme tre-fire gange om ugen, og jeg spiller tennis med min kone. Det giver mig utrolig meget ekstra energi i hverdagen at dyrke motion. En anden passion jeg har, er ballet. Vi er nok inde og se ballet 10-15 gange om året, og det nyder jeg meget.«

Hvordan slutter din aften?

»Min dag slutter som regel med, at jeg lige skal ind på tekst-TV og se, om der er sket noget. Tidligere havde jeg ambitioner om at læse lidt om aftenen, men det er jeg normalt for træt til.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen