Berlingske Business

Microsoft efter MikeRoweSoft

Canadisk teenager i søgelyset hos Microsoft efter køb af domænenavnet MikeRoweSoft.com.

Da den 17-årige Mike Rowe fra Canada i august købte domænenavnet MikeRoweSoft.com for at vise sin kunnen indenfor webdesign, havde han nok ikke forestillet sig, hvilken opmærksomhed hans domænenavn ville tiltrække.

Så snart Microsoft fik nys om domænenavnet, krævede firmaet straks, at han opgav det, fordi de mente, at navnet misbruger Microsofts ophavsret, og www-adressen samtidig ville forvirre Microsofts kunder.

Mike Rowe ønskede imidlertid ikke at opgive sit domænenavn, og da han senere følte sig presset til at opgive det, krævede han 10.000 dollar for www-adressen.

Det skulle han dog ikke have gjort, det var netop den reaktion Microsoft ville have. Det er nemlig normalt et bevis på, at man er en domænepirat kun med den hensigt at tjene penge.

Efterfølgende er den negative presseomtale af sagen dog blevet så omfattende, at Microsoft nu trækker i land og skulle angiveligt ifølge It-avisen TheRegister have fortrudt den omfattende hetz mod Mike Rowe. "Man har taget sagen lidt for alvorligt," forlyder det fra Microsoft-hovedkvarteret, og man lægger nu op til et forlig.

tva

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen