Berlingske Business

Medieselskaber: TV 2-salg er farligt før folketingsvalg

En række topchefer i flere af Nordens største medie- og teleselskaber forudser, at salget af TV 2 måske helt udskydes til efter næste folketingsvalg. De peger på, at frygten for mediemogulen Murdoch anses som en bombe i en valgkamp.

Når salget af TV 2 trækker i langdrag, så skyldes det ikke kun problemer med udformning af udbudsbetingelser og salgsprocessen. Frygten for at TV 2 vil blive forringet efter en privatisering, som så kan føre til modstand i befolkningen og tab af stemmer ved et folketingsvalg, spiller i lige så høj grad ind. Det vurderer i hvert fald en række topchefer i flere af Nordens mest betydningsfulde medie- og teleselskaber, som Berlingske Tidende har talt med.

Overvejer at byde
Størsteparten ønsker ikke at give deres mening til kende officielt, da visse af dem overvejer at byde på TV 2, men stort set samstemmende lyder dommen, at TV 2 langt fra givet bliver sat til salg på denne side af et folketingsvalg.

»Jeg er ikke i tvivl om, at salget af TV 2 bliver aflyst, « siger en adm. mediedirektør. Vedkommende vurderer, at det netop er sandsynligheden for, at TV 2 vil blive købt af en udenlandsk medieaktør, som gør udslaget:

»Eftersom Brian Mikkelsen allerede har erklæret, at han ikke vil sælge til hverken Rupert Murdoch eller Silvio Berlusconi, så tør man ikke løbe den risiko, at det alligevel sker, for det vil ikke være til at leve med i en valgkamp,« siger vedkommende.

Forsigtig vurdering
En anden mediechef er dog mere forsigtig og vurderer, at hvis man finder en »nogenlunde skudsikker model«, der kan sikre, at TV 2 bliver på skandinaviske hænder, så vil TV 2 være solgt »inden for et halvt års tid«.

»Men hvis ikke, så er TV 2 ikke solgt på denne side af et valg. Ikke mindst fordi Murdoch har en oplagt mulighed,« lyder vurderingen.

En anden mediechef mener, at man skal lægge mærke til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på intet tidspunkt har talt særligt varmt for privatiseringen af TV 2.

»Tværtimod har han ladet skinne igennem, at privatiseringen ikke har højeste prioritet for regeringen.«

En fjerde af de større medieaktører, som rent faktisk er interesseret i at købe TV 2, fremhæver desuden en vis frustration over forløbet.

Vil ikke holdes for nar
»Vi vil gerne købe, men vi vil ikke holdes for nar. Der er ikke grund til at bruge tid og ressourcer på at undersøge mulighederne, hvis det reelt ikke bliver solgt.«

En af de få, som gerne vil stå frem, er Bonnier i Sverige. Her siger informationsdirektør Erik Månsson, at Bonnier fortsat er interesseret i at købe TV 2.

»Men vi har noteret, at der er usikkerhed om, hvorvidt TV 2 kommer til salg. Og der er vi klar over, at det hænder jo af og til, at der sker ting, som fører til, at tingene ikke altid bliver, som man gik ud fra,« siger Erik Månsson.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen