Berlingske Business

Medvind til Vestas

Medvind til Vestas - 1

Nedjustering ni dage før regnskabsmeddelelse blev mere end modregnet af ny USA-ordre.

Verdens største vindmøllefabrik, danske Vestas, løb ind i et lille blæsevejr, da selskabet i går, bare ni dage før den normale regnskabsmeddelelse for første halvår, valgte at nedjustere forventningerne til 2004.

Først dykkede aktien med næsten tre procent, men derefter steg den, og i løbet af eftermiddagen havde analytikerne fundet så meget godt mellem linierne i de få linier tekst fra Vestas, at der i stedet blev fremgang for vindmøllefabrikken på en dag, hvor de fleste andre KFX-aktier faldt.

Ordre fra USA
Det negative i Vestas-meddelelsen var, at selskabet nu »kun« venter en omsætning på 19,3 mia. kr. - mod den hidtidige forventning på godt 20 mia. kr. Og EBIT-resultatet ventes nu kun at blive på seks pct., mod hidtil forventet syv pct.

Det mere positive var, at Vestas landede endnu en pæn ordre på op til 33 stk. NM82-1,62 MW-vindmøller til ca. 300 mio. kr. - oven i købet fra amerikanske Eurus Energy America Corporation. Møllerne skal bruges i det nye Crescent Ridge-projekt, hvorfra Vestas tidligere har hentet ordrer.

Ordren betyder at Vestas herefter har 81 MW i ordrebogen fra USA i 2004, og det betyder, at Vestas trods alt får mindst halvdelen af de budgetterede ordrer hjem fra USA, selv om den amerikanske skatterabat-ordning PTC mod forventning endnu ikke er blevet forlænget, og formentlig tidligst bliver det i 2005.

Synergigevinst
Fondsbørsmeddelelsen betød at bl.a. børsmæglerhuset Carnegie iværksatte stor køberaktivitet på aktien, og interessen fortsatte op, da Jyske Bank fornyede sin købsanbefaling på aktien efter en frisk analyse, der bl.a. hæfter sig ved, at integrationen mellem Vestas og NEG ser ud til at forløbe som forhåbet med synergieffekt for 100 mio. kr. allerede i år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen