Berlingske Business

For meget fart på finansloven

Finanslovsudspillet fra regeringen kan ende med at puste mere til dansk økonomi end godt er. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har set antagelserne efter i sømmene. Finansministeriet afviser, at antagelserne er urealistiske.

Regeringen risikerer med sin foreslåede finanslov at skubbe langt mere til aktiviteten i samfundet end forudsat. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der peger på flere kritisable antagelser i udspillet.

»Det ligner et kunstgreb. Selv om regeringens nye tiltag påvirker aktiviteten i samfundsøkonomien, og selv om kommunerne og amterne har overskredet budgetaftalen med staten, lykkes det alligevel at ende med en lav aktivitetspåvirkning på papiret,« siger Thomas V. Pedersen, økonom i AE. Umiddelbart er det svært at se, hvor problemet findes.

Regeringen har indføjet nye udgiftsforslag for syv milliarder kroner, blandt andet flere penge til sygehusene, og fundet besparelser på syv milliarder kroner.

Men mens udgifterne har en aktivitetspåvirkning - den såkaldte finanseffekt - på 0,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP), så giver besparelserne kun en afdæmpende effekt på aktiviteten på 0,3 procent af BNP.

Desuden skønner AE, at kommunerne og amternes budgetoverskridelser vil skubbe på samfundsøkonomien med op til 0,2 procent af BNP, medmindre regeringen kan overtale kommunerne til at beskære de allerede vedtagne budgetter.

Rundt regnet ligger der altså en ekstra aktivitetspåvirkning på op mod 0,3 procent af BNP, som skal lægges oveni de 0,2 procent, som er målsætningen for regeringen. Finanseffekten må ikke blive for stor, fordi det kan skabe for stor efterspørgsel efter arbejdskraft og overophede økonomien.

Ifølge AE når Finansministeriet kun en finanseffekt på 0,2 procent af BNP, fordi man antager at kommunerne vil udføre en regulær budgetbarbering og samtidig forventer 2,4 milliarder i besparelser på »aktivitetsafhængige udgifter«.

»Regeringen har nok ikke villet udstille sit behov for at spare mere end de syv mia. kroner. Den har manglet cirka 2,5 mia. kroner for at holde uændret finanspolitik, og dette sparekrav er blevet omdøbt til »ændrede skøn«,« siger Thomas V. Pedersen, økonom i AE.

Ud af de 2,4 mia. kroner stammer 1,5 mia. kroner fra lavere udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Finansministeriet har nemlig skønnet, at langt færre ledige, end vurderet for få måneder siden, skal aktiveres det kommende år.

»Det er noget vi hele tiden vurderer, dels i forhold til ledigheden og hvad der faktisk produceres i AF-systemet,« siger Morten Binder, kontorchef i Finansministeriet.

En klausul sikrer, at Folketingets Finansudvalg sagtens kan bevilge flere penge til den aktive arbejdsmarkedspolitik, hvis det skønnes nødvendigt.

»Men det har vi nu ingen grund til at tro vil blive nødvendigt. Det hér er en nøgtern vurdering af aktivitetsniveauet,« siger Morten Binder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen