Berlingske Business

Mens vi venter på industrien

Manglen på epokegørende krav fra lønmodtagernes side og dårlige konjunkturer vanskeliggør de nuværende overenskomstforhandlinger. Industriens parter kan ikke blive enige om at mødes.

Nyhedsanalyse

Et hurtigt resultat..

Sådan lød forudsigelserne inden overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgiverne i Dansk Industri og lønmodtagerne i CO-industri blev skudt i gang d. 6 januar.

Men i sidste weekend afbrød parterne forhandlingerne, fordi de gik i tomgang.

Nye møder er ikke aftalt, og chancen for et rekordhurtigt forlig, som det vi oplevede i år 2000 er allerede forpasset. Her indgik DI og CO-industri forlig d. 22 januar.

Nu taler centrale kilder hos arbejdsgiverne og i fagbevægelsen i stedet om svære forhandlinger, der kommer til at trække ud.

Det skyldes først og fremmest to ting.

At der ikke er ét markant krav på CO-industris ønskeseddel, som forhandlerne skal have hjem, for at de kan være sikre på, at medlemmerne stemmer ja til resultatet.

Og at arbejdsgiverne er presset af de dårlige konjunkturer.De overenskomstforhandlinger, der så ud til at blive lette, fordi der ikke et et alt eller intet krav fra fagbevægelsens side, kan gå hen og blive svære af netop samme grund.

Situationen var modsat for fire år siden, hvor lønmodtagernes forhandlere nærmest var sat på en bunden opgave. De skulle komme hjem med det meste af en ekstra ferieuge, hvis de ville undgå en storkonflikt, som den man oplevede i 1998.

Det betød, at lønmodtagerne var forholdsvis villige til at imødekomme arbejdsgivernes ønsker for at få de altafgørende feriefridage i hus.

Samtidig var der ikke de samme dårlige konjunkturer, som i dag.

De tvinger arbejdsgiverne til at have skarp fokus på virksomhedernes konkurrenceevne. Især på industriens område, som er voldsomt afhængig af eksporten til udlandet.

Men der er ikke rigtigt noget at betale fleksibiliteten med. Ingen epokegørende ønsker eller krav, som gør at lønmodtagerne er villige til at give indrømmelser på den konto.. Og det er her den største hurdle er. Lønmodtagernes krav om mere pension, fuld løn under en større del af barselsorloven og flere feriepenge, er de ikke villige til at betale dyrt for.

Og dyrt er, hvis de skal give arbejdsgiverne indrømmelser, når det gælder skæve arbejdstider, tillæg for natarbejde og genetillæg.

Kan arbejdgiverne ikke få det, vil de være meget uimødekommende overfor lønmodtagernes ønsker.

Her står parterne lige nu.

Nye møder er ikke aftalt, og det tyder på, at man ikke har afstemt forventningsnivaeuerne til hinanden.

Derfor er det tvivlsomt om parterne kan nå at blive enige inden den frist de selv har sat til d. 10 februar.

På det tidspunkt vil man opsige overenskomsterne og de første konfliktvarsler vi gå af sted.

I første omgang er der imidlertid blot tale om en raslen med sablerne.

Og den nuværende pause i forhandlingerne betragtes da også i høj grad som en del af forhandlingsspillet.

Den kan sagtens vare en uge eller to endnu før situationen begynder at blive kritisk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen