Berlingske Business
17:16

Medicinalindustri udfordrer tobakken

Medicinalselskaberne har succes med nikotinprodukter til rygeafvænning.

Mens tobaksindustrien presses fra alle sider, har medicinalindustrien vind i sejlene. De tjener ikke blot milliardbeløb på medicin mod tobakkens følgesygdomme. De stjæler også markedsandele fra tobaksindustrien med produkter, der er beregnet til at få folk til at holde op med at ryge.

Alene i Danmark er det lykkedes medicinalindustrien at erobre et salg, som i 2003 nåede op på 206 mio. kr. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er det 18 mio. kr. mere end i 2002.

Skandinavisk Tobak solgte i sidste regnskabsår cigaretter for 8,5 mia. kr. til danskerne, så der er langt igen, før medicinalindustrien kan matche tobaksgigantens salg af nikotin. Men vækstraterne inden for rygestop produkter er to-cifrede, og det giver optimisme i medicinalbranchen.

»Vi har virkelig medvind lige nu, og det bliver ikke mindre i de kommende år,« siger Jesper Laier, direktør for håndkøbsmedicin hos Novartis, som sælger Nicotinell tyggegummi og plastre til folk, der vil kvitte afhængigheden af nervegiften nikotin.

Kampagner hjælper
Den offentlige debat og de massive offentlige kampagner mod rygning sætter fart på medicinalindustriens omsætning.

»For medicinalselskaberne er det indirekte markedsføringstilskud. Folk anspores til at holde op med at ryge. Og når de gør det, sker det ofte ved hjælp af nikotinprodukter som tyggegummi eller plaster,« siger Jesper Laier.

Nicorette fra Pfizer og Nicotinell fra Novartis deler groft sagt markedet imellem sig i forholdet 60/40, mens GlaxoSmithKlines Niquitin endnu har en meget lille andel af markedet.

En mio. danskere har kvittet tobakken. Men 27 procent af befolkningen ryger fortsat. Og hver af dem er potentielle købere af medicinalindustriens rygestop produkter.

Danske nikotintyggere
Nikotintyggegummi er et dansk fænomen. Novartis får produceret sit hos Gumlink koncernen i Vejle, mens Pfizers Nicorette laves af Scan Gum i Esbjerg.

Overalt i verden går sundhedspolitikere og interesseorganisationer til kamp mod tobaksindustrien. Det kan ifølge Gumlinks topchef Lars Funder give dansk produktion af nikotintyggegummi et kæmpe løft.

»Der er et kæmpe potentiale i nikotinprodukter. USA, Skandinavien og England er de eneste markeder, som medicinalindustrien for alvor har taget hul på. Resten af EU-landene, Østeuropa, Rusland og Asien, hvor antallet af rygere er ekstremt højt, er fortsat uopdyrket land. Når der bliver taget fat på de markeder, vil det for alvor komme til at gå stærkt,« siger Lars Funder, Gumlinks administrerende direktør.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen