Berlingske Business
17:42

Mens vi venter på den næste rentenedsættelse

Der bliver travlhed på finansmarkedet i næste uge, hvor der er udsigt til både en amerikansk rentenedsættelse og hvor fem KFX-selskaber udsender regnskab.

Aktiekalender

Onsdag aften i næste uge kl. 20.15 dansk tid.

Da vil den amerikanske centralbank med stor sandsynlighed slå til igen og bruge mellem et kvart og et halvt procentpoint af sin resterende rente-ammunition til at fyre op under amerikansk økonomi. Renten er lige nu 1,75 procent.

»Markedet regner med, at denne rentenedsættelse kommer. Det er mere eller mindre bygget ind i kurserne. Så markedet bliver skuffet, hvis der ikke sker noget,« siger økonom i Sydbank Werming K. Pedersen.

En amerikansk rentesænkning vil sende realrenten - rente minus inflation - ned på mindst et rundt nul, eftersom priserne for tiden stiger med 1,5 pct. i USA.

Det vil også sende de amerikanske renter ned på det laveste niveau i 44 år, og være det vil 12. gang siden starten af sidste år, at Federal Reserve slår til.

Om det så får sat mere fart på amerikansk økonomi, er det store spørgsmål. Men sker der ikke noget med økonomien, og fortsætter strømmen af mindre positive nøgletal, er udsigterne for aktierne frem mod nytår bestemt ikke de bedste.

Også England menes i den kommende uge at sænke sine renter, og presset for, at Den Europæiske Centralbank (ECB) også snart kommer ud af starthullerne, øges dermed.

»Europæisk økonomi bliver værre og værre lige for tiden. Så ECB vil sansynligvis inden for nogle måneder også begynde at sænke sine satser,« siger Werming K. Pedersen fra Sydbank.

ECB har mulighed for at sænke renten torsdag, og banken vil komme med en meddelelse om dette kl. 13.45. Men markedet regner med, at de fortsat skal »vente-og-se-med-ECB.«

TDC giver udbytte

Meget bliver der også at holde øje med på den hjemlige scene, hvor der kommer regnskaber fra KFX-aktier som H. Lundbeck, TDC, Carlsberg, Novozymes og William Demant Holding.

Selv om kursen på TDC-aktier er faldet dramatisk i år - med over 40 procent - er denne aktie stadig at finde blandt de KFX-selskaber, der nyder tillid hos analytikere ude i danske finanshuse.

Det skyldes blandt andet, at TDC lokker med meget store udbytter, hvor de alene sidste år udbetalte 11 kr. pr. aktie, og i år ventes dette hævet til 11,50 kr. pr. aktie.

Ved den aktuelle kurs omkring 170 svarer det til et afkast på flotte 6,7 procent, og det er pænt mere end en toneangivende 10-årig statsobligation for tiden kaster af sig.

Trods faldende kurser har TDC også præsteret en god indtjening gennem de senere år, og de venter at lande en smule højere i indeværende år end tilfældet var i 2001.

TDC kan også fremvise bedre indtjening end selskaber som Deutsche Telekom og France Telecom. Men de er ramt af den generelle misstemning omkring IT- og teleaktier for tiden.

Hold øje med Cisco

Flere regner også med, at Lundbeck hæver sine skøn for indtjeningen i hele 2002, når de kommer med regnskab mandag.

Den kopirelaterede konkurrence i Europa stadig er begrænset. Lundbeck ventes desuden at give en indikation på, hvordan lykkepillen Cipralex klarer sig i Europa og især i England.

Storproducenten af høreapparater William Demant kunne forleden glæde sig over, at konkurrenten Phonak nedjusterede.

Og hvis William Demant kan fastholde en uændret vækst på 15 pct. i et fladt marked, så øger selskabet stille og roligt sin markedsandel, hvilket på et eller andet tidspunkt burde komme aktionærerne til gode, hvis ellers ikke regnskabet tirsdag viser noget andet negativt.

Der er også den forskel, at William Demant har en god styring af udviklingen af nye produkter, mens Phonak mangler væsentlige lanceringer af nye produkter.

Også Carlsberg kommer med regnskab torsdag, og samme dag er også Codan regnskabsaktuelle.

Onsdagens regnskab fra den amerikanske IT-gigant Cisco er også værd at holde øje med, eftersom overraskelser fra det selskab er i stand til at flytte hele markedet.

Mandag kommer der også tal for udviklingen i den danske valutareserve, som er steget med ekspresfart i flere måneder, og som nu er oppe på over 200 milliarder kroner - det højeste niveau nogensinde.

Dermed kunne nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen uden problemer sænke de korte danske renter, som for tiden er nede på 3,45 procent. Især fordi den danske krone med en kurs på 7,43 kroner for en euro fortsat er på den stærke side af centralkursen, som hedder 7,46038 kroner.

Men Bodil Nyboe Andersen er en forsigtig dame, så selv om hun for tiden sidder med en rekordstor valutareserve og en bomstærk krone, vælger hun nok - som ECB - at se tiden an.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen