Berlingske Business
17:42

Mennesket først

Oticon i Hellerup er for længst gået væk fra den berømte spaghettiorganisationen, hvor alle arbejdede i ét hold og uden videre flyttede fra skrivebord til skrivebord. Men høreapparat-virksomheden har holdt fast i princippet om en flad organisation med få formelle politikker, åben kommunikation og tæt samarbejde på tværs af fag. Det er medarbejderne meget tilfredse med. Oticon blev nummer 11 i Berlingske Tidendes Nyhedsmagasins benchmarkinganalyse »Danmarks Bedste Arbejdspladser«.»Vi sørger for den gode ånd«EKST

Ivan Jørgensen er elektroingeniør. Han sidder ved sin computer og arbejder på et integreret kredsløb til brug i et af Oticons høreapparater.

Eller rettere - han forsøger at arbejde, for nu bliver han afbrudt. For ethundredesyttende gang i dag:

»Excuse me,« siger kollegaen, der har skrivebord face to face med Ivan Jørgensen, og vifter med en fax, og så får han lige svar på et spørgsmål.

»Det bedste ved at arbejde ved Oticon er også det værste: Kontorlandskabet,« konstaterer Ivan Jørgensen.

»Det er svært at få ro til sit arbejde, når man sidder tæt sammen. Der er ikke nogen dør, jeg kan lukke, for at signalere, at nu skal jeg have fred til at koncentrere mig.«

Derfor bliver han af og til hjemme nogle timer, hvis han skal have ro til at læse en rapport. Det er OK. Ingen mistænker ham for at pjække.

For et realiseret princip her er: Opgaven skal løses. Du bestemmer selv hvordan. Men husk lige at orientere din projektleder, hvis noget er ved at køre skævt, eller tidsplanen ikke holder.

»Men hvis du spørger mig, om jeg ville foretrække enkeltmandskontorer frem for storrum, er svaret nej,« siger Ivan.

Det store fælles kontor er nemlig samtidig et redskab til at realisere en arbejdskultur, som Ivan Jørgensen holder af, og som giver ham muligheder for faglig og personlig udvikling.

Tæt på hinanden

I Oticon i Hellerup arbejder man i teams med udviklingen af høreapparater. Alle i et projekt sidder i nærheden af hinanden: Chefer, ingeniører, markedsføringsfolk og audiologer, som er specialister i hørelse.

»Der er ikke nogen relevante samarbejdspartnere, der sidder mere end 20 meter væk. Heller ikke min chef. Derfor har vi en hurtig dialog og er velorienterede om, hvad der foregår,« siger Ivan Jørgensen.

På den måde er det også muligt at høre om spændende opgaver, som man gerne vil gafle - og om knap så spændende, som man gerne vil manøvrere udenom.

»Kommunikationen er effektiv, og beslutningerne tages hurtigt, fordi vi har en flad struktur,« mener Ivan Jørgensen, der kun har et led mellem sig og administrerende direktør Niels Jacobsen.

Mellemleddet er teamlederen. Dem er der otte af fordelt på tre teams med i alt ca. 300 medarbejdere. Samtidig har hvert projekt en projektleder, som man sparrer med om den konkrete opgave, og på tværs af teams arbejder en række fagledere, man kan sparre med fagligt.

Altså har Oticon i dag en flad matrix-organisation, og den struktur er en af grundene til, at medarbejderne er tilfredse med at arbejde her, mener personalechef Mads Kamp.

Simpelt formuleret kan man sige, at Oticon på alle måder prøver at efterleve princippet: Keep it simple! Intet skal gøres mere kompliceret end nødvendigt for at komme videre og få arbejdet gjort.

»Vi gør ikke så meget i formelle politikker, og vi har for eksempel ikke intern fakturering mellem teams og projekter, hvis man hjælper hinanden. For det fremmer ikke samarbejde på tværs,« siger Mads Kamp.

Så hellere tage stilling til, hvad der er mest hensigtsmæssigt i den enkelte sag med øje for det fælles bedste. Det gælder også i forhold til medarbejderne. De er her i udviklingsafdelingen i Hellerup ansat på individuelle kontrakter. Overenskomster er der ingen af.

»Vi tror på, at både medarbejderne og vi er bedst tjent med, at de rammer, de arbejder i, er videst mulige. Overenskomster sætter grænser for, hvad man kan aftale sig til. Jeg mener, at vi dermed har en blødere måde at håndtere dagligdags problemer på. Men det er klart, at vi kun har de fordele, så længe der er tillid. Så længe begge parter tør sige, hvad de vil,« siger Mads Kamp.

Den struktur og kultur, som Oticon har i dag, bygger oven på den tidligere direktør Lars Kolinds tanker om én stor, flad organsationen - den såkaldte spaghetti-organisation.

I 1990erne blev Oticon verdensberømt i Danmark, da Kolind indførte fleksible, papirløse kontorlandskaber, hvor medarbejderne hyppigt skiftede plads alt efter opgave. Med sig havde de blot et lille skuffedarium på hjul med deres få, nødvendige papirer og sager.

For tre-fire år siden blev den nuværende matrix-organisation indført. Antallet af medarbejdere var vokset til over det dobbelte, og én stor organisation var ikke længere hensigtsmæssig.

»Men vi bryster os da af, at vi også i dag kan møblere mange pladser om på en formiddag,« siger Mads Kamp.

Chefer får sidst plads

Teamleder Jan Christensen møder vi ved hans skrivebord. Det er placeret et sted i kontorlandskabet med stor trafik af folk, der kommer og går.

»Det er medarbejderne, der bestemmer, hvornår vi skal flytte rundt og hvordan,« siger teamleder Jan Christensen med et grin: »Derfor får cheferne som regel de dårligste pladser«.

Han har heller ikke behov for at være på sin plads så tit, fordi han går meget rundt og snakker med folk.

Hvis der er behov for et møde, sker det typisk over en kop kaffe ved en af de kaffebarer, der er placeret på hver etage.

Rundt omkring os ringer telefoner i ét væk. De mest hensynsfulde kolleger tager de trådløse apparater med væk fra skrivebordene og hen på mere øde fællesarealer. Støj er et erkendt, men ikke afskaffet problem.

Derfor går vi med Jan Christensen ned i et mødelokale for i fred og ro at høre, hvorfor han tror, Oticon får positiv respons fra medarbejderne i trivselsundersøgelser.

Som svar vifter han med et lille hefte med koncernens motto »People first« på forsiden om idegrundlag og medarbejdersyn. Her er Oticons forventninger til ledelse og medarbejdere formuleret i få ord.

»Det, der er stærkt ved det her, er, at egentlig skriver vi bare ned, hvordan det er at arbejde her. Det er gennemført,« siger han.

Grundstenen i ledelsen hos Oticon er ifølge Jan Christensen, »at vi har tillid til, at mennesker har en god mening med det, de laver.«

Derfor står der blandt andet følgende i det lille hefte:

»Den enkelte medarbejder optræder ansvarsbevidst og tør selv træffe beslutninger - med risiko for at begå fejl.«

Og om ledelse: »Der bruges mindst mulig tid på kontrol. Det accepteres, at der kan ske fejl.«

Derudover trives medarbejderne godt i den åbne, flade organisation, mener Jan. Det giver også tilfredshed, at produkterne - høreapparaterne - gør nytte hos kunderne. Og så skal man ikke glemme den økonomiske faktor: Pæn indtjening og fine vækstmuligheder. Høreapparater er en efterspurgt vare.

»Der er 400 millioner mennesker i verden, som har brug for et høreapparat. Under ti procent af dem har det i dag,« siger Jan Christensen.

Eller som ingeniør Ivan Jørgensen siger om betydningen af at være i en industri med vækstpotentiale:

»Det er selvfølgelig sjovere at være om bord på en luksusliner end på en robåd.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen