Berlingske Business
17:40Det sker tirsdag: Sidste store bankregnskaber

Med udsigt til opsving og opløsning

Med udsigt til opsving og opløsning - 1
Efter sammenbruddet i forhandlingerne om en ny unionsaftale i december, tegner der sig noget af et broget billede af EU's fremtid. Den 1. maj udvides unionen med ti nye lande, og det kan føre til fornyet vækst - men også større uenighed og besværligt samarbjede.<br>Foto: Bloomberg

Stabilitetspagten krakelerer, Doha-handelsrunden bryder sammen, og amerikanerne genvælger George Bush. 2004 bliver slet ikke noget nemt år.

For et par år siden, på toppen af internet-boblen, stod en trader på American Stock Exchanges handelsgulv og fortalte denne skribent, at vi havde bevæget os ind i en ny, krisefri økonomisk æra: »Som jeg ser det, vil alting ganske enkelt bare fortsætte med at gå opad på ubestemt tid.« Et par måneder senere fes aktieballonen ud af vinduet med en underlig, pruttende lyd.

Moralen er, at dem, der spår om fremtiden, har det med at tage fejl. Men derfor kan man godt opridse, hvilke store internationale begivenheder, der allerede ligger i kortene for 2004 - vel vidende, at kortspillet er fuld af jokere.

Årets store EU-begivenhed bliver, når en konfliktfyldt, socialrealistisk hverdag med ti nye EU-lande begynder i maj. Ud med de store ord og ind med større konflikter, mere uenighed og yderligere bureaukrati . En prøve på, hvordan det er, når 25 vidt forskellige lande skal samarbejde, fik vi allerede med sammenbruddet om en ny EU-forfatning i december - en sag, der også vil tynge det meste af 2004.

Kampen om den fælles mønt
Et andet brutalt slagsmål bliver om den fælles mønt og stabilitetspagten. I 2003 demonstrerede Tyskland og Frankrig, at man kan slippe godt fra at blæse euro-pagtens krav om maks. tre procent underskud på de offentlige finanser en hatfuld. Dermed er stabilitetspagten ikke alene død, de to lande har også demonstreret overfor både de nye og de gamle medlemmer, at det ikke kan betale sig at overholde EUs egne regler. Hvordan Euro-landene nu har tænkt sig at styre den fælles valuta og økonomien bag dem, bliver næppe endeligt besvaret i 2004.

Heldigvis foregår EUs operettekrige på et bagtæppe af en gryende økonomisk fremgang. Ganske vist halter EUs vækst som sædvanlig håbløst efter USAs, og mange medlemslande viser stadig ikke megen vilje til at tage fat i struben på strukturproblemer som stive arbejdsmarkeder og ufri bevægelighed mellem landene, som stadig holder kontinentet nede. Navnlig i Tyskland, som også i 2004 vil befinde sig i den bizarre dobbeltrolle som Europas økonomiske lokomotiv og gamle syge mand, er behovet for reformer ligeså skrigende som manglen på reel vilje til at gennemføre dem af frygt for de stokkonservative vælgers reaktion. Tag bare de netop gennemførte skatte- og velfærdsreformer, som selv forbundskansleren havde svært ved at se imponeret ud over.

Økonomisk handlekraft
Heldigvis er der mere økonomisk handlekraft på den anden side af Atlanten. Som sædvanlig er det amerikanerne, der har rystet krisen hurtigst af sig og allerede igen stormer af sted med en vækst fire gange EUs. USA har trukket verdensøkonomien ud af sumpen før og vil gøre det igen i 2004, hvis ikke et monstrøst underskud på både statsbudgettet og betalingsbalancen vælter læsset. Den internationale bekymring for disse balanceproblemer ses allerede i den støt faldende dollarkurs, der vil fortsætte med at skade europæisk eksport og forsinker genopretningen her. Stigende renter i 2004 som følge af den generelle bedring i verdensøkonomien vil heller ikke være godt nyt for erhvervslivet.

Sidst i 2004 går amerikanerne til stemmeurnerne - eller i deres tilfælde: stemmemaskinerne - for at vælge præsident. I de sidste fire år er demokraterne gået tilbage på alle fronter, og verden skal formentlig leve med Bush i endnu fire år. Den gode nyhed er, at det fra et erhvervssynspunkt er lige meget, om det er en demokrat eller en republikaner, der sidder i Det hvide Hus - forskellene handler mere handle om tonen end om substansen.

Hvis præsidentvalget har nogen betydning for international økonomi, drejer det sig snarere om perioden OP til valget, hvor præsidenten af indenrigspolitiske årsager ikke kan røre en finger i en række ellers presserende internationale spørgsmål.

Økonomiske bastioner
Vigtigst blandt disse er WTOs Doha-handelsrunde, der ovenpå sammenbruddet i Cancún ligger som en strandet hval og gisper efter luft. Selv om alle WTO-lande har udtrykt de smukkeste intentioner om at genoplive de suspenderede forhandlinger, har ingen lande rokket sig siden Cancún. Det store isbjerg, der ligger i vejen for en kurs mod en ny, friere grundlov for verdenshandlen, er fortsat EUs og USAs enorme landbrugssubsidier - verdens sidste store protektionistiske bastion. Men EU kan ikke blive enige internt om at slå dette monster ihjel, og USA har ikke viljen - navnlig ikke i et valgår, hvor støtten fra landmændene er vigtig. Og selvom mere frihandel i længden gør os alle meget rigere, har for mange lande kortsigtede interesser i at holde liv i nutidens mange handelsforvridende systemer. Så selvom WTO nok formelt vil genoptage forhandlingerne i det nye år, vil de næppe flytte sig meget i 2004 - hvis nogensinde. USA har allerede delvist taget konsekvensen og indgår i stedet bilaterale handelsaftaler for fuld kraft, og EU følger muligvis efter. Denne spaghetti-tallerken af aftaler er ikke alene uoverskuelig, men risikerer at underminere selve det multilaterale handelssystem, der har skylden for megen af vores velstand.

Meget bedre går det ikke for verdens andet store frihandelsprojekt, Free Trade Area of the Americas (FTAA) - et gigantisk frihandelsområde fra Canadas arktiske egne til Chiles sydspids. Også her er landbrugsspørgsmålet afgørende. Men USA har henvist dette spørgsmål til den overlevelsestruede WTO-handelsrunde - og dermed muligvis til evigheden. Når de amerikanske lande mødes til det afgørende møde FTAA-møde sidst på året, kan resultatet blive et »FTAA light« uden den store substans. Også på de amerikanske kontinenter er USA allerede i gang med at indgå sideløbende bilaterale frihandelsaftaler - skarpt forfulgt af EU i øvrigt.

Så er der mere gang i den i Asien. To udviklinger, der for alvor tog fart i 2003, vil fortsætte med endnu større styrke i det kommende år. For det første vil Kina fortsætte sin spektakulære optur og for alvor indtage sin plads som regionens økonomiske supermagt. I 2003 overhalede Kina USA i evne til at tiltrække udenlandske investeringer, og den slags rekorder vil vi se mange flere af. Kina er nu for alvor ved at blive en global økonomisk magtfaktor. Hvis bare SARS-virusen så vil holde sig i ro...

Det globale arbejdsdeling
Den anden udvikling består i dette årtis store skift i den globale arbejdsdeling. 2003 blev året, hvor ikke bare produktionsjobs, men også højt betalte funktionærjobs for alvor begyndte at flytte fra Vesten til lande som Indien, Kina og Rusland - og den udvikling vil accelerere i 2004. En kombination af teknologiske fremskridt og bedre uddannelsesniveau i de varme lande betyder, at en lang række jobs som revisorer, bankanalytikere, computerprogrammører og mange andre er på vej væk i et tempo, der giver mindelser om udflagningen af produktionsjobs i 1980erne. Millioner af jobs er helt bogstaveligt på vej væk fra de vestlige lande, også Danmark. Til gengæld frigør besparelserne ny kapital, som virksomhederne kan bruge til at skabe nye jobs.

Og sådan er kapitalismen, som sangen går. Den er også uforudsigelig - mange jokere vil springe ud af kortbunken og ændre spillets gang. Men som kortspillere ved, er det jokerne, der gør spillet rigtig interessant.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen